Opgavebeskrivelse
• Redegør for udviklingen af kvindens rolle i samfundet i perioden omkring Det moderne gennembrud (1870 til 1890).
• Analyser Et dukkehjem (1879) af Henrik Ibsen og uddrag af Con- stance Ring (1885) af Amalie Skram
• Diskuter, hvilke rettigheder kvinderne kæmpede for i perioden 1870 til 1915, og vurder, om denne kamp kan sammenlignes med de kampe, kvinder kæmper i vores samtid.
Indledning
Det moderne gennembrud var en tidsperiode der havde sin start i 1870’erne. Det foregik under en tid, hvor Danmark var i stor udvikling. Det blev anset som realiteternes og debattørernes tid.
Under denne periode, bevægede man sig væk fra det fantasifulde, og begyndte at sætte fokus på den reelle virkelighed.
Forfatterne lagde fokus på at skabe debat i samfundet, ved blandt andet at sætte spørgsmålstegn, ved emner såsom ligestilling, kønsdiskrimination og religion.
I følgende opgave, vil der blive redegjort for udviklingen af kvindernes rolle, under det moderne gennembrud.
Herunder vil der blive foretaget to analyser af teksterne ”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen, og bogen ”Constance Ring,” af Amalie Skram.
Til slut vil der blive foretaget en vurdering af, om det kvinderne kæmpede for dengang, på nogle måder kan sammenlignes med nutiden.
Indholdsfortegnelse
Resume 3
Indledning 1
Metodeafsnit 1
Redegørelse 2
Analyser af Et dukkehjem (1879) af Henrik Ibsen og uddrag af Constance Ring (1885) af Amalie Skram. 3
Diskussion 7
Konklusion 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kvindens rolle i samfundet havde en kraftig udvikling under det moderne gennembrud. I start 1870’erne ansås kvinderne som ikke selvstændige væsner, der i den grad ikke kunne forme deres eget liv.
Man mente at kvinderne var passive i deres handlingsmåder, i takt med de blev forsørget at deres mænd. Som kvinde havde man primært ingen rettigheder til uddannelse, her blev man ofte opdraget i hjemmet, til at klare de huslige pligter, og være en god og lydig hustru.
Da man som kvinde indgik i ægteskabet dengang, var der ingen vej udenom. Skilsmisse sås ikke som en mulighed, i det det ansås som en form for forbrydelse, hvis du som kvinde blev skilt fra din mand.
Valgte man dog stadig at gøre det, mistede man som kvinde retten til sine børn, man kastede skam over sin familie, man mistede retten til at blive gift igen, og man blev bestemt også udstødt af samfundet, på baggrund af følgende.
Senere hen i 1870’erne, fik Dansk Kvindebevægelses Mathilde Fibiger nok, og udgiver brevromanen “Clara Raphael', der omhandler kvindernes underlegne rolle i et mandsdomineret samfund.
Dette var med til at skabe den første offentlige debat, hvad der angik kønsroller i et mandsdomineret samfund.
Mathilde Fibiger, og hendes mand Frederik Bajer, opretter senere foreningen “Dansk kvindesamfund,” der havde til hensigt at kæmpe for kvinders ret til at få en uddannelse, at kvinder kunne arbejde og tjene deres egne penge, samt at forbedre pigernes undervisning ved fx at oprette tegneskoler, handelsskoler og forbedre pigeskoleundervisningen generelt.
Foreningen bærer frugt, og i slut 1870’erne blev der oprettet flere skoler, som kvinder kunne sætte fod i, kvaliteten af undervisningen blev markant forbedret, og det første gennembrud i kvindekampen var nu trådt i kraft.
Mathilde Fibigers skæve syn på det hidtil mandsdomineret samfund, satte flere ting i perspektiv, og især for samtidens forfattere. I 1880’erne tager tingene fart endnu engang.
Arbejdsformer og økonomi var under forandring, og kvinder kom i denne periode i stigende grad, ud på det betalte arbejdsmarked.
Følgende ting, var med til at skabe kaos hvad der angik kønsroller og seksualmoralen, kvinderne oplever altså i denne tidsperiode, nærmest en form for anden bølge, af deres såkaldte revolution.
Forfattere, kvindeforkæmpere og intellektuelle begynder at sætte spørgsmålstegn, og starte en ophedet debat, hvad der angår kvinders køn, moral og seksualitet.
Debatten blev kendt som Sædelighedsfejden, og omhandlede kort fortalt om hvorvidt kvinderne og mændene skulle ligestilles, hvad der angik deres seksualmoral.
Man begyndte at pege på det problematiske i, at der herskede forskellige normer, for hvad der angik kvinder og mænds seksualitet.
Mændene kunne med social accept, og uden nogen form for frygt for at blive udstødt af samfundet, have sex før ægteskabet. Kvinder på den anden side, måtte ikke have gjort sig nogen form for seksuelle erfaringer, inden de indgik i et ægteskab.
Der var flere synsvinkler på fejden, og stadig til den dag i dag, præger emnet store dele af verden. Kvinders rolle i samfundet, havde altså under denne tid, udviklet sig markant på bare få årtier.
Kvinderne går fra at skulle opdrages i husstanden, til at være den ideelle hustru, til faktisk at få en stemme i et ellers mandsdomineret samfund.
De får retten til at tjene deres egne penge, tage en uddannelse, og være på det lønnede arbejdsmarked sammen med mændene.
Revolutionen kvinderne havde haft under denne tid, fører til yderligere debatter i samfundet. Sædelighedsfejden og kvindeforeningen “Dansk kvindesamfund,” var blot få eksempler på, hvad der dengang, bidragede til at give kvinderne en stemme, i et ellers patriarkat samfund.
Skriv et svar