Mænd og kvinders seksualitet | DHO

Indledning
I det moderne gennembrud opstod der mange samfunds diskussioner, heriblandt den såkaldte Sædelighedsfejde. Sædelighedsfejden var Danmarks og Nordens første offentlige diskussion om kønsrollerne i samfundet.

Man stillede spørgsmål om, hvorvidt sex kun hørte til indenfor ægteskabet. Her var der underlagte normer for, hvordan kvinder og mænd skulle opdrages og opføre sig.

Det fastlåste forskellen på kønsrollerne i samfundet og var svært at se bort fra. Skulle man frigøre seksualiteten eller opstramme reglerne i samfundet?

I denne opgave ville jeg behandle og redegøre for diskussionen i det moderne gennembrud, Sædelighedsfejden. Her vil jeg fokusere på fejdens udspring, centrale indhold og positioner.

Dernæst vil jeg analysere og fortolke Peter Nansens ”Aftenvisiter”, hvor jeg vil lægge vægt på en karakterstik af de to hovedpersoner og på de holdningerne til ægteskab

seksualitet og forholdet mellem mand og kvinde, der kommer til udtryk i teksten. Til sidst vil jeg diskutere og perspektivere til, om novellens problematik har nogen aktualitet i dag.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Redegørelse 1
Analyse Af ”Aftenvisiter” 3
Diskussion 6
Konklusion 7
Litteraturliste 8

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Herimod skulle kvinderne forblive jomfruer indtil ægteskabet, da de var mere tilbageholdene, og man forventede, at de ikke havde nogen seksualdrift.

Hendes natur var rettet mod moderskabet og hjemmet. Overklassekvinden var opdraget til at være en god, underholdene hustru og en omsorgsfuld mor, der også kunne holde styr på hjemmet og børnene.

Det var det borgerlige kvindeideal, som manden giftede sig med. Manden i ægteskabet var normalt 10-15 år ældre end kvinden, da han skulle have afsluttet sin uddannelse, så han kunne forsørge konen og familien.

Diskussionen om seksualmoralen var allerede sat i gang før Sædelighedsfejden, men det nye var, at debattere om disse intime forhold mellem en mand og kvinde i offentlighedens teaterstykker, bøger og aviser.

Heriblandt teaterstykket ”En Handske” af den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson i 1883. Det stykke var startskuddet på fejden. Bjørnson ønskede at gøre op med samfundets dobbeltmoralske syn på mænd og kvinders seksualitet.

Stykkets pointer og karakterer skulle fremhæve diskussionen og løsningen på problemet blandt kønnene; At hvis kvinder skulle holde sig kyske og rene, var det vel kun rimeligt, at det var de samme krav, der gjaldt for mænd.

Der blev støttet op om Bjørnsons handskemorale især hos kvindesagsforkæmpernes forening ”Dansk Kvindesamfund” (1871) , hvor bladets første redaktør, Elisabeth Grundtvig (1856-1945)

holdt foredrag om, at samfundet burde stille de samme krav om seksuel tilbageholdenhed til mænd som kvinder. Det var reelt en gentagelse af Bjørnsons budskab i handskemoralen.

Foredraget blev senere trykt som indlægget ”Nutidens Sædelighedskrav” (1887) i foreningens medlemsblad ”Kvinden og Samfundet” (1885) , som var Grundtvigs første deltagelse i den offentlige debat.

Hun var derfor den første kvinde, der udtalte sig offentlig i en tydelig formuleret kritik om, hvordan mænd og kvinder burde opføre sig seksuelt i samfundet.

Hendes indlæg vandt stor opbakning hos kvindesagsforkæmperne blandt samfundet. Det var dog ikke alle, der holdt med den seksuelle dobbeltmorale.

En række fritænkere fra Norden gik imod de nye sædelighedskrav i diskussionen og argumenterede for fri kærlighed. Heriblandt litteraten Georg Brandes (1842-1927) der mente

at den seksuelle praksis mellem mand og kvinde burde være en privat sag uden offentlig indblanding og fordomme. Fritænkerne blev udstillet som usædelighedens forkæmpere og ønskede ”parring i flæng”.10

De to parter havde også to forskellige syn på afskaffelsen af prostitution. Kvindesagsforkæmperne mente, at vejen væk fra prostitution var igennem kyskhed for både kvinder og mænd.

Hvis kvinder havde lært at kunne tøjle deres seksuelle drifter, så kunne mændene også. Desuden mente de, at hvis både mænd og kvinder havde ”parring i flæng”, ville det have konsekvenser for kvinden.

Ægteskabet var trods alt kvindens fysiske og sociale sikkerhed. Mændene kunne have sex med mange kvinder uden at forpligte sig til ægteskab

og kvinden ville føde utallige uægte børn, som moderen ikke kunne forsørge, da prævention ikke var tilgængeligt