Indledning
I Danmark hører man ofte begrebet feminisme, og siden slutningen af det 1900 århundrede har feminisme været et populært emne til debat. Feminister bestræber sig efter ligestilling og kæmper for de uligheder, der findes mellem kønnene over hele verden.2
I 1970’erne startede en omfattende kvindebevægelse i Danmark, kaldet Rødstrømpebevægelsen, som førte til et opgør med ”mandsdominansen i samfundet”.
Bevægelsen udsprang af kvindernes ønske om at løsrive sig fra den nuværende familiemodel, hvor manden var på arbejdsmarkedet, mens kvinden passede hjem og børn.
Forud for kvindebevægelsen havde livet for kvinderne allerede udviklet sig markant, da kvinderne allerede i 1960’erne kom på arbejdsmarkedet. Kvindernes indtræden på arbejdsmarkedet førte allerede dengang til kamp om ligestilling og ligeløn.3
Jeg vil i opgaven undersøge kvindens udvikling fra 1950’erne til og med 1970’erne, samt hvilken betydning kvindekampen har haft for ligestilling i Danmark, hvilket fører mig frem til følgende problemformulering:
Indholdsfortegnelse
Indledning s. 3
Udviklingen af kvinders rolle i hjemmet og på arbejdsmarkedet……………. s. 4
Bagrunden for rødstrømpebevægelsen………………………………………… s. 5
Kildekritisk analyse af ” En rødstrømpehistorie” af Lisbeth
Analyse af ”Søndagen er til at kneppe i” af Vita Andersen……………………. s. 6
Lola Baidel og den kvindelige selvstændighed…………………………………. s. 8
Diskussion omkring ligestilling i dag …………………………………………. . s. 8
Konklusion………………………………………………………………………. s. 10
Litteraturliste ……………………………………………………………………s. 11
Bilag ………………………………………………………………………………s. 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I begyndelsen af 1960’erne udviklede velfærdssamfundet sig for alvor, og højkonjunkturen gav fuld beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Denne højkonjunktur betød, at der blev behov for flere hænder på arbejdsmarkedet og ligeledes mere veluddannet arbejdskraft.
Paradoksalt var det politikkerne, der bad om kvindernes hjælp, qua den manglende arbejdskraft ”Fra 1960 til 1970 steg gifte kvinders erhvervsfrekvens fra 23% til 42% af samtlige gifte kvinder”6.
Processen med at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet tog dog tid, da mange kvinder var uuddannede, hvilket resulterede i, at flere nye skoler blev etableret, således at flere kvinder var i stand til at få en uddannelse.
Selvom mange kvinder kom ud på arbejdsmarkedet, var der dog stadig ulighed mellem kønnene og det ufaglærte arbejde blev ikke fordelt ens imellem kønnene.7
Kvinderne fik tildelt specifikke jobs på arbejdsmarkedet, og deres evner og kvalifikationer blev lavere vurderet end mændenes, trods det, at de var lige så vigtig en faktor i erhvervslivet. For eksempel tekstil- og tobaksindustrien8.
Kvindernes indtræden og til dels ligestillingen på arbejdsmarkedet havde desværre en bagside, da det ikke samtidig resulterede i ligestilling i hjemmene. Kvinderne stod pludselig med fuldtidsarbejde både på arbejdsmarkedet og i hjemmene.
For at råde bod på dette, blev kvindens arbejde i hjemmet gjort lettere bl.a. ved indkøb af husholdningsmaskiner, der kunne lette det huslige arbejde, såsom vaskemaskiner og opvaskemaskiner.
Industrien begyndte også at producere mere hel-og halvfærdigt mad for at lette kvindens huslige arbejde.9
Udviklingen på arbejdsmarkedet betød også, at mange nye daginstitutioner blev åbnet, hvilket gjorde kvindernes vej til erhvervslivet lettere.10
I takt med udviklingen på arbejdsmarkedet og i hjemmene, gjorde kvinderne i stigende grad oprør mod den traditionelle kvindeopfattelse; kvinderne ønskede ligeløn og lige ret som mændene.
Starten på 1970’erne var præget af ungdomsoprør og studenteroprør. Det var et opgør mod alle autoriteter, og nye idealer om lighed, medbestemmelse og demokrati opstod.
Derudover begyndte ungdommen at føle sig hjemme på den politiske venstreføj.11 Det var på netop det tidspunkt, at kvindebevægelsen, kaldet Rødstrømpebevægelsen opstod.
Rødstrømpebevægelsen var en venstreorienteret og radikal feministisk kvindebevægelse, som havde sin storhedstid i 1970’erne og i starten af 1980’erne, og som primært blev stiftet for at gøre op med det mandsdominerede samfund12.
Målet var lige løn og lige vilkår for mænd og kvinder. Den røde farve i navnet symboliserer kvindernes venstreorienterede og radikale holdninger, og deres slogan ”Ingen kvindekamp uden klassekamp, ingen klassekamp uden kvindekamp!”13 hentydede til, at rødstrømperne ville forandre samfundet og ændre det daværende samfunds syn på den ideelle kvinde.
Derudover var den danske litteratur i 1970’erne stærkt domineret af de kvindelige forfattere, såsom Vita Andersen, Lola Baidels og Tove Ditlevsens.
De satte fokus på kvindens rolle i samfundet og mange rødstrømper lod sig inspirere af de kvindelige forfattere.14
---
For at få den bedst mulige forståelse af, hvordan Rødstrømpebevægelsen opstod, har jeg set nærmere på en kilde fra 1974, ”En rødstrømpehistorie” af Lisbeth15.
Det er en førstehåndskilde, da Lisbeth beretter om sin egen historie. I kilden fortæller Lisbeth, hvordan hun følte sig undertrykt på universitet qua det at være kvinde, hvilket en stor del af de andre kvindelige studerende også følte. ”
Over bajerne fik vi snakket en hel masse om vores fælles studie, og om hvor elendigt tilpas vi følte os som kvinder på universitetet; vi opdagede, at det, vi hver især havde oplevet som individuelle problemer, i virkeligheden var fælles”16 Citatet illustrer, at det ikke kun var Lisbeth, som følte sig utilpas og undertrykt på universitet, men også mange af hendes kvindelige medstuderende.
Det fremgår tydeligt i kilden, at modtager er kvinder, som går med de samme frustrationer som Lisbeth. Lisbeth ønsker med sin historie at fremme de udfordringer, man som kvinde oplevede på universitet i 1960’erne, og hvad det enkelte individ gjorde for at ændre det.
Skriv et svar