Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Udbuddet af arbejdskraft kan påvirkes af mange faktorer, først og fremmest af prisdannelse – stiger efterspørgslen på arbejdskraft, stiger lønningerne, mens en faldende efterspørgsel resulterer i et fald i lønningerne.

Indkomstpolitik, er der, hvor man kan regulere og kontrollere mest, her kan man både gå ind og ændre på skatter, således, at arbejdsindsats tiltrækkes og man kan påvirke virksomhedens investeringsaktivitet, såfremt man ønsker.

Dette afhænger naturligvis af landets økonomiske situation; er man i høj- eller lavkonjunktur.

Endvidere påvirker demografiske forhold udbuddet af arbejdskraft. Brækker man ordet ”demografi” ned i mindre dele, kommer ”demo” af det græske ord ”demos”, som betyder folk.

Hermed folkets størrelse, kvalifikationsniveau, arbejdstimer, geografiske placering og alder.

Ydermere kan man politisk lave tiltag eller justeringer, der påvirker pensionsområdet. I takt med, at færre kommer til i den erhvervsaktive aldersgruppe, bliver gruppen af ældre, der forlader arbejdsmarkedet og dermed arbejdsstyrken større.

Prisdannelsen påvirker arbejdskraften på sådan måde, at når samfundsøkonomien er i højkonjunktur, vil der efterspørges arbejdskraft i takt med en stigende produktion.

Her ser man i første kurve, at efterspørgselskurven rykker til højre - ens betydende med at både udbud og efterspørgsel stiger.

Hvorimod man i anden kurve ser en fald i efterspørgslen og udbudskurven rykker til højre, hvilket resulterer i lavere lønninger.

Dette vil ske i lavkonjunktur, hvor virksomheder ikke efterspørger arbejdskraft, eftersom man netop er i et økonomisk nedsving og der derfor ikke produceres på højtryk.

Man kalder det senarie for overskudsudbud, hvilket betyder, at udbuddet af arbejdskraft er højere end efterspørgslen.

---

Med udgangspunkt i kildematerialet kan man diskutere om arbejdsudbuddet vil stige eller falde, hvis man gennemførte topskattelettelser.

På den ene side af spektrum – typisk til højre – vil man høre, at skattelettelser øger incitamentet til at arbejde, endvidere, at det bedre kan betale sig at yde en ekstra indsats – dette kan man også læse sig frem til i artiklen fra Berlingske, hvori de økonomiske vismænd slår fast, at den enkelte dansker vil arbejde 22 minutter længere hver uge.

Når man gør det mere attraktivt at arbejde, er det oplagt, at arbejde mere, fordi det helt elementært bedre kan betale sig – dette kalder man for substitutionseffekten og det betyder, at ens timeløn efter skat øges.

På højrefløjen og i artiklen fra Berlingske lyder retorikken, at det danske samfundssystem er indrettet således, at indsat ikke vægtes og folk dermed tenderer til at arbejde mindre, eftersom skattesystemerne sikre, at det ikke kan betale sig i ligeså høj grad.

Alt, hvad man beskatter bliver der mindre af. Beskatter man arbejde, bliver der mindre af det – sådan fungerer det eksempelvis også med afgifter på cigaretter, hvor færre ryger, desto højere afgifterne er.