Indledning
Jeg har valgt opgaveformulering 1, da jeg fandt den meget interessant. Jeg synes, at det er interessant på grund af, samtiden er med til at give et indblik i, hvorfor samfundet er som det er i dag. Jeg fik også lyst til at lære mere om, hvordan kvindernes rettigheder og vilkår var dengang.

Min problemstilling er følgende: Hvordan var vilkårene for borgerskabets kvinder i slutningen af 1800-tallet og hvordan afspejles disse vilkår i litteraturen. Borgeskabets kvinder, er kvinder der gifter sig med en god mand, som har en rig familie.

Her skal kvinderne ikke arbejde, men passe de huslige pligter, imens manden står for arbejde og økonomi. Jeg vil i min opgave starte med at give en kort redegørelse for borgerskabets kvinder i perioden 1850-1915, herunder debatten om kvinders vilkår.

Herefter vil jeg foretage en længere analyse af Adda Ravnkildes En Pyrrhussejr og Johanne Meyers artikel ”Hvad er kvindesagen” med henblik på at udlede kvinders syn på egne vilkår.

Derefter vil jeg vurdere i hvilket omfang tekster er udtryk for det moderne gennembruds tanker for til sidst at afslutte med en kort konklusion.

Jeg har valgt at give et indblik i borgerskabets kvinders vilkår ved brug flere forskellige kilder. Jeg har i den proces været kildekritisk, og har udvalgt de mest troværdige kilder. Derudover har jeg benyttet mig af dansk håndbog, som analyseværktøj og gjort brug af Ciceros pentagram.

Indholdsfortegnelse
Indledning........................................................... 1
Redegørelse ...................................................... 1
Analyse ................................................................... 3
Vurdering ......................................................................... 7
Perspektivering ........................................................................ 8
Konklusion........................................................... 8

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Romanen foregår en vinter og strækker sig over et år. Ægteparret bor i København. “hun beredte sig på vinterlivet i København” (Side 1, linje 1) og “Da et aars arbejde sluttede” (side 2, linje 25).

Tiden i romanen er præget af et patriarkalsk samfund, hvor kvinderne skulle indordne sig efter mændenes behov og derfor ser vi også konstant, hvordan Elisabeth bliver ved med at indordne sig efter Doktor Bang.

“Du har dog vel større forpligtelse til at behag mig end til at behage andre mænd” (side 2, linje 6-7). Dette viser hvordan, han havde autoritet til bestemme, hvem hun skulle omgås med og hun ikke havde noget at sige.

Hovedpersonerne i denne roman er Elisabeth og Doktor Bang. Elisabeth bliver i starten beskrevet som en meget lykkelig kvinde, der havde store drømme om fremtiden. ”Hvor følte hun sig ikke lykkelig” (side 1, linje 7).

Hun har en passioneret drøm om at blive forfatter og kunne blive nævnt blandt intellektuelle mænd. hendes hjerte bankede ved tanken om at skulle være deres værtinde, ja muligvis en gang høre sit navn nævnt sammen med dem” (side 1, linje 4-5). Elisabeth har aldrig været interesseret i at skulle være i et kvindeligt selskab og skabe nye venskaber med kvinder.

Hun er mere interesseret i at møde Doktor Bangs venner. “jeg bryder mig ikke om dameselskab” (side 1, linje 15).

Elisabeth vil gerne være en mønsterbryder, hun vil ikke dannes ud fra datiden normer. Hun mener, at kvinderne burde at høres noget mere. Vi ser, hvordan hun prøver at undgå at få veninder, selvom Doktor Bang siger, at alle kvinder har veninder. Hun prøver at bryde datidens normer ved at være mere selvstændig og sige sin mening.

Det kan man både se, når hun siger; “jeg vil ingen veninder have” (side 1, linje 21) og “Men dine venner er jo dannede og begavede mænd. Kvinder burde ikke udelukkes fra saadanne mænds selskab” (Side 1, linje 28).

Dog er Elisabeth også meget godtroende og hun bliver nemt manipuleret af, hvad Doktor Bang ønsker og får derfor også frataget hendes drøm om at blive forfatter.

I slutningen af romanen mister Elisabeth alt håb og glæde ved at blive forfatter og hun ender med at blive åndsforladt og hendes sind kæmper mod skuffelsen i hendes ægteskab og liv. “længe kæmpede hendes sjæl mod skuffelsen, den første bitre skuffelse i hendes ægteskab, ja i hele hendes liv” (side 3, linje 27- 28).

Elisabeth har ikke autoritet eller vilkårene til at kunne bryde mønstret og ender derfor op med en bitter skuffelse.