Indledning
Den litterære periode ”det moderne gennembrud”, fandt sted i Danmark mellem 1870-1900. Under denne periode var et af hovedelementerne, at problemer skulle sættes under debat.
Mange af de tabubelagte emner der allerede begyndte at spirer i det moderne gennembrud, bliver fortsat diskuteret den dag i dag.
Det er derfor relevant at kigge på problemstillinger der blev diskuteret dengang, og som fortsat er under diskussion 150 år senere.
Gennem denne opgave vil der blive undersøgt om den debat der foregik, om kvinders stilling i det danske samfund i slutningen af 1800-tallet.
I redegørelsen vil der sættes fokus på problematikker, der under debat i denne periode. Under redegørelsen vil der benyttes historiske kilder, samt paragraffer fra kvindesamfundets formålsparagraffer.
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Metodeovervejelse 4
Redegørelse for kvindernes stilling i det danske samfund i slutningen af 1800-tallet 4
Analyse af ”Foran alteret” 6
Diskussion 10
Konklusion 10
Litteraturliste 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kampen og debatten om kvindernes ligestilling i det danske samfund i slutningen af 1800-tallet, påvirkede også forfatterne. Dette ses blandt andet i novellen ”Foran alteret 1880” af Herman bang.
Novellen foregår under det moderne gennembrud i 1880 under en vielse. I novellen møder vi den unge Agnes, som kommer fra en central familie.
Agnes skal giftes med den velhavende Adolf, men udelukkende for hendes fars skyld. Agnes´ far mangler penge, og dette er dybest set grunden til ægteskabet.
De lever under et meget helhavende miljø, da begge familier kommer fra højt hævede samfundsklasser.
I novellen møder vi den unge Agnes Mathilde Løvenfeldt. Alle hendes gæster ytrer sig om hvor smuk en brud hun er, når hun går op ad kirkegulvet.
Dette tydeliggør gæsternes lykke over det kommende ægteskab, til en frydefuld begivenhed. Man opfanger hurtigt kvindebeskrivelsen, som fortæller meget om samfundets syn på kvinder.
Dette ses blandt andet ved, at ingen af gæsterne stiller spørgsmål ved troværdigheden af det kommende ægteskab, men fokusere kun på Agnes´ ydre.
Da Agnes står ved alteret, står hun og gør sig tanker om den dag hendes far kom ind, og fortalte hende at han ville kompromitteret.
Han bad hende derfor om, at gifte sig med den rige Adolf Boeck.9 Agnes giftede sig ikke af fri vilje med den rige Boeck, men derimod for at redde hendes fars økonomi.
Dette viser at Agnes er meget pligtopfyldende og gør hvad der forventes af hende som en datter og som kvinde. På trods af Agnes fars plads i samfundet, så lever Agnes meget stilfærdigt.
Hun lever som en stille eksistens, meget passivt og gør altid hvad hun får besked på. Senere i novellen får man at vide, at Agnes´ tante har meddelt at kærlighed er en vane og dernæst siger Agnes til sig selv, at hun selv kan lære at elske Adolf.10
Agnes´ syn på det kommende ægteskab er tydeligt at se i citatet ”Hun hører ikke mere… hun véd hun er solgt”11 .
Hun føler sig som et objekt der kan sælges, hun har ikke kontrol over hendes egne lyster eller hendes eget liv.
Da Agnes står ved alteret, begynder hun at tænke på skilsmisse.12 Dette er endnu et tydeligt tegn på, at hun gifter sig af ufri vilje og for hendes fars skyld.
Allerede inden ægteskabet ønsker hun at slippe væk fra det. Agnes har tidligere haft et forhold med en mand, som hun selv beskriver som en drøm.
13Denne tid var den lykkeligste tid i Agnes liv, men hun ønsker at fortrænge den, da det føltes uvirkeligt. Dette er et tydeligt tegn på, at Agnes lever meget stilfærdigt og som en stille eksistens, da hun fortrænger hendes lykkeligste tid, fordi den er uopnåelig.
Hun føler udelukkende at det hele bare var noget hun drømte. Da Agnes siger ”Ja” til hendes ægtemand Adolf, føler hun at ægteskabets lænker binder hende fast. 14
Skriv et svar