Problemformulering
Redegør for Det Moderne Gennembrud.
Analyser forskellige holdninger til kvinders position i samfundet i slutningen af 1800-tallet.
På baggrund af redegørelse og analyse diskuteres det, om kvindesynet har ændret sig
Indledning
Kvinderne i det danske samfund i 1800-tallet var mænds eje, hvor de ikke havde retten til have eje over deres egen økonomi, hvilket var manden som måtte styre hvad kvindens penge skulle bruges til.
Kvinderne var ikke tilfredse med at de ikke havde de samme rettigheder, som mænd i denne periode, men det var noget de ikke kunne gøre ved lige nu og her, da det politiske system kun var styret af mænd.
Derfor begyndte kvinder at lave modstandsgrupper, grupper som skulle bruges til at hjælpe kvinder, og retfærdiggøre kvinder.
Modstandsgrupperne blev dem som gik forrest imod kvindernes stemmeret og lov til at få sine meninger indført i det danske politiske system.
I denne tid var kvindernes måder at få sine holdninger udført ved at være med til debatter, hvor de kunne komme med deres meninger
men der var ikke sikkert det blev hørt af mændene og smidt op på en politisk måde og diskuteret om det var noget, som havde holdbarhed.
Kvindernes kamp var igennem årene i 1800-tallet været hårde, men de har haft stor succes, med deres engagement.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Metode 3
Redegørelse 4
Analyse 5
Analyse af ” Fredrik Bajer i Folketinget, 9. november 1886” 5
Retoriske virkemidler 5
De 3 Appelformer 6
Analyse af ”Carl Plougs tale i Landstinget d. 10. februar 1888” 7
Ciceros pentagram 7
Toulmins argumentationsmodel 7
Diskursanalyse af ”talen af Fredrik Bajer” og ”talen af Carl Ploug” 8
Historiske begreber i Talerne 8
Diskussion 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Redegørelse
Det moderne gennembrud er en litterær periode, som varede fra 1870 til 1890. Perioden belyser hverdagens problemer, som særligt var køn, klasse og kirke.
Denne periode var omvæltningspunktet for de danske kvinder, som stod frem fra skyggerne, og ville kæmpe sig frem imod en liggestilling mellem mænd og kvinder.
I det moderne gennembrud blev kvinder set som værende mænds eje, inden kvinden blev gift, ville faderen have magten/myndigheden over hende, hvor han kunne tage hendes beslutninger.
Når kvinden bliver gift væk går myndigheden til ægtemanden. I denne periode, havde kvinder heller ikke retten til at eje noget, hvilket betyder at ægtefælden har retten til at bestemme over de penge kvinden tjener.
Kvindens form for ingen rettigheder var noget som blev tydeligt gjort ved en skilsmisse, da forældremyndigheden over børnene ville gå direkte til manden, og hvor kvinden intet skulle have lov at sige.
Dette skyldes at i denne periode var de fleste veltjente jobs oftest til mænd, og derfor ville moren ikke forsørge børnene, da hun ikke ville have samme levevilkår som faren i forhold til mad og drikke.
Kvinderne udfoldede sine meninger ved, at forskellige kvindesagsorganisationer, og derved håbede på at opnå sine mål.
Disse kvindeorganisationer aktører i denne tid, da ønsker brud på den nuværende situation, og få ændret historien til en mere ligesindet fremtid
hvor kvinder og mænd har samme rettigheder. Blandt disse kvindeorganisationer, var det især Dansk kvindesamfund, som var fremtrædende.
De også involverede sig i kampen mod kvindernes stemmeret. Dansk Kvindesamfund, var en organisation, som hjalp kvinder og piger.
I 1872 åbnede de den første handelsskole for kvinder, hvor de derefter også åbnede søndagsskolen i 1874, som var til kvinder af den arbejdende og tjenende Klasse.
I 1895 åbnede de tegneskolen for kvinder. Organisationen, blev grundlagt i 1871 af ægteparret Mathilde Bajer og Fredrik Bajer.
Dansk kvindesamfund er den ældste kvindeorganisation, og har haft en stor indflydelse på kvindesamfundet generelt.
Dansk Kvindesamfunds første formålsparagraf, var… ”at hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk Henseende og saaledes tillige gøre hende til et selvstændigere medlem af Familie og Stat, navnlig ved at aabne Adgang til Selverhverv” .
Stemmeretten var noget, som først kom ind i Dansk Kvindesamfund i starten af 1900-tallet, fordi de tidligere var nervøse for politikernes reaktion og for at splitte medlemsskaren, der havde forskellige politiske holdninger.
Dansk kvindesamfunds programerklæring, blev herefter udvidet, og der blev indført kvindernes valgret.
Dansk Kvindesamfund opfordrede herefter kvinder til at engagere sig mere, og det betød dermed, at de skulle stille op til valgmøder/debatter
hvor de kunne stille udtrykke deres meninger og holdninger, hvilket skulle være med til at ændre mændenes syn på dem.
Skriv et svar