Indledning
"Mit mål er at foretage en dybdegående analyse og fortolkning af udvalgte passager fra Ludvig Holbergs værk med titlen "Pernilles korte Frøken-stand".
De specifikke passager, jeg vil fokusere på, er første akt samt scene syv af tredje akt, og værket dateres tilbage til år 1729. Min hensigt med denne analyse er at belyse temaet om fornuftsægteskab i disse udvalgte passager.
Som en del af min tilgang vil jeg sammenligne disse passager med indholdet i essayet med titlen "Ægteskab og Tvang", som blev udgivet i 1745.
Efter at have gennemgået og sammenlignet disse tekster, vil jeg foretage en konstruktiv diskussion omkring spørgsmålet om, hvorvidt Ludvig Holberg kan betragtes som progressiv eller reaktionær i sin opfattelse af kvinder.
Dette vil jeg gøre ved at tage udgangspunkt i hans essay med titlen "Kvinders Rettigheder", som blev udgivet i 1739."
Indholdsfortegnelse
1 Indledning
- 1.1 Problemformulering
- 1.2 Fremgangsmåde
2 Redegørelse
- 2.1 Om Oplysningstiden
- 2.2 Om Ludvig Holberg
- 2.3 Om Oplysningstiden for Kvinder
3 Analyse
- 3.1 Analyse Af Pernilles Korte Frøkenstand, Første Akt Og Scene Syv Af Tredje Akt, 1727
- 3.2 Analyse Af ÆGteskab Og Tvang, 1745
- 3.3 Analyse Af Kvinders Rettigheder, 1739
4 Fortolkning
- 4.1 Fortolkning Af Pernilles Korte Frøkenstand, Første Akt Og Scene Syv Af Tredje Akt, 1727
- 4.2 Sammenligning Af Pernilles Korte Frøkenstand Og ÆGteskab Og Tvang
- 4.3 Diskussion: Var Holberg Reaktionær Eller Progressiv I Sit Syn På Kvinder Og æGteskab – Med Udgangspunkt I ’Kvinders Rettigheder, 1739”
5 Perspektivering
- 5.1 Overensstemmelse Med Periodens Konventioner
- Pernilles Korte Frøkenstand, 1729
- ÆGteskab Og Tvang, 1745
- Kvinders Rettigheder, 1739
6 Konklusion
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I Ludvig Holbergs essay "Ægteskab og tvang" er fokus på problemstillingen om brudens og brudgommens frihed til selv at vælge deres ægtefælle.
Han indleder med en påstand om, at ægteskabet burde være et område, hvor indskrænkningen af menneskets frie vilje skulle være minimal.
Holbergs argument for denne minimale indskrænkning af viljen handler om de mulige konsekvenser for datteren og sønnen, hvis et ægteskab baseret på fornuft indgås.
Dette argument bliver demonstreret ved hjælp af logik, hvor Holberg sammenligner ægteskabet med at købe sko.
Ligesom sko syes efter barnets fod, bør ægteskabet også samles omkring brudens og brudgommens følelser, da ægteskab netop ikke bør indgås for forældrenes bekvemmelighed.
Holberg påstår desuden, at sådanne fornuftsægteskaber kan føre til retssager om husfred (retten til at tæve sin kone, hvis hun har været utro), da kombinationen af brud og brudgom kan udgøre en disharmonisk cocktail af inkompatible kærlighedsfølelser.
Han illustrerer dette med en hændelse, han selv var vidne til, hvor en mand beskyldte sin hustru for utroskab og ønskede en skilsmisse.
Kvinden blev erklæret skyldig og indrømmede det endda, da hun svarede "nej" under ceremonien, men forældrene havde overtalt præsten til alligevel at fuldføre ritualet.
Holberg argumenterer for, at når ægtefæller går fra hinanden, kan det ikke altid tilskrives deres egen skyld. Skylden hviler snarere på forældrene, der har tvunget ægteskabet igennem.
Det er som at bygge et hus med uforenelige sten, hvor byggerne, som udygtige håndværkere, forsøger at få ubekvemme sten til at passe sammen.
Kærlighed, som bør være det bindende element i ægteskabet, fungerer som cementen, der skal holde huset sammen.
3.3 Analyse af Kvinders Rettigheder, 1739
I essayet udtrykker Holberg en dybfølt utilfredshed med den måde, hvorpå mennesker ikke udnyttes til deres fulde potentiale, men derimod placeres i roller, hvor de er utilstrækkelige.
Han trækker paralleller til Apollons svar til Cicero, hvor Cicero spurgte, hvilken retning han skulle følge i sine studier, og Apollon svarede: "Følg din natur!".
Holberg fremstiller det som om, det er en form for trosbrud ikke at følge den guddommelige skæbnes retning, en handling der ifølge ham burde medføre konsekvenser i form af nemesis (i græsk mytologi: gudernes straf til dødelige, der går imod dem).
Skriv et svar