Indledning
Hvad betyder det at være fysisk aktiv, og hvor stor betydning har det i danskernes dagligdag? Hvordan defineres fysisk aktivitet, og i hvilken udstrækning dyrkes motion og sport i Danmark?

I det moderne samfund har sundhed og udstråling af overskud haft en enorm indvirkning på den enkelte. Det spiller en stadig større rolle i det moderne samfund, og det forventes næsten, at man er med på bølgen og præsenterer det bedste billede af sig selv.

Men hvad er egentlig årsagerne til fysisk inaktivitet eller den stærkt stigende lyst til at dyrke sport? Uligeheden i sportsdeltagelsen er et samfundsproblem, der har været diskuteret i lang tid.

Har man selv kontrol over, hvad man foretager sig, eller er der andre faktorer, der påvirker den enkeltes aktivitetsniveau? Vælger man selv, om man vil dyrke sport eller ej, og er det blot et spørgsmål om at tage sig sammen og komme ud af døren for at tage en løbetur, eller er det ens sociale baggrund og vaner, der bestemmer, hvor meget idræt man dyrker?

Indholdsfortegnelse
Abstract
Indledning
Der ønskes en redegørelse for danskernes idræts- og motionsvaner:
Tid der bliver brugt på idræt
Sociale forskelle og valg af idrætsvaner
Barrierer
Kapitalformer
Habitus
Adskillelse af tid og rum
Udlejring af sociale relationer
Øget refleksivitet
Analyse
Konklusion
Litteraturliste

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ifølge Bourdieu er det umuligt på grund af den unges habitus. Dette betyder, at hvis et barn er vokset op i et hjem, hvor forældrene ikke har dyrket idræt på grund af faktorer som lav indkomst eller kort uddannelse, vil barnet ikke anse fysisk inaktivitet som noget mærkværdigt.

Den unge vil udvikle sin habitus gennem skolen, venner og andre sociale påvirkninger, men vil stadig have den baggrund, som forældrene har givet dem. Ifølge Bourdieu har tidlige oplevelser større indflydelse på habitus end senere oplevelser.

Habitus vil derfor styre individet mod situationer, der bekræfter tidligere oplevelser, og væk fra situationer, der udfordrer deres habitus, som i dette tilfælde er sport og motion.

Ifølge Bourdieu skyldes uligheden i idrætsdeltagelsen den sociale arv, der omfatter form og værdier, traditioner og økonomi. De forskellige normer og værdier, som individet pålægges i opvæksten, danner grundlaget for habitus.

Bourdieus teori hævder derfor, at fysisk inaktivitet opstår i bestemte grupper. Ifølge Bourdieu er det ikke op til individet selv, men snarere individets sociale arv og habitus, der bestemmer, om man dyrker motion og sport, herunder hvilken form for idræt det enkelte individ vælger.