Indledning
I nutiden kan alle danskere ytre sig frit efter deres egen mening. Der vil ikke ses ned på en hvis der bliver sagt eller gjort noget forkert. I nutidens Danmark har kvinder fri stemmeret
hvor man ikke skal lægge skjul på sine meninger. Dog har det ikke altid været sådan. I slutningen af 1800-tallet gik Danmark fra at være enevælde til et demokratisk land.
Den 5. juni 1849 fik Danmark indført en grundlov. Grundloven var med til at sætte rammerne for hvordan demokratiet ser ud i dag.
Danmark blev hermed nu et folkestyre, men en stor del af befolkningsgruppen blev udeladt fra demokratiet, kvinder især.
Kvinderne blev ikke anset som værende egnet og/eller skulle have lyst til at deltage i politik . Der var derfor kamp om kønsligestilling.
I min opgave starter jeg med at redegøre udviklingen for de danske kvinders politiske position i 1800-tallet med fokus på kvinders status og rettigheder i 1849.
I forlængelse af min redegørelse vil der blive foretaget en tværfaglig analyse af Carl Plougs tale fra februar 1888.
Historiefagligt vil der i analysen være fokus på kildekritik og afklare afsenderens formål. Danskfagligt vil der være fokus på de retoriske virkemidler i argumentationen.
Indholdsfortegnelse
Indledning………………………………………………………………………….side 3
Debattens udvikling for de danske kvinders politiske position i 1888-talletside 4
De danske kvinders placering i samfundet og i politik i 1888……………………..side 6
Konklusion………………………………………………………………………….side 10
Litteraturliste………………………………………………………………………..side 11
Bilag Carl Ploug i Landstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888…………...side 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Carl Parmo Ploug (1813 – 1894) en højreorienteret politiker, journalist og digter holdt den 10. februar 1888 en tale hvor han argumenterede for hvorfor kvinder ikke skulle have kommunal valgret.
Talen blev afholdt som en korrespondens på Fredrik Bajers lovforslag, som var fremsat 2 år inden . De primære modtager var de deltagende til mødet i Landstinget.
De sekundære modtagere var politikerne fra Folketinget, Fredrik Bajer, som afventede svar på lovforslaget, og medborgere med politisk interesse
kvinder især. Lovforslaget var allerede blevet vedtaget i Folketinget, men blev afvist af det højre dominerende Landsting.
Plougs nedladende syn på kvinders rolle i samfundet, fremstår tydeligt i talen. Hovedpunktet i Plougs tale var, at kvinder hverken skulle have valgret eller være valgbare.
Igennem talen argumenterer Ploug blot om, at kvinder ikke er velegnede til politik, og at kvinder ikke er yderligere uddannet på det punkt.
Ploug præsenterer sin opfattelse af kvinders indflydelse på samfundet i følgende citat: Jeg tror, at Kvinden bør være, hvad allerede Bibelen kalder hende Mandens Medhjælp
men hans Medhjælp idet private Liv. Som saadan kan hun udrette overordentlig Meget. Hun bør renoncere (…) paa det politiske Omraade;
thi det er min Overbevisning, at de ville ikke baade [1] hende. Ligesom jeg har altid været rede til at forsvare baade Kvinden og Landet, saa forsvarer jeg ogsaa nu Begge
idet jeg modsætter mig dette Forslags Fremme . I citatet bliver det påpeget, at kvinder var underordnet deres mænd og skulle følge det patriarkalske samfund.
På daværende tidspunkt, var det forventet, at kvinderne støttede op om sin mand i hjemmet, men ikke erhvervsmæssigt eller politisk.
Ploug var overbevist om, at indflydelse på det politiske ikke ville gavne kvinden og argumenterede derfor at kvinden burde afgive det politiske stadie frivilligt. Ploug mente selv, at han skånede kvinden ved at modsætte Fredrik Bajers lovforslag.
Talens formål bliver understøttet ved at afsenderen afviser lovforslaget om kommunal valgret til kvinder.
Der bliver sat fokus på at kvinderne skal bruge deres evner på det hjemlige og ikke det politiske.
I talen bliver biblen nævnt og Ploug bruger det som et argument for at kvinderne ikke skal være ligestillet med manden og kvindens huslige rolle bliver fremhævet i stedet.
Her bliver der brugt patos, da Ploug appellerer til samfundets religiøse overbevisning. Det kan også argumenteres, at dette er brug af logos.
Kvinden skal være mandens medhjælp hvilket er påstanden som så bliver understøttet af belægget, hvor biblen bliver brugt som bekræftelse på, at ifølge kristendommen er kvinderne præget til at være mandens medhjælp. I slutningen af 1800-tallet var der et konservativt syn på kvinder, der var modstand om ligestilling.
Kvinderne blev ikke set egnet til det lovgivende arbejde i Rigsdagen, fordi de tilhørte hjemmet og den hovedsagelige årsag, de var kvinder.
Ifølge Carl Ploug var kvinden mandens medhjælper, direkte reference til bibelens skabelsesberetning hvor manden blev skabt af Gud og derefter kvinden hvor rollen var at hjælpe manden til hver en tid.
Der bliver brugt patos da afsenderen bruger ordet ”forsvare”, Ploug bruger udsagnet til at få modtageren til at få en ide om at kvinderne bliver beskyttet ved ikke at få kommunal valgret.
Carl Ploug mner at kvinderne skal forsvares, men det nærmere fremgår, at Ploug er nervøs for at miste magten samt mændenes hvis der kom kommunal valgret til kvinderne.
Ploug var en troværdig og respekteret mand, især i den politiske verden.
Ordet ”jeg” blev der brugt en del gange under sin tale. Ved de mange gentagelser af ordet bliver der skabt en form for selvrefleksion ved modtageren. Derfor spiller etos ind, da der er forventnings etos til Carl Ploug.
Skriv et svar