Indledning
I bilag 1 kan man se udvalgte arbejdsmarkedstal for Danmark for årene 2008-2013. Hvis man på baggrund af disse tal, sammenligner de beskæftigede med de arbejdsløse kan man se, at beskæftigelsen er faldet med mere end hvad arbejdsløsheden i gennemsnit er steget med.

Beskæftigelsen faldt fra 2008 til 2013, med 179.000 mennesker. Hvorimod arbejdsløsheden kun steg med 102.000 mennesker, hvilket indikerer at mange mennesker er røget i kategorien ”Uden for arbejdsstyrken”.

Dette kan bl.a. skyldes at folk er gået fra at være beskæftiget, til fx at gå på pension, blive hjemmegående eller lignende.

Mængden af mennesker uden for arbejdsstyrken er steget med 88.000 mennesker over perioden 2008 til 2013.

Det betyder at der mangler at blive gjort rede for omkring 11.000 mennesker, disse kommer ind i billedet når man kigger på udviklingen i befolkningstallet.

Når man kigger på befolkningen i mellem 15-64 fra år 2008-2013, kan man se at befolkningen er steget med 11.000 mennesker.

Indholdsfortegnelse
Opgave 1 – Sammenlign på baggrund af bilag 1 udviklingen i beskæftigelsen og i arbejdsløsheden. Forklar hvorfor beskæftigelsen falder mere end arbejdsløsheden stiger.

Opgave 2 – Forklar hvilke mismatch-problemer der fremgår af bilag 2, 3 og 4.

Opgave 3 – Diskuter med udgangspunkt i bilag 5 og 6 virkningen på arbejdsudbuddet, af en lavere marginalskat på arbejdsindkomst. Inddrag begreberne substitutionseffekt og indkomsteffekt.

Opgave 4 – Analyser med udgangspunkt i bilag 7 og 8 hvordan en mindsteløn vil påvirke et lands priskonkurrenceevne, indkomstfordeling, arbejdsløshed og offentlige finanser.

Opgave 5 – Bilagene omhandler en række samfundsøkonomiske udfordringer. Udvælg 2 udfordringer og vurder hvordan instrumenter fra de økonomiske politikker kan anvendes til at løse de valgte udfordringer.

Uddrag
Når man taler om at nedsætte topskatten i Danmark, så er der mange forskelle parametre man skal tage højde for. I bilag 5 og 6 hører man en række forskellige eksperters antagelser for hvad en lavere marginalskat på arbejdsindkomsten, ville gøre overfor arbejdsudbuddet og samfundet.

SRSF-regeringens formål med skattesænkelserne ville være at øge arbejdsudbuddet med omkring 14.500 personer.

Dette ville de gøre da de tror på at flere danskere ville lægge flere timer på deres arbejdsplads, og dermed øge arbejdsudbuddet, grundet lavere skatter. Hvis man kigger på figur 1 og 2 i bilag 5, kan man se danskerens reaktion på sænkelse af marginalskatten.

Figurerne viser om danskerne ville arbejde mere eller mindre hvis nu skatten blev sænket. Disse figurer viser at selvom skatten bliver sænket, så er det en klar størstedel af danskernes som ikke ønsker at arbejde flere timer end de gør i forvejen.

I figur 2 kan man se at omkring 71% hverken ville arbejde mere eller holde mere fri, hvilket altså betyder at de 71% ikke ville ændre deres arbejdstider grundet en lavere skat.

-----

Mindsteløn er ikke noget som man finder i alle lande, rigtig mange lande har ingen mindsteløn. Dette gør at det er svært at finde ud af hvad lønniveauet er i et givent land.

I Danmark har man valgt at indføre en mindsteløn, som skal sikre at alle arbejdere får en løn som de kan leve af.

Dette betyder at man i Danmark ikke bare kan ansætte folk til 50 kr. i timen, selvom de siger at de er villige til at udføre et stykke arbejde for denne løn.

Man hører ofte om mindsteløn når man snakker om al den arbejdskraft som kommer fra lande i Østeuropa. I bilag 7 hører man om Århus kommune, som er ved at ligge fortov i byen. Her har de hyret et firma fra Polen, som sender deres arbejdere op til Danmark.

De er villige til at arbejde for 125 kr. i timen, da dette er en yderst god løn, i forhold til i Polen. I Polen modtager en lavlønnet nemlig kun omkring 15,9 kr. i timen i gennemsnit. Det betyder altså at lønnen på 125 kr. i Danmark, virker ekstrem høj for de polske arbejdere.

Men mange danskere er ikke villige til at arbejde for 125 kr. i timen, da de synes at lønnen er alt for lav.

Samtidig så er polakkerne villige til at tage overarbejde, og de arbejder gerne indtil at dagens mål er nået.

Formanden for sjakket, Jesper Nielsen har nemlig oplevet at have danskere ude på arbejdspladsen.

Men dette var ikke nogen positiv oplevelse, da han oplevede at mange af dem bare gik og ventede på at de havde optjent deres dagpengeret, og derefter så var de væk igen.

De var ikke villige til at arbejde lidt over, hvis man nu manglede 30 meters fortov. Derimod har han kun haft gode oplevelser med polakkerne.