Opgavebeskrivelse
Redegør for oplysningstidens idealer med fokus på kønsroller og de feministiske bølger Analyser uddraget af romanen ”Dødevaskeren” af Sara Omar med fokus på fremstillingen af kønsroller og perspektiver til en eller flere selvvalgte tekster
Diskuter og vurder, hvorvidt der er en eller to feministiske kampe i nutidens Danmark
Problemformulering
Overordnet undringsspørgsmål:
Er der forskel på mænd og kvinders rettigheder i 2021 i forhold til Oplysningstiden?
Indledning
Under Oplysningstidens periode skete der store forandringer i samfundet. Der skete forandringer i landbosystemet, kongemagten, synet på kirken og religion og ikke mindst kønsrollerne (Oplysningstiden, 2015).
I perioden tages der store skridt for kampen om kønnenes ligestilling. Oplysningstiden var med til at starte en debat om kønsroller.
Denne opgave går nærmere i dybden med emnet kønsroller, både generelt men også med hvordan kønsroller og religion har et samspil.
Der bliver sammenlignet med samfundet og dens opbygningen tilbage fra Oplysningstiden og med vores moderne samfund i dag.
Problemformuleringen for opgaven er: Er der forskel på mænd og kvinders rettigheder i 2021 i forhold til Oplysningstiden?
For at besvare problemformuleringen er der lavet en redegørelse, hvor de feministiske bølger fra Oplysningstiden beskrives, samt kønsrollerne.
I analysen bliver uddraget af romanen ”Dødevaskeren” af Sara Omar analyseret. Dernæst er der en diskussion om der i nutidens samfund bliver kæmpet én eller to feministiske kampe. Der er kilder med fra både Oplysningstiden og fra nyere tid.
Indholdsfortegnelse
Problemformulering og opgaveformulering 0
Resume 2
1. Indledning 1
2. Metodeovervejelser 1
3. Oplysningstidens idealer med fokus på kønsroller og de feministiske bølger 2
- 3.1 Feministiske bølger 2
- 3.1.1 Amerikanske bølge 2
- 3.1.2 Den franske bølge 3
- 3.1.3 Den engelske bølge 3
4. Analyse af uddraget ”Dødevaskeren” med fokus på fremstillingen af kønsroller og perspektivere 4
- 4.1 Metodetrekanten 4
- 4.1.1 Forfatteren 4
- 4.1.2 Omverden 4
- 4.1.3 Teksten 5
- 4.2 Temaer 6
- 4.3 Perspektivering 6
- 4.3.1 Geeti Amiri 6
- 4.3.2 Zille Hans Dotters Gynaicologia 7
- 4.3.3 Yahya Hassan 7
5. Diskuter og vurder, hvorvidt der er en eller to feministiske kampe i samtidens Danmark 8
6. Konklusion 9
Bilag 10
- Bilag 1: Metodetrekanten 10
- Bilag 2: Barndom 11
- Bilag 3: ulige løn gennem årene 11
Bibliografi 12
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
3.1.2 Den franske bølge
Efter den Franske Revolution blev der formet et nyt Frankrig. En republik som var bygget på kravet om lighed, frihed og broderskab.
Disse nye krav blev udbredt og fik senere konsekvenser for synet på frihed og lighed for kvinder. En af de stærke kvinder i kampen mod lighed i Frankrig var Olympe de Gouges.
Hun skrev bøger, skuespil og pamfletter om de slavegjortes forhold, fattigdom og kvinders rettigheder. Hun er mest berømt for hendes ti- punkts modskrift til den franske menneskerettighedserklæring fra 1789.
Olympe de Gouges udgav en tekst i 1791, som på dansk fik navnet ”Erklæring om kvindens og borgerindens rettigheder”. Denne tekst fik sat hendes mærkesager på spidsen.
Hendes opråb fik kortvarig betydning for kvindernes forhold. Skilsmisse blev lovliggjort, og der blev dannet kvindeklubber og organisationer.
Retten til uddannelse for kvinder blev igangsat. Dog gik disse ting i vasken efter revolutionen (Systime, Den tidlige kvindesag, 2021).
3.1.3 Den engelske bølge
Den Franske Revolution satte gang i mange tanker udenfor landets grænser, blandt andet hos den engelske kvinde Mary Wollstonecraft.
For hende var den personlige frihed det vigtigste. På baggrund af det skrev hun ”Et forsvar” for kvinders rettigheder. ”I Frankrig oplæres drenge og piger, især sidstnævnte, til udelukkende at være til behag, til at beherske sig, til at regulere deres adfærd.
Allerede på et meget tidligt tidspunkt fordærves deres sind af verdslige og fromme advarsler, som man meddeler dem for at beskytte dem modmanglende ærlighed.
Og hvad den sociale uddannelse angår, så var det en skole i koketteri og forstillelse. Allerede i en alder af ti-elleve år, ja, ofte endnu tidligere, begyndte pigerne at kokettere og tale om at etablere sig i verden og blive gift, uden at de blev korrigeret.” (Systime, Den tidlige kvindesag, 2021)
Hun tillægger samfundet skylden og mener, at kvinder er formet af deres patriarkalske omgivelser. For at der skal komme en forandring, er samfundet og opdragelsen af kvinderne nødt til at ændres.
Skriv et svar