Indledning
Danmark fremstilles udadtil som et stærkt demokratisk land, med lige muligheder for alle. Danmark er sågar en af de førende lande indenfor demokrati.1 Men sådan har det ikke altid været.
I Danmark er der sket mange ændringer, særligt omhandlende mænd og kvinders roller, i både familien og samfundet gennem tidens forløb, som har spillet en stor rolle ift. den samfundsstruktur vi har i dag. Særligt blev højkonjunkturperioden i 1960’erne et stor vendepunkt for Danmark.
Desuden opstår der en række frigørende bevægelser, herunder kvindebevægelsen, der sætter spørgsmålstegn ved den patriarkalske verdensopfattelse, som har været herskende hidtil.2 Disse tanker fortsætter videre op gennem 70’erne, hvor det også kommer på den litterære dagsorden via forfattere som blandt andet Suzanne Brøgger.
I det følgende, med fagene Historie A og Dansk A, vil jeg gøre rede for tendenserne inden for Nyrealismen i den danske litteratur i 1970’erne og inkluderer forfatteren, Suzanne Brøgger.
Herefter vil jeg analysere hvordan kvinders samfundsmæssige forhold ændrer sig i Danmark fra 1950 og frem til 1970. Ydermere analysere og fortolke udvalgte essays fra værket “Fri os fra kærligheden” af Suzanne Brøgger, med fokus på den kernefamilien og den vestlige kulturs livsform.
Jeg vil til slut diskutére hvordan de samfundsmæssige forandringer i perioden afspejlede sig i tidens litteratur.
Til at finde ud af givent, vil jeg anvende tabel over andelen af udearbejde gifte kvinder 1960-1978, Artikel “Arbejder 15 timer dagligt med et smil 1956”
Lisbeth: En rødstrømpe historie 1974, Foto af strøget i 1970’erne, personligt interview med Jonna Drost, samt værket “Fri os fra kærligheden” af Suzanne Brøgger.
Indholdsfortegnelse
indledning 2
nyrealismen 2
kvinders samfundsmæssige udvikling 3
1950’erne - kernefamilien 3
1960’erne - højkonjunkturen træder i kraft 3
1970’erne - kvindebevægelser 4
suzanne brøgger 6
kønsroller 6
kernefamilien & ægteskabet 9
selviscenesættelse 9
diskussion 10
konklusion 11
bilag 11
litteraturliste 16
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Familieformernes ændringer, influerede på samfundsændringer i 60’erne. I denne periode skyldes samfundsændringer hovedsageligt velstandsstigning i Danmark, hvilket medvirkede at kvinderne begyndte at etablere sig på arbejdsmarkedet.
Det var mangel på arbejdskraft, som trak kvinderne ud af hjemmet og ind på arbejdsmarkedet - den manglende arbejdskraft skyldes skift fra landbrug til industri - som følge af det store økonomiske opsving efter 2. verdenskrig. Først blev behovet dækket ved at hente folk fra landbruget til byerne.
Men da denne kilde til ny arbejdskraft var udtømt, begyndte kvinderne at komme på arbejdsmarkedet.
Kvindernes etablering på arbejdsmarkedet gjorde dem mere selvstændige og mindskede deres afhængighed af manden, da de nu selv kunne disponere over deres arbejdskraft og tjene sine egne penge.
Dog blev kvinders kvalifikationer vurderet som værende ringe, hvilket udgjorde at de fik jobs med ringe indflydelse og dårlig løn ift. deres ægtefæller.
Etableringen på arbejdsmarkedet havde derfor kun denne frigørende effekt på overfladen, da det der på den ene side lignede en frigørelse, i første omgang nærmere blev en undertrykkelse - da det gav kvinden en dobbeltrolle, som erhvervskvinde og husmor - eftersom at kvinderne blev anset for at være ustabil arbejdskraft.
Skærpede krav til kvinderne om, at man skulle kunne tage en plads i arbejdslivet, og samtidig besidde rollen som husmor og elskerinde, er lige præcis en af de ‘problematikker’ der belyses i “Arbejder 15 timer daglig med et smil” af Anette Winding.
En beretning der blev udgivet i Billedbladet 1956. “Fru Nielsens dag begynder kl. 5.30 (...)”, “Kun afbrudt af en halv times frokostpause og et kvarters tepause arbejdes der på kraft fra 7-16.”, “Der fløjtes fyraften.
Men ikke for fru Nielsen. Hun cykler ud for at hente avisen og købe ind. Maden skal være færdig kl. 17.45, (...). Og så hu-hej skrælle kartofler, sætte dem over, dække bord og lave mad.” Kvinden var ikke just en erhvervskvinde, som manden var erhvervsmand.
Som gift kvinde, var livet i mange tilfælde, som Winding beskriver Fru Nielsens - et 24 timers job, med en eller to korte pauser.
Men trods alt, var dette til at tage ‘med et smil på læben’, for denne uafhængighed af manden - har spillet en stor rolle for den videre udvikling af kvindernes samfundsmæssige stilling.
Skriv et svar