Indholdsfortegnelse
Delopgave A
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Der er både fordele og ulemper omkring hvorvidt at uligheden i det danske samfund, bør bekæmpes. Dette gælder både chance-, økonomisk- og socialulighed. Alle har lige muligheder ligegyldig social arv osv.
Her ser vi også på hvordan de forskellige politiske ideologier ser på økonomisk ulighed og hvilke forskelle i fordelingen af indkomst og
formue mellem menneskerne de vil lave.
Chancelighed er hvor alle har lige muligheder, ligegyldig deres sociale arv osv. Vi vil gerne øge chanceligheden i Danmark, og det kan vi gøre ved forskellige metoder såsom forøgelses
- og ressourcestrategier. Hovedemner som uddannelse kommer også på tale, og hvilke ændringer man kan lave i uddannelsessystemet.
Vi kan starte med at se på den funktionalistiske og konfliktteoriens, forklaring på hvorfor, at der er ulighed i samfundet.
Ifølge den funktionalistiske teori forsøger teorien at forklare uligheder i samfundet ved at sammenligne samfundet med en menneskelig organisme.
I en organisme er alle de forskellige dele af kroppen nødvendige for, at mennesket kan overleve.
Ulighed er derfor ikke nødvendigvis et problematisk fænomen, da nogle stillinger i samfundet er vigtigere end andre i forhold til samfundets overlevelse.
Man skal derfor prøve at bestride disse job og funktioner der kræver specielle evner. De, der skal bestride disse job er nødt til at uddanne sig, og for at få folk til at uddanne sig
kræver det specielle belønninger, for deres ekstra hårde arbejde. Samfundet bliver dermed udsat for ulighed der er acceptabelt, da det kun er retfærdigt gjort.
I klasseteorien bestemmes et individs tilhørsforhold til en klasse af dets placering i samfundets produktionsstruktur (er man besidder eller besiddelsesløs).
Mellem disse to klasser opstår der en grundlæggende konflikt, som er ulighedsskabende. Konflikten handler om, at arbejderklassen udnyttes eller udbyttes af borgerskabet.
Imens siger konfliktteorien, at spændinger og konflikter opstår, når ressourcer, status og magt er ujævnt fordelt mellem grupper i samfundet, og at disse konflikter bliver motoren til social forandring.
I denne sammenhæng kan magt forstås som kontrol med materielle ressourcer og akkumuleret formue, kontrol med politik og institutioner
der udgør samfundet, og ens sociale status i forhold til (bestemt ikke kun af klasse, men af race, køn, seksualitet, kultur og religion, blandt andet).
Man kan mene, at den funktionalistiske teori ikke er retfærdig for alle, da alle ikke har mulighed for at bestride disse vigtigere stillinger.
Disse grunde kan ofte være enten chanceulighed eller negativ social arv, og dermed ikke er selvskyldig i deres dårlige placering i samfundet.
Det kan dog diskuteres, at det heller ikke er retfærdigt at belønne de ekstra hårdt arbejdende borgere, med præcis det samme som en marginaliseret borger.
Uanset hvad ender der med at være ulighed for de sociale klasser, men af retfærdige grunde. Hvis vi havde et samfund, der kun var baseret på retfærdighed, ville vi ikke være et godt samfund.
Borgerne ville miste lysten til at gøre den ekstra ydelse, og dermed ikke bidrage til samfundet.
Skriv et svar