Indledning
De centrale begreber i samfundets ulighedsproblemer er social arv og chanceulighed. Velfærdsstaten prøver at hjælpe borgere en undgåelse af negativ social arv, og prøver at hæmme de lave indkomst klasser, såsom underklassen, med chanceulighed.
Velfærdsstaten kan dog ikke altid sikre dette, og derfor er der chanceulighed i Danmark. Grunden til social arv har at gøre med hvilken baggrund individet har.
Indholdsfortegnelse
Intro:
Konklusion:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Undersøgelsen indeholder data fra ca. 42.200 unge, hvor de er opgjort efter, hvilken klasse der var den mest dominerende, fra barnet var 10 til 15 år.
Vi kan se, at der er en større tendens til, at man ender i den samme sociale klasse som ens familie.
Overklasse søjlen viser derimod at en større procentdel, har generations (intergenerationel) mobilitet, da kun en lille procentandel er rent faktisk fortsat i overklassen .
Der er tale om social arv i de andre søjler, da børnene også fortsætter i den samme sociale klasse som deres forældre.
Der kan være tale om normer og værdier hos familierne, og derfor har de en meget lign habitus, da de typisk har de samme vaner og handlemåder.
Når vi snakker om mobilitet, kan vi komme nærmere ind under det i bilag A4, som viser sammenhængen mellem forældrenes indkomst som barn og indkomsten som voksen.
Det er en statistisk undersøgelse, som er udregnet i procentandele. Her ser vi eksemplet på karriere (intragenerationel) mobilitet, da der bliver vist de her grupper af forældre, og hvordan de igennem deres liv har bevæget sig mellem forskellige sociale klasser.
Vi kan se, at der sker en stigning af indkomst, jo længere gennem ens liv man når. Vi kan som eksempel se, at de 20 pct. fattigste som voksen har en højere procentandel i 3. kvintil som barn end i 4. kvintil som barn.
Her kan man se, at indkomsterne er steget, og dermed kan der have været en ændring af social klasse.
For at understøtte den teori at de højere sociale klasser har et større udbred af viden og dermed også bedre karakterer, kan vi bruge bilag A5, hvor der bliver vist en tabel, der viser sundhedsvaner fordelt på uddannelsesniveau fra 2011 .
Vi kan se hos de lavere sociale klasser med en lav kulturel kapital, at de er mere tilbøjelige til at være svært overvægtige, have et usundt kostmønster og ryge over 15 cigaretter dagligt.
Disse er alle dårlige sundhedsvaner, og der ses at de mennesker med enten ingen eller korte uddannelser og videregående uddannelser, ligger højest i antal i de forskellige sundhedsvaner, mens de mennesker med en mellemlang eller lang uddannelse har et meget lavere antal.
De mennesker med en længere uddannelse har haft muligheden og, for det meste, indkomsten til at have et større udbred af viden, og derfor har råd, og ved at disse sundhedsvaner, er meget dårlige for ens helbred.
Skriv et svar