Kvinders rettigheder | DHO | 10 i Karakter

Indledning
I slutningen af 1800-tallet skete der en forandring i kvinders rettigheder. Før i tiden havde kvinder været afhængige af mændene, og de to køn ansås ikke som værende ligeværdige.

Dette ændrede sig dog i slutningen af 1800-tallet, hvor kvinderne, fik mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet og tjene deres egne penge.

Generelt ændrede mange ting sig for det kvindelige køn og de opnåede efter en lang og hård kamp stemmeret i 1915.

Min problemformulering i forbindelse med DHO og emnet Kvinders kamp for lige rettigheder lyder som følgende:
”Redegør for kvinders rettigheder i år 1849 og frem til år1915, hvor de fik stemmeret.

Analyser og fortolk højrepolitikeren Carl Plougs første behandling af lovforslaget om Kvinders kommunale Valgret og debatindlægget om Kvindens Stemmeret ved de kommunale Valg af Caroline Testmans.” Vurder hertil de to kilders anvendelighed som historisk kilde.

Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 4
Metode 5
Kvinders rettigheder i år 1849-1915 6
Stemmeretten til kvinder set fra to synsvinkler 7
- Carl Ploug – Første behandling af forslag til Lov om Kvinders kommunale Valgret 7
- Caroline Testman - Om Kvindens Stemmeret ved de kommunale Valg 10
Er kilderne anvendelige som historiske kilder? 11
Konklusion 11
Litteraturliste 11

Uddrag
I Danmark blev demokratiet indført med Grundloven i 1849 (Chakravarty & Mortensen, Kampen om stemmeret, 2021). Det nydannede demokrati omfattede dog ikke alle mennesker, da blandt andet kvinder ikke var inkluderet i det politiske medborgerskab.

Der blev nemlig udelukket fem folkegrupper fra folkestyret. Det var fruentimmere, fjolser, forbrydere, folkehold og fattige, hvilket medførte, at disse dermed ingen stemmeret havde og heriblandt, var der kvinderne – omtalt som fruentimmere (Peuron-Berg, 2013)

Manden og kvinden levede to vidt forskellige liv, men det medførte, at kvinderne var meget afhængige af mændene, eftersom de blev opfattet som et uselvstændigt individ i og med

at de to køn ikke blev anset som værende ligeværdige, grundet det patriarkalske samfund som adskilte kønsrollerne. I det patriarkalske samfund anså man manden som hovedforsørgeren af familien

hvorimod kvinden bare var en biddragende forsørger eller som Carl Ploug under førstebehandlingen af forslaget i Landstinget sagde:

”Jeg tror, at Kvinden bør være, hvad allerede Bibelen kalder hende Mandens Medhjælp, men hans Medhjælp i det private Liv.”

(Chakravarty & Mortensen, En højrepolitikers holdning til kvinders stemmeret, 2021) Generel undertrykkelse af kvinder var en norm i samfundet, selv efter demokratiets stiftelse og Grundloven i 1849 (Chakravarty & Mortensen

En højrepolitikers holdning til kvinders stemmeret, 2021). At leve i et mandsdomineret samfund, hvor mændene er det favoriseret køn

som står for beslutningerne, er for den restende del af befolkningen med til at hindre livets muligheder på mange punkter på grund af forskelsbehandling.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu