Livsvilkår i 1800-tallet | DHO

Indledning
Igennem historien har man kunne fornemme at arbejderne og borgernes rettigheder ikke har været særlige gode, og at vi skal være glade for det system vi har lige nu.

Arbejderne gjorde alt hvad de kunne i deres magt for at få retfærdigheden med sig, som jeg vil prøve at gøre til kende i denne opgave.

Vejen til retfærdigheden og rettigheden har været lang og meget hård, sammenlignet med de arbejdsvilkår vi har den dag i dag.

Tankerne om at arbejderklassen skulle have flere rettigheder, begyndte i midten af 1800-tallet til starten af 1900-tallet, hvor arbejderklassen og underklassen gik mod magthaverne i samfundet.

Vi kan altså takke dem, der den gang kæmpede for bedre arbejdsvilkår, for at vi har så gode arbejdsvilkår i dag.

Jeg vil derfor i denne opgave kigge på novellen ’’Franz Pander’’ som er skrevet af Herman Bang, og et 28. oktober 1871: Læserbrev i ’Socialisten’ som var blevet trykt af en anonym arbejder, der sendte brevet ind til arbejdernes avis.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Redegørelse 1
Analyse 2
- Herman bang ’’Franz Pander’’ 2
- 28. oktober 1871: Læserbrev i ’Socialisten’ 3
Vurdering 4
Konklusion 5
Litteraturliste 6

Uddrag
I dette afsnit vil jeg redegøre for ’’Arbejdernes og borgerskabets livsvilkår i byen i det morderne samfund’’.

Styreformen ’’demokrati’’ var stadig meget nyt for Danmark, og danskerne da de i 1800-tallet besluttede sig for at tage som deres styreform for hele landet.

Efter at grundloven vedtog det i 1849, begyndte en lang proces om demokrati og den velfærdstat som vi har den dag i dag.

Ved systemskiftet i 1901, kom parlamentarismen til landet, som er en statsform, hvor en regering skal have flertallet af parlamentet støtte bag sig (positiv parlamentarisme), eller at man ikke må have, flertal imod sig (negativ parlamentarisme) .

I slutningen af 1800-tallet begyndte mange mennesker at leve meget fattigt og skidt, især husmænd og landarbejder.

Der kom en ny fattig socialklasse, og der var mange arbejder der skiftede landbruget ud med at for eksempel at arbejde på fabrikker.

De fleste arbejder der var flyttet fra landet, og ind til byen, boede i meget små og kummerlige lejligheder, med meget dårlige arbejdsvilkår. ’

’Arbejderne begynder at organisere sig politisk efter inspiration fra den socialistiske bevægelse’’ , dette resulterede i at arbejderne begyndte i fagforeninger, og begyndte at strejke for at få bedre arbejdsvilkår.

Det prægede arbejderne meget, at ikke ved egen hjælp kunne klare sig selv pga. arbejdsløshed eller sygdomme som kunne holde dem væk fra arbejdsmarkedet i en periode.

Selv med fuld beskæftigelse fra en almindelig arbejderfamilie, så kunne de stadig ikke forsørge sig selv eller familien med mere end et par procentdel af den løn de får til forsikring.

Største delen af deres løn gik til føde og drikkelse, og resten gik til at betaler regninger til huset. Selvom i 1909 faldt prisen på føde i byen betragteligt

så bruge mange familie stadig mere end halvdelen af sin løn på mad og drikke til hele familien. ’’Den offentlige socialpolitik baserede sig i udgangspunktet på fattighjælp

der indebar at modtagerne mistede stemmeret og ikke måtte være i et ægteskab’’, men i midten af 1800-tallet begyndte de at gøre få deres syn et andet sted

de ville hellere hjælpe de værdigt trængende borger til selv at stå på deres egne ben, ved at få dem til at begynde at spare op, og tilmelde sig de forskellige fagforeninger

støtte-kasser som sygdomskasse og alderdomsunderstøttekasser, så de ikke behøves at få økonomisk hjælp fra staten, eller andre offentlige steder, men selv hjælper sig selv økonomisk.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu