Indledning
Vi har valgt underemnet ulighed på arbejdsmarkedet, og derfor vil vi undersøge hvordan ulighed kan forekomme i forskellige former på arbejdsmarkedet, for det gør den.

Hvor man ser det fra forskellige synsvinkler, og dermed få en bredere forståelse for ulighed på arbejdsmarkedet og hvad det kan indebære. Derfor har vi har fundet artikler der omhandler 3 forskellige former for ulighed.

En med social ulighed skrevet af Signild Vallgårda professor for folkesundhedsvidenskab, en med ulighed mellem kønnene i de private virksomheder med tal fra ministeriet for fødevarer, fiskeri og ligestilling skrevet af Dorte Ipsen Boddum politisk reporter med 12 års erfaring.

Og den sidste om hvordan corona krisen har haft indflydelse på uligheden på arbejdsmarkedet og hvordan arbejdsmarkedet har udviklet sig gennem årene i forhold til ulighed mellem virksomheder og stillinger inde på arbejdsmarkedet.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Henrik Bach Mortensen siger “det mest oplagte greb hvis regeringen mener det alvorligt vil være at øremærke 16 ugers barsel til faderen ”.

Da man kan se ud fra undersøgelser at mænd og kvinder karrieremæssigt følges ad indtil første barn, ligesom ligestillingsminister Mogens Jensen “vil have fædrene til at tage mere af barslen” , når kvinder tager størstedelen af barslen koster det dem på job karrieren hvilket bl.a. ligestillingsminister Mogens Jensen mener er et problem.

Virksomheder har traditionelt været organiseret i hierarki form af medarbejdergrupper fra ledelsen i top til ufaglært arbejdskraft i bunden, og sådan er det stadig i mange virksomheder.

Dog outsorces opgaver som rengøring, pedelarbejder og kantinepersonale, da det ikke ses som værende en del af virksomheden kerneaktivitet. Så derfor lader man virksomheder som specialisere sig i at levere lavt betalte serviceopgaver.

Det er beskrevet i artiklen således “Dette fører til, at arbejdsmarkedet bliver opdelt i højtbetalte arbejdspladser, der udfører kerneaktiviteter i samfundsøkonomien, og virksomheder og arbejdere, som yder en lavt betalt service til disse virksomheder.

For at sætte det på spidsen: Arbejdstagere i den lavere ende af stillingshierarkiet får således ikke længere gavn af det overskud, som den højt kvalificerede arbejdskraft genererer.”

En undersøgelsen der er foretaget i forbindelse med artiklen, er det fundet at uligheden mellem arbejdspladser er mindre udtalt i lande der i høj grad er styret af kollektive overenskomster og hvor lønmodtageren har ratificerede rettigheder.

De lande der har haft den største svækkelse af kollektive aftaler og lønmodtagerrettigheder, det er også der, der findes den største forholdsmæssige stigning i lønforskellen mellem arbejdspladser.

Vores nabo Sverige ses der en svækkelse af visse arbejdsmarkedets institutioner hænger sammen med en øget ulighed mellem arbejdspladser.