Indledning
I slutningen af 1800-tallet skete der en forandring i kvinders rettigheder. Før i tiden havde kvinder været afhængige af mændene, og de to køn ansås ikke som værende ligeværdige.
Dette ændrede sig dog i slutningen af 1800-tallet, hvor kvinderne, fik mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge.
Generelt ændrede mange ting sig for det kvindelige køn og de opnåede efter en lang og hård kamp stemmeret i 1915.
Min problemformulering i forbindelse med DHO og emnet Kvinders kamp for lige rettigheder lyder som følgende:
”Redegør for kvinders rettigheder i år 1849 og frem til år1915, hvor de fik stemmeret.
Analyser og fortolk højrepolitikeren Carl Plougs første behandling af lovforslaget om Kvinders kommunale Valgret og debatindlægget om Kvindens Stemmeret ved de kommunale Valg af Caroline Testmans.” Vurder hertil de to kilders anvendelighed som historisk kilde.
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 4
Metode 5
Kvinders rettigheder i år 1849-1915 6
Stemmeretten til kvinder set fra to synsvinkler 7
- Carl Ploug – Første behandling af forslag til Lov om Kvinders kommunale Valgret 7
- Caroline Testman - Om Kvindens Stemmeret ved de kommunale Valg 10
Er kilderne anvendelige som historiske kilder? 11
Konklusion 11
Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I Danmark blev demokratiet indført med Grundloven i 1849 (Chakravarty & Mortensen, Kampen om stemmeret, 2021). Det nydannede demokrati omfattede dog ikke alle mennesker, da blandt andet kvinder ikke var inkluderet i det politiske medborgerskab.
Der blev nemlig udelukket fem folkegrupper fra folkestyret. Det var fruentimmere, fjolser, forbrydere, folkehold og fattige, hvilket medførte, at disse dermed ingen stemmeret havde og heriblandt, var der kvinderne – omtalt som fruentimmere (Peuron-Berg, 2013)
Manden og kvinden levede to vidt forskellige liv, men det medførte, at kvinderne var meget afhængige af mændene, eftersom de blev opfattet som et uselvstændigt individ i og med
at de to køn ikke blev anset som værende ligeværdige, grundet det patriarkalske samfund som adskilte kønsrollerne. I det patriarkalske samfund anså man manden som hovedforsørgeren af familien
hvorimod kvinden bare var en biddragende forsørger eller som Carl Ploug under førstebehandlingen af forslaget i Landstinget sagde:
”Jeg tror, at Kvinden bør være, hvad allerede Bibelen kalder hende Mandens Medhjælp, men hans Medhjælp i det private Liv.”
(Chakravarty & Mortensen, En højrepolitikers holdning til kvinders stemmeret, 2021) Generel undertrykkelse af kvinder var en norm i samfundet, selv efter demokratiets stiftelse og Grundloven i 1849 (Chakravarty & Mortensen
En højrepolitikers holdning til kvinders stemmeret, 2021). At leve i et mandsdomineret samfund, hvor mændene er det favoriseret køn som står for beslutningerne, er for den restende del af befolkningen med til at hindre livets muligheder på mange punkter på grund af forskelsbehandling.
Hertil startede der for eksempel i år 1883 en offentlig debat med fokus på samfundets seksualmoral, bedre kendt som Sædelighedsfejden (Bønnelycke, 2018) - for også i forhold til seksualmoralen var kravene og synet på mænd og kvinder ikke lige.
Den dengang meget kristelige levestil, som mange danskere levede, medførte med udgangspunkt i Bibelen, at man levede seksualmoralsk acceptabelt, hvilket dermed gjorde seksuelle forhold før- og uden for ægteskabet strafbart både for mænd og kvinder.
Men ligesom på mange andre punkter, var man som fx utro kvinde, ringere stillet end en fx utro mand, fordi der for kvinder var opstillet visse forventninger og standarder i samfundet, som man helst skulle leve op til.
Altså afspejlede samfundets generelle ulighed sig også på samfundets dobbeltmoralske tilgange til, hvad der var seksualmoralsk acceptabelt for en kvinde. (Bønnelycke, 2018)
Med hindrede muligheder i livet, var man som kvinde lavere stillet, da man uden stemmeret og ingen myndighed ikke havde meget at sige i forhold til politik.
En kvinde var ikke herre over sin egen formue eller indtægt så også økonomisk set, var kvinderne som sagt meget afhængige af mændene, fordi deres adgang til samfundets uddannelsesmæssige ressourcer var begrænset og arbejde var dermed utraditionelt, fordi det var mandens opgave at forsørge familien.
Hvad angår juridiske rettigheder, så var kvinderne igen den svageste part og denne undertrykkelse fremgik eksempelvis i forbindelse med skilsmisse, hvor kvinden ikke selv havde forældremyndigheden over deres børn, da denne overgik til faderen.
Et godt ægteskab, på trods af undertrykkelse af mand og samfund, var en vigtig sikring til et ”godt” liv. Så for den ugifte kvinde var vikårene anderledes og først i 1857 forbedres disse vilkår lidt, da der vedtages en ny lov (Nielsen, 2016).
Skriv et svar