Optimer dit sprog | Bliv verdensmester i at skrive opgaver

Ét eller flere ord
På dansk skriver vi sammensatte navneord i ét ord.

• Udover at det er grammatisk forkert at skrive navneord i to ord, kan det også have en betydningsforskel “Skal vi ikke spise nogle lækre mormorboller?” eller “Ej, mormor boller!”.

• Fejlen opstår, når udsagnsord skal bøjes i nutid.
• Skal det f.eks. være “beundrer” eller “beundre”. Det kan være svært at høre forskel, fordi begge ord lyder ens.
• Huskeregel: “Spise”-reglen: Udskrift udsagngsordet med ordet ‘spise’ i din tekst.
  • F.eks. “Læren beundre(r) din tekst”.
  • “Læren spise din tekst” eller “Læren spiser din tekst”.
    • Den første sætning giver ikke mening grammatisk, mens den anden sætning giver mening.
    • Sætningen lyder derfor “Læren beundrer din tekst”.
  • Et andet eksempel kunne være “Der var meget at beundre(r) ved teksten.
    • “Der var meget at spise ved teksten” eller “Der var meget at Spiser ved teksten”. Her lyder det grammatisk forkert at sige ‘spiser’ i sætningen. Den rigtige sætning lyder derfor:
  • “Der var meget at beundre ved teksten”

• ‘Nogen’ og ‘nogle’ udtales begge som “noen”, derfor kan det være svært at kende forskel på de to ord.
  • “Han tog nogle/nogen armbøjninger i fittnesscenteret?”
  • “Nej! jeg vil ikke tage nogen/nogle armbøjninger?”

• I nogle tilfælde kan der bruges både “nogle” og “nogen” i en sætning, men det har ALTID en betydningsforskel.
  • “Jeg kunne ikke drikke nogen af øllene” eller “Jeg kunne ikke drikke nogle af øllene”
  • Første sætning betyder at vedkommende ikke kunne drikke nogen af øllene overhovedet.
  • Anden sætning betyder at der var nogle af øllene, som vedkommende godt kunne drikke, mens der var andre øl, som vedkommende ikke kunne drikke.
    • I disse tilfælde må du tage stilling til, hvad du vil sige, og “hvor mange” du vil sige.

• Lægge = En bevægelse
  • Huskregel: æ i både bevægelse og lægge
  • Eksempel: “Jeg lægger computeren ned i min taske”

• Man bruger ‘sin’, når man henviser til grundleddet i en tekst, og man bruger hans/hendes/deres, når man henviser til andet end grundleddet i teksten.
• Grundled: Den der udfører handlingen (handlingen =udsagnsordet/udsagnsleddet).

• Det kan være svært at kende forskel på “og” og “at”, fordi det udtales som “å”.
• Men der er en meget simpel regel, som du kan følge.

• Biord er det samme som adverbium. ‘Biord’ er den danske betegnelse mens ‘adverbium’ er den latinske betegnelse.

• Det kan være svært at høre forskel på, om det skal være ad eller af, da ordene ofte udtales ens i talesprog.

Det kan dog have stor betydning, om man bruger ad eller af.

• De kørte ad broen (de kørte henover broen)
• De kørte af broen (de kører fra broen, hvilket kunne indikere en ulykke, eller en frakørsel).

• Bindestreg kan bruges til at binde to eller flere ord sammen.
• Pas på med at bruge for mange bindestreger i din tekst, da det ofte kan gøre betydningen svær at læse. Omformuler ordet for at gøre teksten mere læsevenlig, især når du skriver opgaver i gymnasiet.

• Skal det være billen eller bilen?
• Huskeregel: Ved lang vokal, skal der være én konsonant, ved en kort vokal, skal der være to konsonater.

• -ende eller -ene
• Der kan opstå problemer med det stumme -d i endelser på navneord og udsagnsord. Det betyder, at man ofte blander endelserne -ene/-ende sammen.

• Nogle udsagnsord er svære at høre forskel på i nutid og datid. Det gælder f.eks. ordene: Synes (nutid) og syntes (datid), lykkes (nutid) og lykkedes (datid).

