Kvinders rettigheder i 1800-tallet | DHO

Indledning
I nutidens Danmark er vi kvinder så heldige, at vi næsten har opnået ligestilling mellem mænd og kvinder. I dag lever vi i et samfund, hvor kvinder har mulighed for at arbejde og Dette har det ikke altid været gældende.

I Danmark i 1800- tallet havde kvinderne så få rettigheder, at det blev set som kønsdiskrimination. Det moderne gennembrud var en periode, med stor undertrykkelse og ulighed.

Under denne periode havde sædelighedsfejden en fundamental mening, for kvinder og deres seksualitet. Jeg har valgt at udpege kvindekampen, som mit underemne

da det er et utrolig relevant emne, grundet at det har en stor indflydelse på det samfund, som vi kender i dag. Jeg har valgt at sætte fokus på sædelighedsfejden, hvor jeg vil fordybe mig i Amalie Kram’s novelle ”En rose” som fandt sted i 1988.

Jeg har i den forbindelse valgt at analysere og fortolke novellen, grundet dens interessante brug af symbolik og dens forhold til sædelighedsfejden. ”En rose” giver et indblik i, hvordan ægteskab og kønsrollerne forløb sig i slutningen af 1800-tallet.

Jeg vil i den første del af opgaven redegøre for kvindekampen i 1800-tallet, hvor jeg derefter vil analysere novellen ”en rose”

med særlig fokus på, hvordan forholdet mellem ægteskabet i novellen er og ligeledes sædelighedsfejden. Til sidst vil jeg diskutere, hvorvidt vi har opnået ligestilling i dag.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Redegørelse 2
- Dansk kvindesamfund 3
- Nutidens lighedskrav 4
Analyse 4
Diskussion 9
Konklusion 10
Litteraturliste 10

Uddrag
Amalie Skram (1846-1905) har skrevet novellen ”En Rose”, den er fra tekstsamlingen Sommer, som udkom i 1899. Novellen blev skrevet i perioden Moderne gennembrud (1870-1914) og antog en naturalistisk fortællingsstil.

Efter et langt og uheldigt ægteskab i Norge flytter Amalie Skram til København og giftede sig med en mand ved navn Erik Skram, som er en af de forfattere

der brød igennem æraen. I dette ægteskab havde Amalie Skram muligheden for at skrive- Hovedsageligt om det kvindelige forhold i familien og problemerne i ægteskabet.

En rose handler om et ægtepar, der elskede hinanden i tidernes morgen, men som tiden går, sætter deres forskelle deres spor. Manden er syg, det er sandsynligt, at der var en ulykke.

Før han gik til sygehjemmet for at dø, nåede han at skrive et brev til sin datter, Karen. I den sidste krampe før hans død, oplevede han synet af en imposant rose, en kugle med roser indeholdende tusindvis af menneskesjæle.

Novellen er direkte baseret på dialogen mellem mand og kone, nemlig mandens sygdom, Dette betyder, at læseren er inspireret og har lyst til at fortsætte med at læse.

Manden er den primære hovedperson, man hører om hans liv, men specielt den sidste tid inden han dør. Den sekundære hovedperson er konen, hende hører man om igennem hans øjne og øre.

Den primære biperson er datteren Karen, hun sidder i et værelse helt alene. Manden nævner Karen inden han skal til sygehjemmet, hvor han på det tidspunkt skriver et afskedsbrev til hende.

Det fysiske miljø finder sted i parrets stue og på sygehjemmet. Atmosfæren mellem ægteparret synes trist og beklageligt, manden er uinteresseret i sin opkommende fødselsdag, det aflagte chatol knager og datteren er fysisk adskilt fra dem begge.

I begyndelsen af teksten, bliver man præsenteret for et aldrende chatol, det kunne være et tegn på, at parret bor i et mere moderne hus. Kvinden bliver beskrevet som positiv, stor-mavet og blond.

Hun har pandehår som består af små tynde krøller som er lavet med et krøllejern, og øjne som sidder placeret dybt i ansigtet. Konen er klædt i en morgenkjole som er plettet og slidt hvilket kunne tyde på, at historien foregår fra morgenstunden af.

Manden er bleg med sort skæg og tætsiddende hår. Hans hår og skæg mødes og danner på en måde en fast ramme omkring hans ansigt.

Indtrykket man får ud fra det er, at han er ”så svag” og hun er den ”fede sikre dame”, hun er ”bjørnetung og klodset” og det ser manden som at være svageligt.

På den måde får man et indtryk af at de er to modsætninger. Manden siger selv: ”Aa, hvor de dog var forskellige”.

I begyndelsen præsenteres konflikten om, at manden er døden nær. Manden kredser om det faktum, at enden er nær igennem hele teksten.

I stedet for at se lyst på tingene finder han livet trist, uoverskueligt og fattigt. På vej til sygehjemmet indser han, at han ikke kommer hjem igen. Der er derfor en konflikt mellem liv og død.

I virkeligheden er manden så angstfuld for at dø, at han yderligere prøver at finde svar på om der er et liv efter døden. Inden hans død giver han desperat udtryk for at få svar på efterlivet: ”Hvo som mister sit Liv, skal finde det. ja, nu skulde han miste sit Liv. Han skulde dø...”

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu