Indledning
I et dynamisk samfund som det danske rejser spørgsmålet om, hvordan en negativ social arv kan vedholdes.

I Danmark, et samfund præget af betydelig mobilitet, er individernes mulighed for at navigere op og ned ad den sociale og økonomiske rangstige fri, da de ikke længere er bundet af hverken geografiske grænser eller sociale klasser.

Dette aspekt er afgørende i diskussionen om social arv, da det stadig ikke er lige muligt for alle at klatre op ad samfundsstigen.

Hvilke faktorer spiller ind, når et individ forsøger at bryde fri af sin negative sociale arv? Hvad gør det så udfordrende for en person at trodse sine rødder og opnå en højere status i samfundet end sine forældre?

En litterær rejse gennem historien byder på mange forfattere, heriblandt H.C. Andersen og Henrik Pontoppidan.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1
Abstract 2
Indledning 2
Redegørelse 4
Hvad Er Social Arv? 4
Hvad Er En Mønsterbryder? 4
Hvad Er Det Senmoderne Samfund? 5
Teorier 5
Pierre Bourdieu 5
Anthony Giddens 8
Analyse Og Fortolkning Af Robert Zola Christensens Roman Aldrig Så Jeg Så Dejligt Et Bjerg 10
Analyse 11
Genre 11
Komposition 12
Fortælleren 13
Synsvinkel 13
Personkarakteristisk Af Allan Ringel 13
Miljø 15
Sproget 15
Fortolkning 16
Tema 16
Titlen 16
Habitus-Teorien Brugt På Hovedpersonen 17
Vurdering 18
Social Arv Og Politik 18
1) Klar Ansvarsfordeling – Familiens Ret Og Pligt 18
2) Styrkelse Af Børns Kompetencer 19
Social Arv Og Uddannelse 19
Konklusion 22
Kildeliste 24

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Teorier
Pierre Bourdieu:

Pierre Bourdieu, en fremtrædende fransk sociolog, har gennem omfattende og mangfoldigt empirisk materiale udviklet adskillige teorier. I denne opgave udforskes Bourdieus begreb om habitus-teori (teorien om socialisering).

Bourdieu betragter hvert individ som ubevidst påvirket af deres daglige miljø og omgivelser. Dette koncept forenkles til begrebet "habitus".

Habitus refererer til en række ubevidste tænkemåder, der er blevet inkarneret i individet. Individet handler som det gør, fordi det er præget af det miljø, det er opvokset og lever i.

For at genbruge det tidligere nævnte eksempel: Hvis et barn opvokser i et miljø, hvor vrede udtrykkes gennem vold, vil dette miljø forme barnets habitus i en retning, hvor barnet til sidst adopterer denne adfærd.

Habitusteori forklarer derfor fænomenet bag ordsproget: "Æblet falder ikke langt fra stammen." Ordsproget afspejler, at børn overtager deres forældres adfærd og værdier - en tematik, der er tæt forbundet med begrebet social arv.