• Selskab ikke selvskab
  • Huskeregel: Skriver du “selvskab”, så står der jo fatisk, at du er selv, hvilket går i mod selve definitionen om at have selskab.
    • NB: Hvis du er i dit eget selskab, er det stadig uden v.
• I hvert fald ikke ihvertfald/i hvertfald/ ihvert fald
• i morgen, i dag, i går ikke imorgen, idag og igår
  • Huskregel: Du skriver heller ikke på mandag i ét ord.
• Skriv “i” med stort, hvis det bruges som stedord/pronomen
  • f.eks. “Nu skal I gå i kantinen”
• Ærgerligt ikke ærgeligt
• Tryk eller tryg?
  • Tryk: Man kan give noget et tryk
  • Tryg: Man kan føle sig tryg
  • Huskeregl: , hvis du skriver tryg med “g”, så ligner det, at det giver omsorg til y’et, og får y’et til at føle sig tryg. Derfor alt, der har noget med tryghed at gøre, skal skrives med g.

• Komma bruges på dansk til at adskille sætninger og ord. Kommaet hjælper med at få teksten til at give mening.
• Det kan f.eks. være forskellen mellem
  • “Skal vi spise mor?” og “Skal vi spise, mor?”.
  • I den første sætning foreslår den talende at de skal spise personen ‘mor’. I den anden sætning spørger den talende sin mor, om det er spisetid.
• Afgør med dig selv, om du vil sætte startkomma eller ej.

I gennemgangen af kommareglerne vil startkomma være markeret med “(,)” for at indikere, at det er valgtfrit at sætte dette komma. Vær opmærksom på, at man skal følge enten startkomma eller ikke-startkomma i den samme tekst.

Et par hurtige og nemme kommahuskeregler:

 Startkommaregler:

• At-reglen: Hvis du sætter startkomma, så skal der altid komma foran at, medmindre det efterfølges af et udsagnsord.
  • Det er dejligt(,) at hun kom for at snakke.
  • Det er dejligt (,) at hun kom for!,! at snakke.
    • Du må ikke sætte komma foran “at snakke”, da snakke er et udsagnsord.

• Man skal altid sætte komma mellem to helsætninger.
• Helsætning: En sætning der kan stå alene som en fuldstændig og meningsfuld sætning.
• F.eks.
  • Vi dansede hele natten, og vi drak en masse øl.
  • “Skal vi ikke danse?”, sagde hun.
  • Det bliver en god dag, for Josefine har bagt en lækker kage.

• Der skal være komma i opremsninger, hvor der kunne have stået et “og”, et “men” eller et “eller”.
• NB: Man sætter ikke komma inden den sidste enhed i en opremsning.
  “Skal vi have popcorn eller chips eller slik i aften?”
  • -> Skal vi have popcorn, chips eller slik i aften?

• Sæt komma foran forklarende og præciserende tilføjelser.
• Forklarende og præciserende tilføjelser er typer af tilføjelser, der bruges til at give mere information om et emne.
• Tilføjelser behøves ikke at bestå af et kryds-og-bolle-par.

• Sæt komma rundt om en tilføjelse, der giver ekstra information eller beskrivelse til en person eller emne, der kan stå i parentes uden meningen går tabt.

• Komma eller et andet tegn foran men som hovedregel!
  • F.eks. “Jeg kommer og spiser, men jeg vil ikke have flæskesteg”.

• Der skal altid sættes komma efter en ledsætning.
  • F.eks. “Skal vi gå en tur, solen går ned snart?”

• Der skal altid komma før og efter indskudte led og sætninger.
• Det er sætninger og tilføjelser som (næsten) kunne have stået i parentes, og som man kan tage ud af sætningen, uden at meningen går i stykker.
  • f.eks.
    • “Du skal, som du nok godt ved, til lægen i morgen.”
    • “Bogen, som jeg læser, handler om astronauter.”

• Startkomma: Et startkomma betyder, at du sætter komma foran en ledsætning.

• Hvis du vil lære at sætte korrekt komma – især hvis du ønsker ikke at sætte startkomma – er det vigtigt, at du lærer forskellen mellem en helsætning og en ledsætning.

• Når du skriver indenfor den videnskabelige genre, er det vigtigt, at dit sprog er klart og præcist.
• Det er vigtigt, at det du skriver ikke kan misforstås, og at det forholder sig objektivt til det, du undersøger.

Fjern unødvendige fyldeord

• Sproget bliver mere præcist, hvis du går direkte til sagen.
• En sætning der indeholder mange fyldeord: “I den spændingsfyldte og omdiskuterede film Don’t Worry Darling af Olivia Wilde.

• For mange indskud og ledsætninger kan gøre din tekst forvirrende og tung at læse. I værste tilfælde viser du din læser, at du ikke har overblik over, det du skriver, og du får en meget forvirrende fremstillingsform.
• Indskud kan være svære at gøre simple. Hvis du kan, så omformuler dine sætninger, så du ikke har indskudte sætninger i din tekst.

