Kønsrollerne i 1970 erne | DHO

Indledning
Da den anden industrielle revolution ramte Danmark i slutningen af 1950’erne, voksede efterspørgslen på danskproducerede varer. De danske fabrikker skulle udvides, og der var dermed brug for mere arbejdskraft.

Det førte til en fremtrædende livsændring for de danske kvinder, da det nu blev normalt at gifte kvinder havde et erhvervsarbejde.1

Trods kvindernes nye rolle på det danske arbejdsmarked, opstod der hos mange kvinder en utilfredshed omkring forskelsbehandlingen af mænd og kvinder.

De ønskede at gøre oprør med den traditionelle kvindeopfattelse i samfundet og skabe ligestilling med mændene. Disse kvinder kaldte sig for ”rødstrømper”.

Rødstrømpebevægelsen satte et stort fokus på ligestilling i 1970’erne, hvilket også fik mange digtere og forfattere til at tage emnet op i deres tekster.

En af dem var forfatteren Vita Andersen, der i sin digtsamling ”Tryghedsnarkomaner” i 1977, især bragte kønsroller på banen.

Mange forfattere og ligestillingsforkæmpere afholdt også taler, hvor kvindeundertrykkelsen var øverst på dagsordenen.

Heriblandt var Suzanne Brøgger, som i 1974 satte ligestillingskampen op til stor debat, med sin tale ved Danske Kvinders Nationalråds 25-års jubilæum. Dette har ledt mig frem til følgende problemstilling:

Hvordan tematiseres 1970’ernes kønsroller i digtet ”Lænken om min hals” af Vita Andersen, og på hvilken måde kan dette relateres til Suzanne Brøggers tale ”At ville eller ikke ville” fra 1974?

For at kunne besvare min problemformulering fyldestgørende vil jeg først redegøre og belyse baggrunden for kvindernes kamp for et anderledes samfund.

Herunder vil jeg også komme ind på Rødstømpebevægelsen og deres strømninger. Herefter vil jeg analysere Vita Andersens digt ”Lænken om min hals” fra 1977 og beskrive, hvordan ligestillingskampen fremstilles i teksten.

Derefter vil jeg analysere Suzanne Brøggers tale ”At ville eller ikke ville” fra 1974, og hvilke metoder hun benytter sig af.

Til sidst vil jeg sammenligne de to metoder at fremstille kvindernes kamp på, og dermed besvare min problemformulering.

Indholdsfortegnelse
Resume 1
Indledning 3
Kvindernes kamp og Rødstrømpebevægelsen 3
Lænken om min hals 5
At ville eller ikke ville 7
Forskellige metoder at fremstille kvindernes kamp på 8
Konklusion 9
Bilag 11

Uddrag
Rødstrømpernes brave kamp var grund til mange overvejelser i samfundet. Var kvinden stadig undertrykt i det danske samfund?

Manglede samfundet stadig ligestilling? Disse overvejelser fik mange digtere og forfattere til at tage emnet om kønsroller op deres tekster.

Da forfatter og digter, Vita Andersen, i 1977 debuterede med digtsamlingen ”Tryghedsnarkomaner”, meldte hun sig også klart ind i 1970’ernes store kvindekamp.

I Vita Andersens digtsamling finder vi bl.a. digtet ”Lænken om min hals”, som afspejler kønsrollerne i 1970’ernes samfund rigtig godt.

Digtet er delt op i ni strofer, der hver har mellem tre og elleve verselinjer. Verselinjerne er primært meget korte, med en forholdsvis enkel sætningsopbygning.

Der er heller ingen tegnsætning, og digtet bliver derfor generelt meget rodet at læse. Samtidig er sproget også meget hverdagsagtigt og dermed meget anderledes end i traditionel lyrik.

Med alt dette kan digtet altså betegnes som et eksempel på knækprosa. Vita Andersen brugte, som forfatter, knækprosagenren i mange af sine tekster.

Især i 1970’erne, hvor hun gennem genren fremstillede de undertrykte og fastlåste kvinders situation 1970’erne.

Vita Andersens intention med sine digte var altså ikke at vinde kvindekampen eller forsøge at ændre nogle strukturer i samfundet, ligesom Rødstrømpebevægelsen ville.

Hun ville derimod blot oplyse samfundet omkring de undertrykkende normer, kvinderne levede under i 1970’erne.

Hendes digte er derfor heller ikke tendentiøse, men mere neutrale og omhandler ofte undertrykte kvinder, der forsøger at bryde kønsrollerne i hjemmet.

Digtet ”Lænken om min hals” omhandler netop også en undertrykt kvinde i 1970’erne, som lever meget låst under sin ægtemand.

Vi følger i teksten kvindens indre tankestrømninger, og hun er derfor digtets lyriske jeg. Det er dermed også klart hendes følelser, der dominerer i digtets indre verden

da læseren udelukkende har det lyriske jeg’s tanker og følelser at forholde sig til. Gennem digtet opstår der en tvivl hos det lyriske jeg, og hun er meget splittet omkring, hvad hun føler.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu