Indholdsfortegnelse
DHO 2
Godkendelse af problemformulering 2
Indholdsfortegnelse. 3
Indledning 4
Metode. 4
Redegørelse 4
Analyse af Gyrithe Lemches tale. 6
Analyse af Valgretstoget 7
Diskussion - Konsekvenser af kvinders rettigheder 8
Konklusion 8
Litteraturliste 9
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Jeg er blevet tildelt denne dansk-historie opgave, hvor jeg skal anvende fagene Dansk A og Historie B, som både er humanistisk fag og samfundsvidenskabeligt fag.
De 2 nævnte fag skal supplere hinanden op godt, hvilket kan ses ved deres metodeanvendelse. Denne metode er signifikant til udarbejdelse af den nævnte problemformulering, da forståelsen for kvinderettighedernes udvikling og kamp ligger til grund for at kunne fortolke, og skabe en ny forståelse.
I opgaven vil jeg arbejde deduktiv, da problemformuleringen antager, at kvinder i perioden 1870-1920 havde en mindre rolle i samfundets øjne, som gjorde at de ikke havde de samme vilkår, som de har fået i dag, hvilket jeg igennem redegørelsen vil undersøge og, på baggrund af analysen, vurdere og diskutere.
Jeg vil starte med at redegøre for hvordan kvindernes rolle så ud i samfundet, igennem perioden 1870-1920, hvor jeg vil kigge på Dansk kvindesamfund, da de stod for en del af udviklingen af kvinders rettigheder, hvor jeg udover vil analyser Gyrithe Lemches tale på Skamlingsbanken fra 4 juni.
1912, som er blevet set som en af kvindernes vigtigste taler, som præsenteret kvinders kamp om stemme- og valgret.
I min analyse af Gyrithe Lemches, vil jeg få et indblik i kvinders rettighedskamp, hvordan så Gyrithe på situationen, og hvilke appelformer benyttes der.
---
Den 4. juni. 1912 holder Gyrithe Lemches tale på Skamlingsbanken, hvor hun er fortaler for kampen om stemmeret, i talen skriver Gyrithe meget om de sejre, og om hvor langt kvinderne er kommet med deres kamp
hun taler blandt andet om deres evner til at stile høje krav, som har været med til at give tilfredsstillende resultater, udover selve stemmeretten til kvinder, så roser hun også både mænd og kvinde, for deres kamp om demokratiet, og citerer blandt andet rimet ” Hvis Tider vorder onde.
Kald Konge, paa din Bonde, han er kun graa og ringe, dog er han haard at tvinge. Naar Kongen gaar med Bonden, da grønnes Bøgelunden, og Fuglesangen klinger, og Rosens Knop udspringer.”, det her med at kongen overlader sin magt til bonden, så lange kan spirrer og fulgende synger
Afsenderen af talen er Gyrithe Lemchen, som var kvindeforkæmper for stemmeret og bedre vilkår til kvinder, udover kvindeforkæmper så var Gyrithe også forfatter, hvor hun nedskrev mange af kvindernes problematikker og kampe for at opnå bedre rettigheder igennem årene .
Gyrithes tale afspejler den hårde kamp kvinderne var igennem, for at opnå stemmeret, og hvor villige de var til at presse folketinget på, til at foretaget forskellige ændringer i form af uddannelse, erhverv og generelle rettigheder. Hun nævner meget ”mulighedernes land”, hvor hun præsentere at jo mere de kæmper og tror så sker det.
Hun citerer også ” Men, kan de bliver staaende der? Har vi Kvinder intet mere at fordre? intet mere at se hen til?
Den politiske Valgret ved vi jo nu, at vi faar engang lige saa vist som, at det er Grundlovsdag imorgen; ligesaa vist som, at Solen staar op igen, naar den nu om nogle Timer gaar til Hvile.” , hvor hun med stor selvsikkerhed fortæller, at stemmeretten er på vej, og de skal bare blive ved med at kæmpe for bedre vilkår
Gyrithes tale finder sted i året 1912, 3 år før kvinderne fik stemmeret. Kvinderne havde opnået 9 år forinden valgret til menighedsråd, samt kommunal valgret 4 år forinden, så de er i en periode hvor kvinderne presser ekstra meget på politikerne, for at opnå den vigtigste del, som er stemmeret.
Modtagerne er kvinderne, som mødte op og til kvinderne som får videregivet talen, om at de skal blive ved med at købe for deres rettigheder. Man kunne også diskutere at mændene er, da de også er en del af selve situationen.
I denne tale, er Gyrithe med til at ofte benytte Patos, hvor hun kalder på følelserne, enten ved at komme med eksempler på sejre eller forbedringer.
”vi bad om Økonomisk Frigørelse, man gav os Talefrihed; vi bad om kommunal Valgret, – man gav os Erhvervsfrihed; vi bad om politisk Valgret, – man gav os Valgret til Hjælpekasser og kommunale Raad.
Altid var vi et Hestehoved foran med vore Krav.” som tydeligt skal give en følelse af sejr, af at de har opnået noget, efter de har presset hårdt på staten.
Gyrithes påstand er at blive ved med at kæmpe for stemmeret. Hun bruger argumenterne, som ogs er citeret længere oppe ” vi bad om Økonomisk Frigørelse, man gav os Talefrihed; vi bad om kommunal Valgret, – man gav os Erhvervsfrihed; vi bad om politisk Valgret, – man gav os Valgret til Hjælpekasser og kommunale Raad.
Altid var vi et Hestehoved foran med vore Krav.” , her argumentere hun for hvorfor de skal vente længere, det er fordi de har gjort det før, hvor de fik forskellige friheder og love ud af det.
En anden kan være at de har rejst sig før og faldet, men ”suget” for at opnå mulighedernes land.” Men Aarene gik, og Mærkepælene gjorde deres Gerning; de stod derude i det øde Land og sugede og sugede, og Kvinde efter Kvinde skilte sig ud fra Massen og gled ind under Suget, nærmere og nærmere til de fjerne Støtter”, her forklar hun tydeligt at de første kvinder kæmpede vider, og skilte sig ud af ”normen”, og endte med at kæmpe for deres rettigheder.
Belægget nævnes af Gyrithe for at Danmark er overgået fra Enevælde til demokrati, og nu skal handling ske, for at borgernes ligeværdighed kan opnås mellem mænd og kvinder. ”
Men hvor langt skal vi flytte Støtterne ud? Ja, lad os spørge hine Mænd; lad Junigrundlovens Mænd give os Svaret, lad den Mand give os Svaret, som her fra høje Skamling en Sommerdag i Aaret 1846 uforbeholdent udtalte, at Kongen ¬den daværende eneste Magthaver – af god og fri Vilje burde skænke sit Folk”
Skriv et svar