Indledning
Vi lever i det senmoderne samfund, hvor der konstant ses en udvikling af de moderne kønsroller, vi bliver mere individualiseret, samt mere og mere digitaliseret.
Vi lever i en verden, som efterhånden er blevet overtaget af sociale medier og tabloide nyhedsmedier, men har medierne virkelig så stor en rolle for nutidens senmoderne folkefærd?
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ligesom menneskeracen har gennemgået en evolution siden tidernes morgen, er der også sket en evolutionær ændring i tilgangen af nyhedsformidling i de danske nyhedsaviser og på de danske nyhedsmedier.
Generelt ses det, at journalistikken ikke blot informerer, men også underholder. Det er især nyhedsmedier, som B.T., Ekstrabladet og SE&HØR, som alle gør brug af begrebet ”tabloidisering.”
Begrebet har ramt som en skygge over det danske nyhedslandskab. Nu bliver seerne og læserne forført gennem sensationelle metoder, som risikerer at resultere i overfladiskhed og manglende dybde i rapporteringen.
I dag er det en væsentlighed at skulle adskille de væsentlige nyheder fra underholdning. Derfor bliver man også nødt til at erkende, at tabloidisering nok ikke tjener samfundets interesse, slet ikke for den informerede og objektive deltagelse.
Især i tv-nyhedsjournalistikkens verden, mener jeg at det bliver et problem at pressen er blevet den fjerde magt i vores samfund.
Det gør jeg, fordi, ifølge min holdning, bør pressen forholde sig saglige og give et rent billede af den verden vi lever i og dermed bør de heller ikke publicerer tvivlsomme oplysninger før de har en kilde der enten kan be- eller afkræfte en eventuel sag eller historie med sikkerhed.
Som Peter Harms Larsen siger i hans ”12 påstande om journalistikkens uvæsen”, har pressen både mulighed for at skabe nye forbilleder, men de har også mulighed for at begå karaktermord. Netop dette er blevet set flere gange i de danske nyhedsmedier, især inde for politikkens verden.
Skriv et svar