Opgavebeskrivelse
1. Sammenlign på baggrund af bilag 1 udviklingen i beskæftigelsen og i arbejdsløsheden. Forklar hvorfor beskæftigelsen falder mere end arbejdsløsheden stiger.

2. Forklar hvilke mismatch-problemer der fremgår af bilag 2, 3 og 4.

3. Diskuter med udgangspunkt i bilag 5 og 6 virkningen på arbejdsudbuddet af en lavere marginalskat på arbejdsindkomst. Inddrag begreberne substitutionseffekt og ind- komsteffekt.

4. Analyser med udgangspunkt i bilag 7 og 8 hvordan en mindsteløn vil påvirke et lands priskonkurrenceevne, indkomstfordeling, arbejdsløshed og offentlige finanser.

5. Bilagene omhandler en række samfundsøkonomiske udfordringer. Udvælg 2 udfor- dringer og vurder hvordan instrumenter fra de økonomiske politikker kan anvendes til at løse de valgte udfordringer.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Som det fremgår i skemaet ovenfor, ses det at beskæftigelsen falder ganske kraftigt i perioden fra 2008 til 2013.

I 2008 var der 2.817.000 beskæftigede i Danmark, hvor der i 2013 var 2.638.000 beskæftigede i Danmark, dette er et fald på 6,35%, hvilket er ganske drastisk når man ser at det er et fald på næsten 179.000 beskæftigede på en femårig periode.

Arbejdsløsheden stiger også, dog ikke lige så drastisk som vi ser i beskæftigelsens fald. I 2008 var arbejdsløsheden på 93.000 i Danamark og dette tal steg til 195.000 i 2013.

Dette er en stigning på 109,68%, hvilket er meget og svarer til 102.000 nye arbejdsløse i løbet af en femårig periode.

Disse to drastiske fald er ikke overraskende da finanskrisen er i fuld effekt i Danmark i denne periode, dog giver det umiddelbart stadig ikke mening at beskæftigelsen er faldet meget mere end arbejdsløsheden, da vi kan se at befolkningen mellem 15 og 64 tilnærmelsesvist ikke har ændret sig i perioden, dette må derfor betyde at der er flere som der er gået udenfor arbejdsstyrken, hvilket også ses i skemaet.

I skemaet fremgår det at der i 2008 var 695.000 mennesker uden for arbejdsstyrken i Danmark, hvor dette tal steg til 783.000 i 2013.

Dette er en stigning på 12,66%, hvilket svarer til 88.000 mennesker, hvilket cirka svarer til den mystiske forskel mellem faldet i beskæftigelsen og stigningen i arbejdsløsheden.

Derfor er grunden til at beskæftigelsen faldt mere end arbejdsløsheden steg, at der i perioden kom flere uden for arbejdsstyrken.

Dette kan skyldes mange ting, som blandt andet flere studerende, pensionister, hjemmegående osv.

Dog er det hovedsageligt på grund af at der i perioden er kommet flere studerende til, hvilket også fremgår i nedenstående kurve fra Danmarks statistik, som viser at antallet af studerende i perioden var stigende.

Derudover var antallet af pensionister og førtidspensionister også stigende i perioden, hvilket fremgår i den anden nedenstående kurve fra Danmarks statistik.

Denne stigning af pensionister ville også have medvirket til stigningen af personer uden for arbejdsstyrken.

---

Som det fremgår i bilag 2 og 3, er der en stor mangel på faglært arbejdskraft i Jylland, specielt i fødevarer virksomheder og virksomheder der arbejder med jern og metal.4

Virksomhederne har i 2012 forsøgt at ansætte 5.000 nye medarbejdere forgæves, og i 2013 steg dette tal yderligere med 4.000, helt op til 9.000 ikke besatte stillinger i det pågældende år.5

Dette har gjort at danske virksomheder har været nødsaget til at ansætte udenlandsk arbejdskraft, og i visse tilfælde er antallet af udenlandske ansatte alarmerende højt. Som i industrivirksomheden Bogballe A/S, hvor 10% af de ansatte er udenlandske, hvilket er ganske mange i en virksomhed med 75 ansatte.

6 Dette er et problem, i og med der i København er mange kvalificerede og højtuddannede, som ikke vil flytte til Jylland, alene fordi de ikke føler de er geografisk mobile.

Dette er vist i en undersøgelse, som blev udført af TV SYD, undersøgelsen viste at over halvdelen af deltagerne hellere ville gå på dagpenge end at flytte til Esbjerg for at få et arbejde.7

Når der er så mange faglærte som står uden arbejde, er det en økonomisk udfordring for Danmark, da alle disse udenlandske ansættelser er unødvendige når der i den anden ende af landet, er en større mængde af arbejdskraft som opfylder efterspørgslen i Jylland.

Denne økonomiske byrde består af den ledige arbejdsstyrke på Sjælland, som suger penge ud af den danske statskasse igennem dagpengeordninger frem for at arbejde som effektive skatteydere i Jylland.

Der sker altså et geografisk mismatch på det danske arbejdsmarked, da de faglærte på Sjælland nægter at tage til Jylland for at arbejde, fordi de ikke er geografisk mobile, og fordi der i Jylland er en stor efterspørgsel på denne faglærte arbejdskraft.

Derudover er der sket en eksplosion i ledigheden af unge faglærte. Blot i perioden mellem 2008 til 2011 gik ledigheden fra 57.000 helt op til 114.000 unge.

Dette gør at det geografiske mismatch i de senere år af finanskrisen var eksemplarisk stort, da alle disse mange unge mennesker kunne sættes i arbejde i Jylland, frem for på Sjælland.8