Økonomisk udvikling og sociale forhold i 1800-tallet | DHO

Indledning
Op gennem 1800-tallet skete der en økonomisk udvikling i Danmark. Det resulterede i at samfundet blev inddelt i flere forskellige sociale klasser.

I disse klasser kunne der være stor forskel på løn og velfærd, som medførte en gevaldig forskel for (på) levevilkårene imellem de sociale klasser.

Landarbejdere og husmænd var særligt hårdt udsat. Den økonomiske udvikling blev fundamentet til den proces, hvor klasseskellet mellem de øvre og nedre sociale klasser blev markant.

Forholdet for (imellem) klasseforskellen i landsbosamfundet betyder meget for Danmarkshistoriens forløb for udviklingen af produktionen i perioden ca. 1790-1914

grundet de befandt sig i en brydningstid mellem politisk, økonomisk, socialt og kulturel påvirkning. Det var en tid hvor gårdejere havde været presset de seneste århundreder

men efter landboreformerne befandt de sig nu i en situation hvor de havde blevet selvejere og dermed rykket sig fra sultegrænsen, grundet selvproduktionen og dermed mere indkomst.

Dog for de lavere sociale klasser i landbruget forsatte det pressede liv efter landboreformerne, hvor penge og frihed var præget.

Først efter afskaffelsen af enevælde i 1848 blev der fokuseret på landarbejdere og husmænd, da godsejerenes ret over husmændene og deres koner blev afskaffet.

Lykken var bare kort, for nu var det de økonomiske faktorer, der blev bestemmende for den lave klasse på landet.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Redegørelse af den økonomiske udvikling i 1800-tallet 2
Analyse af Henrik Pontoppidan: Under Aaget 4
Diskussion 6
Konklusion 7
Litteraturliste 8

Uddrag
For at få forståelse for den økonomiske udvikling i landbruget, skal man lige gå nogle årtier tilbage for at kigge på stavnsbåndets ophævelse og landboreformerne og dens betydning for bønderne på landet .

Stavnbåndet blev indført i 1733 af Christian 6. enevældige regering efter ønsker fra godsejere. Det skulle forhindre mænd i alderen 17-36 (aldersgrænsen ændres igennem årerne) i at flygte fra deres godsejere.

Selvom stavnbåndet var blevet indført, så fiksede det ikke det væsentlige problem, som var at dansk korn var for dyrt, og at dansk landbrug var for ineffektivt.

I 1784 overtog Frederik 6. magten og han mente at hvis bønderne fik bedre levevilkår ville produktionen forbedres.

Straks gik han i gang med at lede efter forslag som kunne ændre på bøndernes levevilkår og øge landbrugsproduktionen.

En række politiske beslutninger blev besluttet og landboreformer påbegyndes. De mest bemærkelsesværdige var at afskaffelse af hoveriet

bøndernes overtagelse af deres gårde og ophævelsen af Stavnsbåndet. I forhold til landboreformen omkring bøndernes overtagelse af deres gårde

gav det gårdmænd, der før i tiden havde været under godsejernes kontrol, mulighed for at blive selvstændige.

Nu da de var selvstændige, måtte de selv træffe beslutninger omkring deres produktion og tænke mere i værdi, så bondemanden kunne betale sine renter for f.eks. redskaber eller gården i sig selv.

Derfor blev gårdmændene nu tvunget til at tænke på gårdens produktion og dens indkomst. Det gav et store ansvar og samtidig en store frihed for gårdmændene.

Det nye landbrug med flere selvejede gårde var med til at give flere arbejdspladser, som gav økonomisk vækst og samtidig bevægede gårdmændene sig væk fra sultegrænsen.

Dermed fik de bedre levevilkår og dødelighedsraten for især børn faldt i denne periode. Men den økonomiske vækst blev præget af statsbankerotten i 1813.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu