Indledning
Ulighed kender vi alle til. Det kan være uligheden man oplever, når sin klassekammerat får en højere karakter end en selv.

Uligheden kan også sættes i et større perspektiv som den økonomiske ulighed i USA hvor de 1% rigeste har 15 gange så mange finanser som hele nedre 50% af landets befolkning .

Ulighed har mange størrelse og kommer også i mange forskellige former. Helt grundlæggende betyder ulighed bare, at man ikke er ens. Ulighed behøves ikke nødvendigvis altid at være negativt.

Økonomisk ulighed er nemlig en fundamental del af USA. Det er en del af den liberalistiske ideologi, hvor man ikke får noget foræret, men skal kæmpe sig til succes og rigdom.

En undersøgelse fra Pew Research Center viser dog af 61% af amerikanerne nu mener, at den økonomiske ulighed i landet har taget overhånd .

Denne rapport vil fokusere på FN’s verdensmål nummer 10 ”Mindre ulighed” og vil berette om den nuværende ulighed i USA.

Dertil inddrages relevante punkter fra artiklen ”The U.S. Inequality Debate ”. Til slut vil der blive afgivet bud på hvordan målet kan blive opfyldt.

Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 1
Indledning 2
Hvorfor er ulighed et problem? 2
Forskellige former for ulighed 2
Ulighed i USA 3
Bekæmper USA ulighed? 7
Kan problemet i USA løses? 9
Konklusion 10

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Ser man på ovenstående figur ser vi seks forskellige ressourcebeholdere, der er væsentlige for at definere ulighed.

Den første og mest velkendte af dem alle er den økonomiske ressourcebeholder. Det er bl.a. den ressourcebeholder man måler på, når man skal måle et lands Gini-koeffiecient.

På mange måder er den økonomiske ressourcebeholder også den mest væsentlige, da den afføder og kan afspejles i mange af de andre ressourcebeholdere.

Så hvis man er i en langvarig økonomisk ustabil situation, halter man formentlig også på op til flere af de andre ressourcebeholdere.

Efterfulgt af den økonomiske ressourcebeholder, kommer de kulturelle ressourcer. De kulturelle ressourcer er defineret som ens viden, uddannelse og information.

For at opnå en god uddannelse kræver det i nogle lande, at ens økonomiske ressourcer allerede er gode, mens man i velfærdssamfund som Danmark allerede har gratis tilgængelighed til kulturelle ressourcer.

Udover uddannelse eksisterer der også ”bløde” kulturelle ressourcer . Det er almen viden, for hvordan man begår sig i et samfund.

Det er helt grundlæggende for, hvordan andre mennesker opfatter dig. Uden de bløde kulturelle ressourcer, ville det være svært at få et job og generelt at socialisere sig.

Dernæst kommer ressourcebeholderen ”Arbejdsmarkedstilknytning”. At have en fast tilknytning til arbejdsmarkedet er afgørende for din økonomiske situation og identitet.

Derudover påvirker ressourcebeholderen også ens sociale færdigheder og netværk. Ressourcebeholderen for ens netværk er dog svær at definere og måle

men vi ved, at et ens netværk er væsentlig for at løse problemstillingerne i ens liv. Det kan være alt fra hjemmehjælp til salg af hus.

En undersøgelse fra Danmarks Statistik viser også, at hver tredje dansker finder job gennem deres netværk . Stabilitet i familien er især vigtig for børn i deres opvækst.

Børn der kommer fra konfliktfyldte hjem, klarer sig også værre, end børn der kommer fra kernefamilier. Ressourcerbeholderen for sundhed dækker over den sociale ulighed, vi ser indenfor folks sundhed.

Alt efter din sociale position i samfundet, kan du have større eller mindre chancer for at opleve bestemte livsstilssygdomme eller psykiske lidelser.

Ulighed i USA
I artiklen ” The U.S. Inequality Debate”6 nævnes det, at den økonomiske ulighed i USA er væsentlig højere end i andre udviklet lande.

Den økonomiske ulighed i USA kommer helt grundlæggende fra fortællingen om ”The American Dream”, hvor man gennem viljestyrke og hårdt arbejde kan opnå succes uanset etnicitet, religion, køn osv.

Den amerikanske drøm bygger også på, at man som individ ikke skal dele ud af sin rigdom og succes.

Fortællingen er helt fundamental for den liberalistiske tankegang.

Ser man på ovenstående graf, ses der hvor meget landets skatteindkomst udgør af landets samlede BNP. USA befinder blandt landene med laveste skatteindkomst med en samlet beskatning på 24,3% ift. landets BNP.

En lavere beskatning betyder større økonomisk frihed, hvilket gavner de rige. Det resulterer dog også i færre offentlige ydelser så som skole og sundhed, hvilket er skadeligt for den fattige del af befolkningen.

Den liberalistiske tankegang i USA kommer især til syne i en graf som denne, sammenlignet med en velfærdsstat som Danmark der befinder sig næstøverst på grafen.