Indledning
I løbet af denne Dansk – Historie opgave vil jeg komme ind på, kvindernes kamp i 1960’erne til 1970’erne som husfruer, udearbejdende og den hårde kønsrollefordeling.

Jeg vil gå i dybden med mange af kvindernes synspunkter dengang, og hvad der har fået dem til at tænke ud over de ”normale” rammer.

Dernæst vil jeg undersøge og studere rødstrømpebevægelsens indflydelse på det Danske samfund anno 1960’erne til 1970’erne. Og til sidst konkludere hvad det stod for, og hvem de var.

Indholdsfortegnelse
Indledning:
Redegørelse:
Kvinderne i 1960’erne2.
Kvindebevægelsen.
Rødstrømpebevægelsen2.
Begyndelsen.
Analyse af hun ser godt ud: Vita Andersen - hun ser godt ud. Andre tekster af Vita Andersen.
Kildekritisk analyse af tekst 9:
Kvindefrigørelsens betydning (vurdering): Konklusion:

Uddrag
Tekst 9: Læserbrev: Udearbejde (1960) I tekst 9 som er et læserbrev, fortæller afsenderen (kvinde på 40) til Tove Ditlevsen, at hendes mand gerne vil have at hun skifter arbejde fordi han føler hun arbejder for meget.

Hun havde arbejdet på et kontor, hvor hun hele tiden kunne møde og snakke med nye mennesker. Da han overtalte hende til at skifte job blev hun bogholder på et mindre kontor.

Hun sidder bare med sine bøger og fører tal, tal og atter tal. Hun var selv glad for at få en kortere arbejdstid, men havde ikke regnet med, at ensomheden ville virke så dybt på hende.

Hun føler at hendes mand lægger præs på hende og at han syntes hun er underlig fordi hun gerne vil arbejde sammen med andre mennesker. ”Gifte kvinder skulle ikke tage arbejde fra mandlige forsørgere.

Dette var en udbredt opfattelse i 50erne, hvor der var udbredt arbejdsløshed, men med højkonjunkturen i 60erne steg behovet for arbejdskraft, både på det private og det offentlige arbejdsmarked, og det gav udearbejdende kvinder ny legitimitet”

Med dette brev ville hun gerne have svar på om det var mærkeligt at en kvinde gerne ville arbejde ude, selvom det ikke bare er for at tjene penge.

Digtet er et typisk 70’er knækprosadigt, der redegør for centrale temaer som de forskellige kønsroller mænd og kvinderne havde, karrier og samfundet.

Man kan se at digtet afspejler meget i kvindefrigørelse og kvindekamp. Formålet med denne tekst er at vise en anden måde på hvordan mænd har tendens til at overlade, bestemme lidt mere over kvinderne, eller kvinden.

Denne tekst viser også at den dag i dag, har mændene stadig en tendens til at ”bestemme” over kvinden. Dette ser man f.eks. også på linje 11-12: ”Min mand lægger ikke pres på mig, men jeg kan mærke, han synes, jeg er ,,underlig”.

Jeg vil mene at han syntes det er underligt at hun vil arbejde længere, da hun er kvinde og da mænd også ser nemlig også kvinder som feminister.

Man kan se på det bilag jeg har vedlagt at i dag (bilag fra 2014) at både kvinder og mænd arbejder lige meget, der er stort set ikke nogen form for forskel udover at kvinderne arbejder en lille smule mere.