Indledning
De glade tressere” er et kendt udtryk af mange og forbundet med 60´erne og 70´erne. Alligevel var ”Gør gode tider bedre” også et udbredt motto i denne periode.
Perioden var præget af højkonjunktur, samt en stærk erhvervsmæssig udvikling heraf, som resulterede i en modstandsdygtig kvindebevægelse.
I opgaven vil jeg undersøge den erhvervsmæssige udvikling højkonjunkturen førte med sig, ved at fokusere på kvindens indtræden på arbejdsmarkedet.
Derudover vil jeg belyse den påvirkning p-pillens frigivelse havde for den arbejdende kvinde. Perioden bød også på et tilhørende nyt kvindesyn, som ikke alle tog til sig.
Dette vil jeg dykke ned i med et kildekritisk perspektiv og undersøge, hvordan et nyt samfundssyn blev til og herefter supplere hvorledes disse ydre rammer resulterede i et opgør med de traditionelle kønsroller.
Her vil jeg bl.a. inddrage kilderne: Jens Otto Krags betænkning nr. 715 og ”De ti bud” fra Kvinden og samfundet fra maj 1974.
Afslutningsvis vil jeg I diskussionen diskutere den danske kvindebevægelses indflydelse på kvinders rettigheder og stilling i dag, samt hvilke konsekvenser dette har på samfundet den dag i dag.
Indholdsfortegnelse
Resume 2
Indledning 2
Redegørelse 3
Kvindernes indtog på arbejdsmarkedet 3
Frigivelse af præventionsmidler 4
Analyse 6
Hvordan synet på kvinder, samt kvindens rolle i samfundet ændrede sig i 1960´erne og 1970´erne: 6
Datidens syn på samfundet førte til betænkningen 715 6
De 10 buds syn på kvinden i samfundet 8
Dansk kvindebevægelses indflydelse på kvinders rettigheder og stilling i nyere tid, herunder samfundsmæssige konsekvenserne af kvindernes ændrede stilling. 9
Kvindebevægelsens indflydelse på kvindens rettigheder og stilling i nyere tid 9
Konsekvensen af kvindebevægelsen 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I løbet af 1960’erne voksede en ungdomskultur frem der adskilte sig fra voksengenerationens. Ungdomsoprøret var en kulturrevolution
der ændrede tidligere normer og holdninger blandt de unge ved at gøre op med den ældre generations vaner og værdier.
De unges frigørelse skyldes blandt andet at der kom et friere miljø som urbaniseringen medførte, det skyldes at byerne var mindre traditionsbundne end landområderne.
Derudover skete der en ændring i familiestrukturen, hvor familierne gik fra at være funktionsbestemte til kun at stå for det følelsesmæssige. De unge hentede derfor impulserne fra grupper og institutioner som havde et friere perspektiv.
Ungdomsoprøret medførte derudover også en seksuel revolution blandt kønnene. Revolutionen indebar grundlæggende ændringer af ungdommens normer og praksis på det seksuelle område.
Der blev derfor gjort op med de tidligere fordomme og forbud der ellers havde præget de unges seksuelle adfærd.
De nye præventionsformer som sideløbende dukkede op i 1960’erne, betød også sex blev mindre farligt for kvinden og gav kvinden anledning til at kunne udfolde sin seksualitet.
Før 1937 var det ikke tilladt at oplyse om prævention til kvinder, da sex kun var noget der forgik i et ægteskab.
Det var først i 1960’erne grundet den seksuelle revolution at emner som prævention, blev bragt op til offentlig debat.
Det medførte at blandt andet mødrehjælpen fik lov til at oplyse om prævention, sammen med skoler der tilladte undervisning vedrørende seksualitet.
Senere i 1970’erne blev det et krav for alle skoler at der skulle indføres seksualundervisning. Den seksuelle revolution medførte også at der dukkede en række muligheder op for prævention hos kvinderne
her var en af mulighederne et pessar, som unge piger over 15 år kunne få taget mål til uden forældrenes givne tilladelse. Kondomet var også en velkendt præventionsmulighed
men præventionen i sin forstand var mere mandens prævention end det var kvindens. Derfor blev p-pillen en succes da kvinden selv kunne styre sin graviditet.
P-pillen kom på markedet i 1966 og var utrolig populær trods de mange bivirkninger pillen medførte.
På tabellen kan man se at der var en tydelig nedgang i fødselshyppigheden efter 1966, i alle grupper men særligt hos de 20 til 24-årige som tidligere havde den højeste fertilitet indtil de fire-fem år efter p-pilles frigivelse blev overhalet af de 25 til 29-årige.
Det er ifølge tabellen bilag 2 (bilag) tydeligt at p-pillen blev et populær præventionsmiddel i 1960’erne til 1970’erne, der gjorde det lettere for kvinden at begrænse antallet af fødsler.
Populariteten for de nye og forbedret præventive midler kan skyldes at der var problemer i forbindelse med kvindernes indtræden på erhvervsfronten og især på uddannelsesfronten, når det gjaldt afbrydelser.
Man så at det særligt var et kvindeproblem at der skete afbrydelser på uddannelsesfronten i forbindelse med uvedkommende faktorer, uden at det blev betragtet som kvindens eget ønske at afbryde uddannelsen.
Skriv et svar