Opgavebeskrivelse
Hovedspørgsmål hvordan var kvinders vilkår og rettigheder i slutningen af 1800-tallet?
Redegør for demokratiets udvikling i 1800-tallet, især med fokus på kvinders muligheder for deltagelse, herunder ret til at blive valgt og til at stemme.
Lav en analyse af følgende to tekster der behandler kvinders valgret: Caroline Testman: Debatindlæg i ”Dagbladet”, januar 1887
Carl Ploug: Tale i Landstinget, februar 1888. Hovedsynspunkter og -belæg skal klarlægges, og andre karakteristika ved argumentationen kan fremhæves.
Diskuter hvorfor kvindelig valgret og valgbarhed efterhånden blev uundgåelig.
Indledning
Samfundsdebatten om ulighed blandt mænd og kvinder, var et enormt taleemne i slutningen af 1800-tallet .
Det var samtidigt et århundrede, hvor store forandringer fandt sted i Danmark. Forandringer, der blandt andet omhandlede kvinders plads i samfundet, den danske lovgivning og kulturen.
Litterært kaldes perioden for; det moderne gennembrud og foregik fra1871-1890´erne, dog diskuteres, der meget, hvornår denne periode reelt stoppede .
Alt dette medførte at kvinder begyndte at kæmpe for deres rettigheder og vilkår, hvilket betød, at kvinders roller i samfundet blev betydeligt vigtigere.
Kvindefrigørelsen og kønsroller har haft afgørende indflydelse på, hvordan vi ser på kvinders vilkår og rettigheder den dag i dag.
I denne opgave vil jeg belyse kvinders vilkår og rettigheder i slutningen af 1800-tallet, og lave en redegørelse af demokratiets udvikling i 1800-tallet med overordnet fokus på kvinders muligheder.
Ydermere analyserer jeg to tekster herunder debatindlægget ”dagbladet” af Caroline Testman og Carl Plougs tale i landstinget. Her tydeliggøres hovedsynspunkter, belæg og karakteristikker omkring argumentation.
Opgaven afslutter med et diskussionsafsnit om, hvorfor kvindelig valgret og valgbarhed efterhånden blev uundgåelig og afrundes med en konklusion.
Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Redegørelse 4
Analyse Af Carl Ploug, Første Behandling Af Forslag Til Lov Om Kvinders Kommunale Valgret 5
Analyse Af Caroline Testman: Debatindlæg I ”Dagbladet”: Januar 1887 7
Diskussion Med Henblik På Hvorfor Kvindelig Valgret Og Valgbarhed Efterhånden Blev Uundgåelig 9
Konklusion 10
Bibliografi 11
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Kvinder vil altid have noget at kæmpe for, hvilket blev tydeligt for dem i 1800-tallet. Danmark fik i 1849 underskrevet Grundloven af Frederik den 7.
Hvorefter kom vi væk fra enevælden, og i stedet mod folkestyre. Alligevel gik der årtier før Danmark fik det demokrati, vi kender i dag, uden fokus på status eller køn .
I 1908 var kvinder valgbare til kommunale stemmeret, det var ca. 50 pct. der stemte til kommunale valget i 1909.
Tildelingen af stemmeret til kvinderne blev først fuldt ud indført i 1915, hvor kvinder var på lige fod med mænd, og havde stemmeret til rigsdagsvalget.
Det var ikke kun uenighederne om kvindelig valgret, der træk diskussioner i gang, og ledte til ændringen af Grundeloven i 1915.
Det underlæggende spørgsmål om kvinders valgret kom på baggrund af den debat, om den måde valgkredse var indrette på.
Inden 1915 var det kun ustraffede og selvforsørgende mænd over 30 år, der havde valg- og stemmeret . Der gik flere årtier fra det første lovforslag blev fremsat i 1886, til det blev til en realitet for kvinder.
Under processen samlede flere kvinder sig, og oprettede forsamlinger, hvor de kunne udtrykke sig og understrege frustrationer for deres manglende ret til at stemme på lige vilkår med mændene.
Der blev først tildelt stemmeret til kvinder efter systemskiftet i 1901, da Landstinget mistede indflydelse, og derefter opnåede kvinderne kommunal valgret .
Efter grundlovsændringen, blev fire kvinder valgt til Folketinget, og fem kvinder til Landstinget.
I samme periode blev kvinders rettigheder flere gange debatteret, hvor der blev diskuteret, hvorvidt kvinder også skulle have stemmeret.
Gennem 1800-tallet blev der stillet krav fra demokratikæmperne, om at rettigheder og medborgerskab ikke skulle være bundent af køn eller status.
Det var politikeren, Frederik Bajer fra Venstre, der i 1886, rejse det første lovforslag, som satte spørgsmålstegn ved kvindelig valgbarhed og valgret til Københavns Borgerpræsentation, hvor debatten udfoldede dens vinger.
Det var ikke et lille forslag, og indeholdte mange debatter om demokratiets indretning, så det var retfærdigt for alle. Efter Bajers forslag blev problemet om kvinderettigheder taget op ved næsten alle rigsdagssamlinger resten af det århundrede .
Venstre og Socialdemokratiet bragte flere gange forslaget, som blev vedtaget af Folketinget, men Landstinget som var højre domineret, forkastede forslaget gang på gang.
En af de heldige kvinder, der havde indflydelse på demokratiet, var Nina Bang, som i 1924 blev Danmarks første kvindelige minister .
Derudover var kvinders hverdag præget af huslige pligter så som opvask, tøjvask, madlavning, indkøb og deres opgave var også at opdrage børnene.
Under hele perioden gennem det moderne gennembrud havde kvinder ikke i nærheden af de samme rettigheder som mænd.
Dette galt hverken i forhold til arbejde, uddannelse eller rettigheder til politik og økonomi. Der var stor adskillelse mellem arbejderkvinden og borgerskabets kvinder, det adskilte sig ved at de ikke havde de samme ressourcer.
Derfor var denne perioden et stort oprør om ligestilling mellem mænd og kvinder. Det var tydeligt at manden var arbejderen, og kvindens rolle var at passe hjemmet.
Skriv et svar