Ulighed | Analyse | 10 i karakter

Indholdsfortegnelse
1. Forklar kor hvordan økonomisk ulighed kan måles i et samfund. Inddrag også hvad denne måling IKKE viser.

2. Beskriv kort udviklingen i uligheden i Danmark siden ca. År 2000 og frem til i dag(nyeste tal)

3. Foretag en analyse af, hvad man i Danmark over tid har gjort for at begrænse den økonomiske ulighed

4. Diskutér om en stigende økonomisk ulighed er udtryk for en ændring i ringere velstand for nogle borgere/husholdninger

5. Find GINI-koefficienten for følgende fem lande for både omkring år 2000 og nyeste tal - og sammenlign med Danmark i samme periode(kommentér på forskelle og ligheder):
- Norge
- Rusland
- Spanien
- Botswana
- Canada

6. Diskutér hvordan en stigende økonomisk ulighed kan påvirke den økonomiske vækst i et land.

7. Diskutér hvilke udfordringer en øget ulighed i et samfund. Indrag begreber som sammenhængskræft og formuefordeling(hint: tænk på dokumentaren i har et om ulighed i USA, 740 Park Avenue på Manhattan vs Park avenue i The Bronx i New york)

8. Diskutér om en stigende ulighed medfører flere sociale problemer i et samfund. Inddrag begreber som livskvalitet/-tilfredshed og også Danmark vs. USA.

9. Vurdér hvilke økonomisk-politiske tiltag politikerne kan tage for at bremse/mindske uligheden - både nationalt og internationalt. Inddrag fx kap. 6 og 15 samt fx kap. 7, 8 og 9.

Uddrag
Den mest udbredte metode til måling af ulighed i indkomster er Gini-koefficienten. Gini-koefficienten er god til belysning af udviklingen over tid eller til sammenligning af lighedsgraden mellem forskellige lande.

Med meget enkelte og forståelige tal belyser den vigtige informationer om indkomst og formuefordeling i et samfund eller land.

”Gini-koefficienten beregnes som arealet mellem Lorenz-kurven divideret med arealet af hele trekanten under den diagonale linje.” Jo tættere den er på 0, jo større er den økonomiske lighed.

Gini-koefficienten siger dog ikke noget om, hvor i fordelingen forholdet har ændret sig fra år til år. Man kan derfor ikke se, om ændringerne har været blandt de fattigste, de rigeste eller midt i fordelingen.

---

Kort sagt er det det danske skattesystem samt det sociale sikkerhedsnet vi har i Danmark, som gør os utroligt gode til at nedkæmpe en stigende ulighed.

Blandt andet fokuserer danske politikere på høje skatter, lige rettigheder for mænd og kvinder, et godt socialt sikkerhedsnet og et arbejdsmarked, der giver rimelig løn for alle.

Det progressive skattesystem i Danmark betyder, at den tungeste byrde er den bredeste skulder. Ud over de førnævnte politiske initiativer er det primært det organiserede danske arbejdsmarked

der spiller en vigtig rolle i økonomisk ligestilling. Løndannelsen i Danmark, dvs. aftalen mellem arbejdstagere og arbejdsgivere, sikrer, at indkomstforskellen i Danmark ikke er så stor sammenlignet med andre lande.

Denne metode til løndannelse sikrer også, at ikke-teknisk personale har mulighed og mulighed for at købe deres egne huse.

Danmarks gode sociale sikkerhedsnet finansieres hovedsageligt ved beskatning, hvilket også betyder, at de ledige i Danmark stadig har mulighed for at leve og betale for det nødvendige forbrug.

Som et resultat er den økonomiske ulighed sammenlignet med lande som Storbritannien eller USA blevet stærkt reduceret

---

På den ene side er stigende økonomisk ulighed et almindeligt problem, social polarisering er intensiveret og samhørighed er faldet.

Social polarisering betyder, at samfundet er opdelt i to modsatte sociale grupper. Generelt betyder dette kløften mellem de rige og de fattige.

Polarisationen relateret til økonomisk ulighed vil betyde, at den fattige del af samfundet ikke får de samme muligheder som den rige del.

Dette vil betyde, at en bestemt del af samfundet er mindre velstående. Generelt er stigende økonomisk ulighed et problem, og folk med lav indkomst bruger relativt høje forbrugsudgifter.

Samtidig vil reduktion af samhørighed betyde, at politisk stabilitet reduceres, hvilket ikke er godt for økonomien.

Men på den anden side er økonomisk ulighed også et godt tegn, fordi det normalt indikerer, at flere og flere mennesker har fundet arbejdspladser relateret til statens indtægter og udgifter i form af offentlige tjenester.

At folk går på arbejde, betyder automatisk, at afstanden mellem de fattigste og resten øges. Generelt er den økonomiske ulighed blandt fuldtidsansatte ikke øget.

Med andre ord følger lave lønninger høje lønninger, hvilket betyder, at økonomisk ulighed ikke betyder, at den ringere velstand for visse borgere / familie har ændret sig.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu