Indledning
Uligheden mellem mænd og kvinder var i 1800-tallet enorm. Det var et århundrede, hvor der skete store forandringer i Danmark. Forandringer, der relaterer sig til kvindernes plads i samfundet, den danske lovgivning og kulturen.

Denne periode kaldes inden for litteraturen Det moderne gennembrud, perioden foregik fra 1871-1890. Denne gennembruds-periode var præget af splittelse, undertrykkelse og ulighed.

Det medførte, at kvinderne begyndte at kæmpe for deres rettigheder og lige vilkår, og dette betød, at kvinderne fik en betydelig vigtigere rolle i samfundet.

I mit arbejde med denne opgave fordyber jeg mig nærmere i kvindernes rettigheder og deres position i samfundet. Besvarelsen af min opgave er baseret på følgende problemformulering:

Jeg vil først og fremmest i denne skriftlige opgave redegøre for hvordan kvindernes vilkår var i slutningen af 1800-tallet. Dernæst vil jeg analysere novellen ”Foran alteret” af Herman Bang. Afslutningsvis vil jeg vurdere i hvilke omfang novellen afspejler kvindernes situation i 1800-tallent, samt hvilke initiativer man foretog for at imødekomme kvindernes krav om øget ligeberettigelse.

Indholdsfortegnelse
Indledning ................................................................................................................................................................. 2
Hvad kendetegner kvindernes situation i Danmark i slutningen af 1800-tallet? .........................................................3
Analyse af ”Foran alteret” .........................................................................................................................................5
Vurdering ..................................................................................................................................................................8
Konklusion ..............................................................................................................................................................11
Litteraturliste: ......................................................................................................................................................... 11

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Indtil slutningen af 1800-tallet var kvindens stilling i samfundet præget af det patriarkalske samfund.

Her bestyrkede det mandsdominerende samfund den hierarkiske opbygning mellem de to køn. Kvinden indtog en underlegen stilling i samfundet i forhold til manden, idet hun ikke var personlig myndig og derfor ikke havde stemmeret.

Kvinden havde hverken de samme uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder som manden, og heller ikke de samme økonomiske, juridiske og politiske rettigheder.

Også udviklingen og industrialiseringen i landbruget havde betydning for forholdet mellem mand og kvinde.

Førhen var manden husstandens overhoved, hvorimod kvinden havde gøremål så som at lave ost, tøj, smør osv. Pludselig ændredes dette således, at manden var ansvarlig for at skaffe penge til familien, hvorimod kvinden i stedet ansås som husmor.

Kvinden stod hermed tilbage med husarbejde så som madlavning, rengøring osv., så selvom højskolernes ideal var, at kvinden og manden skulle arbejde sammen både åndeligt og praktisk, var dette langt fra realiteten.