Problemformulering
Hvilken betydning havde litteraturen for debatten om kønsrollerne i slutningen af 1800-tallet?
- Redegør for de traditionelle kønsrollemønstre og de begyndende forandringer i kønsrollerne i perioden 1850-1890 med særligt fokus på skiftet fra biedermeier til det moderne gennembrud (herunder sædelighedsfejden).
- Foretag en kildekritisk analyse af 1) uddrag af: Elisabeth Grundtvig: “Nutidens sædelige
Lighedskrav” og 2) uddrag af: “Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder” af A.C. Meyer i “Social-Demokraten”, med fokus på de synspunkter der prægede debatten om sædeligheden.
- Foretag en analyse og fortolkning af uddraget af Constance Ring (Amalie Skram) eller Judith Fürste (Adda Ravnkilde).
- Diskuter og vurder litteraturens rolle i forandringen af kønsrollerne i perioden
Indledning
I 1800-tallet var kønsrollemønstrene meget anderledes, end de er i dag. Mænd og kvinder levede i to vidt forskellige verdener og havde fuldstændig forskellige roller i samfundet.
Men hvilken betydning havde litteraturen så for debatten om kønsrollerne i slutningen af 1800-tallet?
I min dansk-historie opgave vil jeg svare på denne problemformulering ved hjælp af en redegørelse for de traditionelle kønsrollemønstre i slutningen af 1800-tallet, og de forandringer litteraturen medførte i overgangen til det moderne gennembrud (herunder sædelighedsfejden).
Herefter vil jeg med udgangspunkt i to historiske kilder kigge nærmere på de synspunkter, der prægede debatten om sædeligheden.
Derudover vil jeg analysere Amalie Skrams ”Constance Ring” for at få et indblik i litteraturen og tankegangen under det moderne gennembrud.
Afslutningsvis vil jeg diskutere og vurdere, hvilken rolle litteraturen spillede i kønsrolledebatten. Til sidst vil jeg opsummere den viden jeg har fået og komme med et svar på min problemformulering gennem min konklusion.
Redegørelse for kønsrollemønstrene i perioden 1850 - 1890
Som sagt var kønsrollemønstrene i slutningen af 1800-tallet fuldstændig forskellige fra i dag.
Manden var overhovedet, det var ham, der styrede hjemmet, han havde stemmeret, og det var ham, der arbejdede og forsørgerede familien. I 1800-tallet var samfundet fuldstændigt domineret af manden.
Kvinden havde derimod meget begrænsede rettigheder og ingen politisk indflydelse. Hun havde ikke mulighed for at uddanne sig eller tjene penge, så hun var derfor meget afhængig af mandens forsørgelse.
Kvinder havde ikke ret til at bestemme over egen indtægt, eje ejendom, starte egen virksomhed, eller optage banklån.1 I skolen så man også en meget tydelig kønsopdeling.
Pigerne blev undervist i at gøre rent, lave mad og passe børn, mens drengene havde fag som sløjd, naturvidenskab og historie.
2 Der var krav om, at både manden og kvinden indtog hver deres position i samfundet, hvilket gav nogle meget fastlåste kønsrollemønstre, som var svære at ændre på.
Indholdsfortegnelse
Forside 1
Indholdsfortegnelse 2
Indledning 3
Redegørelse 3 - 5
Analyse af ”Nutidens sædelige lighedskrav 5 - 6
Analyse af ”Revolutionære mænd og sædelige kvinder” 6 - 7
Analyse af ”Constance Ring” 7 - 8
Diskussion og vurdering 8 - 9
Konklusion 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kilden er en førstehåndskilde, da Elisabeth Grundtvig selv har oplevet uretfærdig kønsmoral, og delte sin viden gennem hendes tale.
Elisabeth Grundtvig talte om sædelighed og kønsmoral i hendes tale. Grundtvigs formål med talen var at skabe seksuel ligestilling mellem kønnene ved at stille de samme krav til mændene, som blev stillet til kvinderne.
Hun mente, at manden skulle styre sine seksuelle lyster og overtage kvindens seksualmoral. Mænd skulle ifølge hende ikke være seksuelle aktive før ægteskab, og de måtte ikke være utro overfor deres partner i et ægteskab.
Hun sagde blandt andet i sin tale ”Manden må blive som Kvinden.”9 og til sidst i uddraget sagde hun også ”For at slægten kan gå frem i dette Spor, må mændene følge efter kvinderne; thi på dette Punkt er Kvinderne nået længst.”
10 Hun mener, at samfundet ville være lykkeligere, hvis mændene fulgte efter kvinderne og blev kyske som dem. Hendes tale blev et af de afgørende vendepunkter i sædelighedsfejden.
Sædelighedsfejden var i flere år kun blevet debatteret blandt mænd, men Elisabeth Grundtvig var den første kvinde til at stå frem og udvise kritik af den seksuelle dobbeltmoral.11
Skriv et svar