“Idiomer” (døde metaforer)

• Et fast billedligt sprogligt udtryk
  • F.eks.
    • “Der er ingen ko på isen”
    • “Man skal vær oppe på tæerne”
    • “At se verden i sort/hvidt”
    • “At tænke uden for boksen”
• Undgå dem! Du er ikke sikker på, at din læser kender udtrykket.
• Det gør dit sprog uklart og upræcist, da faste udtryk som disse skal forstås i overført betydning.

• Hvad er metasprog? Metasprog er det, der binder din tekst sammen til en helhed. Det er den del af sproget, der fortæller, hvor teksten er på vej hen, og hvad du vil gøre i en opgave.
• Metasprog er godt til at vise læseren, hvad du har tænkt dig at gå i gang med i din tekst.
• Det er godt til at vise, hvilket taksonomisk niveau du er på i opgaven, og hvilke niveauer din opgave kommer til at bevæge sig på.
• Metasprog er godt til at gøre dit sprog mere præcist og klart.
• Metasproget er godt til at skabe sammenhæng mellem dine afsnit i opgaven.
• Det er godt at indlede et nyt afsnit med en metatekst.

• I en større opgave på gymnasiet er det vigtigt, at du tilstræber din opgave at nå op på alle de taksonomiske niveauer.
• Den opgave du får udleveret vil indeholde en overskrift med tema/emne
  • f.eks. “Ungdomsliv i det senmoderne”
• Du får en overordnet problemformulering, som er et spørgsmål, der indkredser retningen for din opgave.
  • “Hvilke problemer står ungdommen overfor, og hvordan kommer det til udtryk i digtsamlingen 7/11 (2014) af Caspar Eric. “
• I din problemformulering vil der være problemstillinger, der er formuleret som spørgsmål på hvert af de taksonomiske niveauer.
  • f.eks. Redegør for udvalgte teoretiske perspektiver på identitetsdannelse hos ungdommen i det senmoderne samfund.
  • f.eks. Analyser og fortolk selvvalgte digte fra Caspar Erics digtsamling 7/11 (2014) med særligt fokus på tematiseringen af identitet og selviscenesættelse.
  • f.eks. Diskuter på baggrund af analysen og med inddragelse af samfundsfaglig empiri, hvilke problemer unge står overfor i deres identitetsdannelse i det senmoderne samfund.
• Det er vigtigt at du inddrager alle de taksonomiske niveauer, men de skal ikke fylde lige meget i en opgave.

Indledning:

• Brug metasprog i din indledning til at fortælle, hvad du vil gøre, hvorfor du vil gøre det, og hvordan du vil gøre det.
• Vent med at skrive din indledning, til du er færdig med indholdet af din opgave.
• Det vil være godt for din struktur i opgaven og den røde tråd, hvis der er en sammenhæng mellem indledningen og konklusionen på din opgave.
• Når du skriver en indledning, kan det være en god idé at tænke i en “tragt” komposition. Det vil sige, at du starter med at sige noget meget overordnet om dit emne og tema, der skal vække interesse hos læseren og dit emne. Du skal derefter dykke mere ned i, hvad det er, du lige præcist vil undersøge i netop din opgave. Til sidst kan du skrive, hvordan du vil undersøge det.
• En indledning starter ofte ud med at sige noget om tiden, noget om en generel tendens i samfundet, eller det kan tage udgangspunkt i en tidligere undersøgelse, teori eller et forsøg.

• I nogle opgaver vil du blive bedt om at lave et metodeafsit. Et metodeafsnit bruger man til at fortælle læseren, hvilke redskaber man har brugt til at udføre sin undersøgelse, eller hvordan man vil besvare sin problemformulering.
• Empiri: data fra undersøgelser, kilder, cases og tekster man analyserer.
• Metoder: De redskaber du bruger i din undersøgelse. Det kan f.eks. være: interviews, statistisk analyse, spørgeskema, observationer eller litteræranalyse.
• Tænk over: Hvad du har valgt at bruge, og hvorfor du har valgt at bruge det. Eventuelt fravælgelse af empiri og metode og hvorfor.
• Beskriv hvordan fremgangsmåden i din opgave er bygget op, og hvordan dine valgte metoder og empiri kan bruges til at biddrage til besvarelsen af problemformuleringen i din opgave.