Kvindernes kamp i 1800-tallet | DHO

Indledning
Danmarks Riges Grundlov blev den 25. maj 1849 vedtaget med et stort flertal i Den Grundlovsgivende Forsamling og blev den 5. juni samme år underskrevet af Frederik d. 71.

Ved indførelsen af grundloven fik omkring 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket i den periode var yderst demokratisk. Det var dog kun de ustraffede mandlige overhoveder over 30 år som kunne nyde godt af indførelsen.

Tilbage stod de syv f’er: fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede2. Der skulle endnu gå 66 år før de kunne deltage i den politiske dagsorden i Danmark.

I perioden 1800-1915 var det danske samfund på alle områder under forandring med industrialiseringen, med det moderne gennembruds seksualisering af tidsånden i kunst

litteratur og videnskab og med de store indvandringer fra landet og udvandring til USA. Der var opbrud og de aktive kvinder fiskede i rørt vande. Også i forhold til spørgsmålet om, hvem der kunne få politisk medborgerskab.

I denne opgave vil jeg redegøre for kvinders stilling i politik fra midten af 1800-tallet til 1915. Jeg vil ved hjælp af kilderne: 1) Carl Ploug:

Første behandling til Lov om Kvinders kommunale Valgret (1888) og 2) Gyrithe Lemche: Tale ved valgretsmøde i Rosenborghave 28. juni (1908) belyse forskellige holdninger til kvinders stemmeret.

Dernæst vil jeg analysere ’Et dukkehjem’ af Henrik Ibsen med henblik på novellens skildring af forholdet mellem mand og kvinde i de borgerlige danske hjem. Til sidst vil jeg diskutere og vurdere

hvilken betydning kvindernes adgang til stemmeret havde for forholdet mellem mænd og kvinder. Dette vil jeg gøre med udgangspunkt i problemformuleringen:

Hvordan havde kvinders ønske om deltagelse i politik en betydning for forholdet mellem mænd og kvinder i midten af 1800-tallet til 1915?

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Vejen til kvinders stemmeret 4
Carl Ploug i Langstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888 5
Gyrithe Lemches tale ved Dansk Kvindesamfunds valgretsmøde i Rosenborg Have, 1908 6
Analyse af tredje akt fra ’Et Dukkehjem’, Henrik Ibsen, 1879 7
Diskussion og vurdering 9
Konklusion 10
Kildeliste og bilag 11

Uddrag
Der var mange, der ønskede et øget fokus på kvinders rettigheder. Heriblandt venstremanden Frederik Bajer og hans kone, Mathilde Bajer.

I 1871 stiftede ægteparret med tre andre kvinder, Dansk Kvindesamfund. Dette blev den danske afdeling af Association Internationale Femmes, der var stiftet to år tidligere3.

I Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf står blandt andet: ”(...) Vi Vil hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk henseende og således tillige at gøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Stat og Familie ved at aabne hende Adgang til Selverhverv4”.

Målet for dansk kvindesamfund var altså både åndeligt og økonomisk. Et politisk krav om stemmeret var endnu ikke tydeligt.

Der var dog også heriblandt nogle kvinder, som ikke var tilfredse med det manglende fokus på politiske rettigheder.

Derfor blev der i 1886 stiftet den nye forening ”Kvindelig Fremskridtforening”. Nogle år efter, i 1889, blev ”Kvindevalgretsforeningen” dannet sideløbende med, at der opstod faglige kvindeorganisationer5.

Det var ikke kun kvinder, som kæmpede for politiske rettigheder. Mange af de ledende kvinder i foreningerne var gift med indflydelsesrige mænd.

Som nævnt tidligere, var Frederik Bajer, folketingsmedlem for Venstre og medstifter af Dansk Kvindesamfund, også fortaler for kvindernes stemmeret.

Han foreslog i 1886, at kvinder skulle have muligheden for at stemme ved kommunalvalg. Landstinget afviste forslaget, selvom Folketinget havde taget positivt imod det.

I 1908 skete det endelig! Den voldsomme debat, som Frederik Bajers forslag i Landstinget havde skabt, gav pote6. I forbindelse med en omfattende reformperiode i dansk politik fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til kommunale råd.

Otte år efter kvinderne blev valgbare til kommunale råd, skete endnu en ændring. 5. juni 1915 blev en stor dag for de kvinder

som siden 1849 havde haft et brændende ønske om at deltage på den politiske scene i Danmark. Efter 66 stride år blev grundloven endelig ændret og danske kvinder havde nu fuldstændig valgret.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu