Indledning
Serien ”Prinsesserene fra blokken” er en dokumentarserie som består af fire episoder, denne opgave har dog kun fokus på episode 1 og 2.
Serien følger grupper af piger fra Vestegnen som er opvokset i de boligområder der typisk bliver associeret med lav økonomisk og social status.
Igennem serien bliver vi introduceret til flere forskellige omgangskredse som består af de af de medvirkende.
I denne opgave vil jeg søge at svare på om ungdommen har ”frit valg på alle hylder” i forhold til at kunne skabe sig en identitet. Jeg vil derfor også bruge Pierre Bourdieus teori om kapitalformer og habitus.
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Dog kan vi også udlede, at deres sociale relation til deres forældre ikke er det bedste. Vi hører f.eks. fra Zarah og Telma at deres forældre er ligeglade og måske ikke engang er bevidst om at de var blevet smidt ud af skolen ”DR-Afsnit 2, 2016: 1:50”.
Ud fra det kan vi se at de ikke kan drage meget nytte af deres forældre. Pigerne har også meget små omgangskredse, de omgås tit i grupper af 2-3 hvilket gør at deres sociale netværk er lille og derfor mindre adgang til et brugbart netværk af sociale forbindelser.
Deres sociale kapital kan have opstået igennem tid, men den kan også arves f.eks. ved at være født ind i en familie, med lav status hvilket er tilfældet for størstedelen af de medvirkende.
I tråd hermed kan vi se på Simona, vi kan se at hun har lav social kapital som ikke er arveligt, men skyldes traumatiske oplevelser i hendes fortid.
De kan tydeligt ses at den sociale kapital har en indflydelse på deres evne til at handle bestemte situationer på. F.eks. hører vi Emma beskrive det som at føle sig ”uovervindelig” når hun er sammen med sin bedstevindende Camilla ”DR-Afsnit 2, 2016: 9:05”.
Til sidst kan vi så kigge på den kulturelle kapital som omhandler individets mængde af viden, uddannelse, information, dannelse og æstetiske dispositioner.
Kapitalen kan forbindes med magt til at dominere den kultur, der har magten i samfundet. Den kulturelle kapital optræder på tre forskellige måder, herunder gennem en institutionaliseret, en objektiveret og en kropslig form.
Af de tre former kan vi tydeligt se at den kropslige form kommer til udtryk hos de medvirkende. Vi hører gentagne gange at udseende betyder rigtig meget.
Skønhed og hvordan man ser ud, er en meget stor og betydningsfuld værdi for de medvirkende som de udtrykker fysisk og socialt.
Et eksempel er når Emma forklarer hvad skønhed er og hvad det gør ved en mentalt når man er skøn ”DR-Afsnit 1, 2016: 1:05”.
Skriv et svar