Indledning
Kvindekampen i 70’erne spillede en stor rolle for, hvor kvinder er i samfundet i dag. Kvindebevægelsen omhandlede, at kvinder skulle blive mere bevidste om deres tilstedeværelse og deres potentiale i samfundet.

Kvinderne skulle blive uafhængige af mænd og være mere selvstændig, og fokusere mere på dem selv og deres behov fremfor mænds.

Denne opgave vil starte med at tage udgangspunkt i en redegørelse for kvindernes kamp for ligestilling og frigørelse i forbindelse med ungdomsoprøret og kvindekampen i 70’erne.

Derefter en historiefaglig kildeanalyse af Suzanne Gieses tekst “Derfor Kvindekamp” og så en argumentatorisk og retorisk analyse af uddraget fra Suzanne Brøggers “Fri os fra kærligheden” med fokus på opgøret med traditionelle normer og værdier.

Begge kilder bliver dernæst brugt i en diskussion om hvilke samfundsstrukturer, der ifølge Giese og Brøgger i kvindekampen i 70’erne, var væsentligt at få ændret.

Diskussionen vil også dække forskellen på de to analyser af kvindernes frigørelse, samt tre andre kilder der omhandler kussomaten og tegneserien “Fru Jensen”.

Til sidst vil der blive vurderet om kampen for ligestilling er opnået og hvordan det står til i dag. Som afslutningen, vil der skrives en konklusion på baggrund af opgaven, som vil besvare problemstillingen og temaet “Kvinders Kamp for ligestilling i 70’erne”.

Indholdsfortegnelse
1. Indledning 3
2. Redegørelse 3
- 2.1 1960’erne Og 1970’erne 3
- 2.2 Kvindebevægelsen 4
- 2.3 Kvinder I Litteraturen 5

3. Analyse 5
- 3.1 Derfor Kvindekamp 5
- 3.2 Fri Os Fra Kærligheden 8

4. Diskussion 10
5. Vurdering 11
6. Konklusion 12
7. Litteraturliste: 13

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Den historiske kilde vi arbejder med, er et uddrag af Suzanne Gieses debatbog “Derfor Kvindekamp” fra 1973.

Kilden er relevant for vores problemstilling, på grund af den giver os et overordnet indblik af, hvordan samfundsstrukturen var i hjemmet med familierne, ligestilling på arbejds- markedet og kvindernes undertrykkelse i samfundet tilbage under kvindebevægelsen i 1960-70’erne.

Gennem perioden var litteraturen også præget af kvinder og feminisme, så derfor har kilden “Derfor kvindekamp” stor relevans for at få et indblik i kvinder i litteraturen og deres perspektiv.

Afsenderen er Suzanne Giese (1946-2012) , der var en forfatter, som havde en markant skikkelse i Rødstrømpebevægelsen og repræsenterede derfor ikke kun sig selv, men også hele kvindebevægelsen i hendes bog “Derfor Kvindekamp”.

“Kvindens sociale situation er helt speciel for kvinder.” (L.3). Hun udtalte sig aldrig som “jeg”, da hun ikke kun skrev på vegne af sig selv, men derimod for alle kvinderne påvirket af samfundets undertrykkelse.

Kilden er en førstehåndskilde, da Giese selv var en ung kvinde under perioden, og har stået side om side med kvindebevægelsen og har været vidne til dens opblomstring op igennem årene.

Gieses målgruppe var de unge kvinder, som enten var i gang med en ungdomsuddannelse eller var på universitetet, fordi at mange af de kvinder som var medvirkende til at støtte kvindebevægelsen, var universitetsstuderende.

“Selv kvinder, som ingen direkte forbindelse har med kvindebevægelsen, påvirkes af den landsomfattende diskussion af kvinders undertrykkelse.” (L. 32-33).

Så det Gieses mål var, at hun ville have, at flere kvinder var bevidste om det problem, som de stod overfor i samfundet, fordi selvom man nødvendigvis ikke var en del af Rødstrømperne, så vil man jo stadig blive udsat for undertrykkelse.

I kilden skrev Giese om vejen til ligestilling mellem mænd og kvinder, og hvordan samfundsstrukturen skal ændre sig, hvis målet skal opnås.

Hun beskrev situationen som “(...) helt specielt for kvinder. Mænd forstår og kender den ikke ” (L. 3), altså noget som mænd ikke ville kunne forstå, da de aldrig har været ude for de krav, som forventes af kvinder.

Giese skrev stadig at kvindernes befrielse ikke betød at mænd skulle afskaffes, dette ses fx på L. 6- 7: “Den betyder, at mænd og kvinder finder helt nye kønsroller og ophæver den kønsbestemte arbejdsdeling, får samme mulighed for arbejde, samme løn etc.”, hvor Giese mente, at man ville blive nødt til at skulle finde en balance mellem mænd og kvinder i samfundet.

Giese skrev, at betingelserne for at kvinderne ville kunne nå ligestilling, indebar at hele samfundet mere eller mindre skulle ændre sig. Det var jo ikke kun på arbejdet eller i hjemmet kvinderne følte sig tilsidesat, men på alle aspekter i samfundet.

At ændre på et aspekt i samfundet ville ikke være vejen frem, hvis en fuldstændig ligestilling ønskes, men man ville blive nødt til at på flere samfundsstrukturer. Det gjaldt alt fra normer og traditioner til en økonomisk ændring.

Gieses budskab var, at før kvinder ville kunne få ligestilling, så skal det kapitalistiske samfundssystem afskaffes, fordi kapitalisme er styret af det private marked, som ikke kan give muligheden for social mobilitet11 .

“Vi må osse forstå og bekæmpe de elementer i den mandsdominerede kapitalisme, som opretholder undertrykkelsen af begge køn.” (L. 13-15) Kapitalismen ville så spille en stor rolle for at undertrykke, ikke kun kvinder og deres ligestilling, men også mænd som var i middel- til underklassen, da det kun var overklassen, som ville gavne af det kapitalistiske samfundssystem.

Hendes tendens var, at det kapitalistiske samfundssystem var mandsdomineret og sexistisk, hvilket resulterede i, at kvinder ikke kunne få den mulighed for at komme ud i samfundet og på arbejdsmarkedet.

Ud fra det, kan man se, at Giese gav udtryk for en stærk politisk holdning, som viser at hendes politiske overbevisning, ville være den rette vej, for at samfundet ville kunne bevæge sig fremad mod ligestilling.

Som et medlem af Rødstrømperne, var Giese en tilhænger af venstrefløjen12. Det blev også udtrykt ved navnet og det røde logo som var besiddet af Rødstrømperne, der skulle symbolisere bevægelsens forhold til venstrefløjen.

Giese har skrevet kilden med en subjektiv holdning, hvilket gør kilden meget tendentiøs, da man kun får Gieses og Rødstrømpernes synspunkt på samfundet. Gieses synspunkt fremstiller kapitalismen som mandsdominerede og hensynsløs overfor kvinderne.