Problemformulering
Med udgangspunkt i en redegørelse for hvordan kvinderes position var i samfundet før og efter 1. verdenskig vil jeg analysere Broby-Johansens digt ”BORDELPIGE DRÆBER UFØDT” med henblik på at få afdækket, hvordan kvindernes muligheder i samfundet stod til.
Dernæst vil jeg diskutere, for dermed at undersøge hvorledes kvinders position i samfundet, har ændret sig fra dengang til i dag.
Indledning
Jeg har valgt at skrive om kvinder i mellemkrigstiden, da denne periode var et vendepunkt for kvinder på mange fronter. Det var i mellemkrigstiden kvinders seksuelle morale og position i samfundet ændrede sig.
Kvinder blev set ned på og blev kategoriseret som mindreværdige. De var underlagt deres fædre indtil de havde fundet en ægtemand. Herefter blev kvinderne underlagt deres ægtefælle.
Kvinder begyndte at gå mere og mere imod disse normer. For at forstå udviklingen fra dengang og frem til i dag, vil jeg undersøge hvilke personer, der har talt kvindernes sag dengang samt i dag. Det er en interessant udvikling, som er foregået igennem de sidste hundrede år. Denne vil jeg prøve at belyse.
Indholdsfortegnelse
1.0: Indledning 4
1.1: Problemformulering 4
1.2: Metode 4
2.0: Historiske begivenheder i mellemkrigstiden 5
2.1: Danmark før og efter 1. Verdenskrig samt litteratur i mellemkrigstiden 5
2.3:Leunbach’s appel 6
2.4:kildekritisk analyse, appel 7
2.53: Delkonklusion 7
3.0: Analyse 8
3.1: Sproglig analyse 8
3.2:Dansk og historisk analyse 8
3.3: Ordklasser og sætningskonstruktion 10
3.4: Billedsprog og appelformer 10
3.5: Diskursanalyse 10
3.6: Delkonklusion 11
4.0: Perspektivering og diskussion 12
4.1: nu og dengang. 12
5.0: Konklusion 13
Litteraturliste: 14
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
1901 fik Danmark sin første barselslov. Kvinder som var ude på arbejdsmarkedet, fik nu af vide at de skulle holde 4 ugers barselsorlov. Loven blev indført som statens forsøg på at få kvinderne hjem til sin husmodergeringer.
Efter 1. Verdenskrig var hele Danmark chokeret. Den blodige krig trak ud og der var et stort behov for sygeplejere der kunne tage sig af de sårede mænd.
Dette skabte en situation, hvor kvinder fik mere arbejde og større udfordringer. Mange af disse kvinder havde ikke været i arbejde før, men nu skulle de til at arbejde på sygehuse osv..
Efter denne tid blev de bevidste om, at de selv kunne tjene deres egne penge. De havde pludselig en anden funktion i samfundet, end at gå der hjemme med alle de huslige pligter.
Efter at krigen sluttede var der stor mangel på mænd. Der var 2 millioner enlige kvinder, og dermed et massivt kvindeoverskud. De kunne ikke få en forsørger, når der ikke var mænd nok.
Krigen satte gang i samfundsbevægelser. Kønsrollesynet ændrede sig, den danske lovgivning forandrede sig med små ryk i retning af større lighed mellem kønnene.
I 1919 blev den første lov om ligeløn for ansatte vedtaget, og i 1921 blev der vedtaget lov om, kvinders og mænds lige adgang til diverse stillinger i det offentlige.
Kvindernes rolle i samfundet i 1900’erne var meget minimeret. Dengang var det stadig kønsrolle opdelt. Kvinderne havde jobs som f.eks. ” sekretærer, lærerinder og sygeplejersker på hospitaler, børnehjem og sindssygeanstalter” .
Tjenestepiger fik til opgave at passe børn, stå i køkkenet og stå til rådighed seksuelt. Det endte med en del graviditeter uden for ægteskab, og dengang var det ikke lovligt at fortage abort, så de måtte leve med det .
I 1973 den 13. juni blev der vedtaget lov om at ændre svangerskabsafbrydelse, loven trådte i kraft den 1. oktober 1973. en hver kvinde med bopæl i Danmark havde retten til at få afbrudt sit svangerskab, inden udløbet af 12. svangerskabsuge.
Inden denne lov blev vedtaget, fik man dødstraf for at med vilje afbryde en graviditet. Det samme gjaldt for personer, der fortog indgreb og hjalp med at dræbe det ufødte foster.
Hvis man som kvinde i mellemkrigstiden blev gravid uden for ægteskab, medførte det skam og stigmatisering for barnet, moderen og slægten. Derfor var der mange kvinder som prøvede at skaffe sig af med deres nyfødte barn, eller dræbte fosteret inden det blev født.
Man kunne tydligt se forskel på mænd og kvinder lønmæssigt i samfundet på trods af loven om ligeløn.
Mænd fik en betydelig højere løn, end hvad kvinder gjorde Efter første verdenskig, var der som tidligere beskrevet stor mangel på mænd, så kvinderne måtte træde til. De følte, at de havde en værdi, som de ikke havde oplevet før.
Den 5. juni 1915 fik kvinder endelig stemmeret, så kvinder fremover både kunne opstille til rigsdagsvalgene og samtidig stemme .
Over alt i landet blev det fejret, og over 20.000 kvinder gik i optog til Amalienborg slotsplads for at hylde, at Christian den 10, havde skrevet grundloven under .
Ved rigsdagsvalget i 1918 var der 41 ud af 402 kvinder der opstillede til folketingskandidater .
Fire kvinder fik stemmer nok til at komme ind i Folketinget, det svarede til ca. 2,9% af folketingets medlemmer.
2.3 :Leunbach’s appel
Jonathan Høegh Leunbach (1884-1955), blev færdiguddannet som læge i 1922. Han er kendt for sin indsats, i at give kvinder seksualoplysning.
Han blev dømt for at have medvirket til flere ”ulovlige” aborter. 11 Han blev i 1932 anklaget for manddrab i forbindelse med en abort.
Derudover blev han anklaget for at medvirke til illegale aborter. Han påstod, at indgrebet var foretaget inden for lovens rammer, og erkendte dertil sin deltagelse.
Han mente dog, han havde haft færre døsfald end rigshospitalet havde. Han blev dog frikendt til sidst. Senere hen blev han dømt for at henvise kvinder til en anden læge, som udførte aborterne.
Det fik han 3 måneders fængsel for, og fik taget sin borgerlige rettigheder fra sig i 5 år, hvilket bl.a. betød han ikke måtte praktisere som læge de næste 5 år.
Leunbach afgik ved døden i 1955. 18 år efter hans død havde hans indsats for kvindesyntes givet pote, der kom endelig adgang til fri abort (1973)
Skriv et svar