Indholdsfortegnelse
Aflevering uge 40 - Social arv
- 2. Undersøg
- Tabel 1:
- Figur 1:
- Figur 2:
- Figur 3:
- Tabel 2:
- 3. Notat
- Notat til Søren Pape Poulsen (C)
- Strategi 1:
- Strategi 2:
- Anbefaling af strategi:
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Tabel 1:
Tabellen giver et syn på 25-åriges uddannelsesniveau, fordelt efter forældrenes højeste fuldførte uddannelse.
Lodret er forældrenes højeste fuldførte uddannelse, hvor det vandret er de 25-åriges uddannelsesniveau. Tallene er vist i procent.
Det ses, at der er 40,4% af de 25-årige, hvis forældres højeste fuldførte uddannelse er grundskolen, der ligeledes har grundskolen som deres uddannelsesniveau.
Det er det største tal i grundskolekolonnen, hvilket viser, at den sociale arv er tydelig her. Ligeledes er der flest 25-årige
der har samme uddannelse som deres forældre, i den faglærte kolonne med 36,3% og videregående kolonne med 46,1%.
Det viser også tydeligt den sociale arv. Modsat er der hele 26,7% af de 25-årige i den gymnasiale kolonne, der har forældre med en videregående uddannelse
hvilket er en negativ social mobilitet, og det tyder på at den sociale arv er blevet mindre tydelig. Dermed er tabellen mest enig i påstanden om, at den sociale arv er tydelig, men hældende mod delvis korrekt.
Figur 1:
Figuren viser sammenhængen mellem den disponible husstandsindkomst og gennemsnitskarakteren for børn i dansk og matematik.
Op ad y-aksen ses karakterne, den afhængige variabel. X-aksen, den uafhængige variabel, viser den disponible husstandsindkomst i 1000kr.
De røde prikker og tendenslinjen er ud fra matematik karakterer, og de blå er ud fra karakterer i dansk. Med udgangspunkt i de røde prikker
ses der en tydelig udvikling i, at børns karakterer i matematik afhænger af deres hustands disponible indkomst. Jo højere en indkomst, des bedre karakterer får barnet i matematik.
A-værdien er på 0,007. Det betyder at for hver 1000kr. ekstra i den disponible husstandsindkomst, stiger barnets karakter med 0,007.
De blå prikker viser ligeledes en positiv udvikling barnets karakter i dansk i forhold til den disponible husstandsindkomst.
Her er a-værdien 0,005, altså stiger barnets karakter i dansk med 0,005 for hver disponibel 1000kr.
R i anden værdien er 0,94 i begge tilfælde. Det betyder, at den disponible husstandsindkomst, x, kan forklare 94% af variationen i børns karakterer i dansk og matematik, y.
Figuren viser også, at personer med en matematisk uddannelse generelt tjener mere end dem med en humanistisk uddannelse.
Dog vides det ikke om karaktererne er taget ud fra folkeskolen eller en videregående uddannelse. Figuren bekræfter dermed at den sociale arv er tydelig.
Figur 2: Anden figur giver et visuelt syn på børns placering i indkomstfordelingen som voksne, Ud af x-aksen er forældrene inddelt i fem indkomstgrupper.
Y-aksen er andelen af børnene i procent. I de fem indkomstgrupper er forældrenes børn inddelt i fem søjler, der viser, hvilke der har brudt med den sociale arv, og hvilke der ikke har.
Hvis man kigger på figurens første gruppe, som vi kalder underklassen, er 12% af børnene steget fra den laveste klasse til den øverste.
De 12% har altså skiftet hele 5 klasser, hvilket er et tegn på en utydelig social arv, og dermed en høj grad af social mobilitet.
Derimod viser figurens midterste gruppe, forældrene med en indkomst på 40-60%, at 18% af deres børn ender i underklassen, det vil sige andelen med 0-20% indkomst.
Det er et tydeligt bevis på en negativ social mobilitet, da børnene er endt med at tjene mindre end deres forældre.
Overklassen er et godt eksempel på en tydelig og positiv social arv, da 33% af børnene med forældre i 80-100% indkomst også selv er endt i denne klasse som voksne.
Skriv et svar