Arbejdsmarkedet i Danmark i slutningen af 1800 | DHO

Indledning
Arbejderbevægelsen har været en vigtig begivenhed i dansk historie. Arbejdsbevægelsen i Danmark har ført til at vi i dag har overenskomster, som kendes som ”den danske model”.

Dette betyder at staten i vid udstrækning ikke blander sig i spørgsmål om arbejdsforhold på det private arbejdsmarked (Beskæftigelsesministeriet, u.d.). Dette er specielt for den danske arbejdsmodel.

Den danske model er ikke kommet ud af ingenting. Den danske model er blevet til efter forhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i Danmark.

Tilblivelsen har ikke været en hurtig proces, men derimod forhandlinger som har ændret sig mange gange og stadig er i forandring.

I denne opgave vil jeg arbejde med en begivenhed, som var et af startskudende til nutidens fagforeninger. Fagforeningerne er dem som forhandler arbejdsforhold for de danske arbejdere.

Dette betyder at fagforeninger har stor betydning for mange danskeres arbejdsforhold. Opgaven vil fokusere på slaget på fælleden, optakten dertil og hvilken betydning salget på fælleden havde for den tidlige danske arbejdsbevægelse.

Indholdsfortegnelse
Kopi af opgaveformulering 1
Indledning 3
Redegørelse for arbejdsforhold på det danske arbejdsmarked omkring 1871 4
Struktur-aktøranalyse af årsagerne til slaget på Fælleden 4
- Strukturer 4
- Lav 4
- Arbejdsforhold 5
- Kampe for bedre arbejdsforhold i Europa/revolutioner 5
- Meget ledig arbejdskraft 5
- Aktører 5
- Louis Pio 5
- Arbejderne 5
- Politimester Crone 6
- A. F. Krieger 6
- Aktørernes og strukturernes sammenspil 7
Retorisk analyse af maalet er fuldt 7
Diskussion af hvilken betydning Slaget på Fælleden fik på den danske arbejderbevægelse 9
Konklusion 9
Litteraturliste 10

Uddrag
Den 15. oktober 1871 blev den danske afdeling af Internationale oprettet af Louis Pio (stormester), Harald Brix (sekretær) og Povl Geleff (kasserer).

Internationale kæmpede for bedre forhold på de danske arbejdspladser. Foreningen fik hurtigt mange medlemmer, som specielt kom fra København, hvor mange arbejder boede.

I 1872 var der angiveligt 8000 medlemmer af Internationale, hvor 5000 boede i København. Arbejderne var ramt af, at leveomkostninger steg uden lønnen steg tilsvarende.

Dette førte til, at det økonomisk blev sværere for arbejderne og deres familier (Kold, 2012). Landets regering bestod fra 1870 af nationalliberale godsejere og andre nationalliberale, og deres syn på arbejderne og deres forhold var meget forskelligt fra arbejdernes syn på dem selv.

Internationale og Louis Pio udgiver et blad rettet mod arbejderne kaldet ”socialisten”. Der blev i forvejen lavet bladet, som var ment til andre grupper i befolkningen.

. Fx havde de nationalliberale avisen ”fædrelandet”, hvori redaktør C. Ploug skriver til arbejdsgiverne, at de skal holde fast i deres behandling af arbejderne (Pio, Maalet er Fuldt", 1872).

Men arbejderne vil ikke lade deres dårlige arbejdsforhold stå på meget længere. Nogle steder i Europa var kampene for bedre arbejdsforhold allerede blevet kæmpet og inspirationen til kampen herhjemme

kom sandsynligvis også af kampene i Europa (danmarkshistorien.dk, 2012). Arbejderne have lange arbejdstider og nogle måtte arbejde op til 13 timer om dagen 6 dage i ugen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu