Økonomisk ulighed er gift for samfundet | Analyse & Vurdering | Susanne W. Rasmussen

Debatindlægget ”Lige siden Aristoteles har vi vidst, at økonomisk ulighed er gift for samfundet. Hvornår lytter vi?”, er skrevet af Susanne William Rasmussen og udgivet den 22. februar 2020 i Politikken.

Indledning
I hvor høj grad svækker økonomisk ulighed et samfunds sammenhængskraft og skaber social og politisk ubalance, polarisering og fragmentering som grobund for populistiske kræfter?

Dette er et af de store spørgsmål i debatindlægget ”Lige siden Aristoteles har vi vidst, at økonomisk ulighed er gift for samfundet. Hvornår lytter vi?”, som er skrevet af Susanne William Rasmussen og udgivet den 22. februar 2020 i Politikken.

Hun udtrykker kort sin egen holdning og sætter hele tiden spørgsmålstegn ved emnet.

Er der overhovedet sket en udvikling af samfundet i forhold til økonomiske uligheder siden 4.århundrede f.Kr. hvor Aristoteles udtalte ”Det er altid de svage, der søger lighed og retfærdighed, hvorimod magthavere er ligeglade”?

Teksten belyser nogle af de helt store problemstillinger i forbindelse med økonomisk ulighed, set ud fra politiske og økonomiske øjne. Rasmussen forklarer om politikernes manglende initiativ til at udligne ulighederne.

Der er fokus på udviklingen af samfundet og hvorvidt debatter af klassikere fra Platon og Aristoteles til Rousseau, Karl Marx og Max Weber, stadig holder stik i nutidens samfund.

Uddrag
Susanne William Rasmussens ph.d. antik historie og religionssociologi, forstærker i den grad tekstens etos, som er den dominerende appelform i debatindlægget.

Denne apelform er tydelig i form af, at modtageren opfatter afsenderen som troværdig. Etos stammer tilbage fra Aristoteles, som anvendte begrebet inden for retorikken om den personlighed, taleren udfolder i sin tale som et af de tre argumentationsmidler.

Teksten etos er tydelig hele vejen igennem. Eksempel fra teksten; ”Og den globaliserede verden er præget af frygt for social deroute i en rivende strøm af mennesker, varer, tjenesteydelser, teknologier, kapital, informationer mv. på tværs af grænserne.”

Appelformen Logos finder også sted i teksten, idet Rasmussen appellerer til reelle fakta. Logos hænger godt sammen med etos og de understøtter ofte hindanden.

Rasmussen demonstrer emnet, fortæller en selvoplevet historie og opbygger modtagerens troværdighed ved, at nævne eksperter indenfor emnet, f.eks. nævner hun en dialog mellem Sokrates og Adeimantos, som lyder således;

”Sokrates: »Hvis en pottemager bliver rig, tror du så, han stadig har tænkt sig at være grundig med sit fag?«. Adeimantos (Platons bror): »Nej, slet ikke«.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu