Indledning
Vi har alle hørt om den dansk kendte forfatter Tove Ditlevsen og mange er også bekendt med hendes turbulente kærlighedsliv.
”Hun var gift hele 4 gange og havde derudover haft et par elskere efterhånden” Men hvordan beskrev Tove Ditlevsen et ægteskab i sine værker og hvordan blev der draget paralleller til hendes eget liv?
Det en ting jeg b.la tit har tænkt over. Oveni alt det er kvinderne i nutiden jo blevet meget mere selvstændige, men det har ikke altid været sådan især ikke i et ægteskab.
Så hvordan påvirkede tidens tendenser i 1960erne livet som kvinde i et ægteskab? Når der snakkes om ægteskab, vil der automatisk også komme ordet skilsmisse komme op.
Nogen gifter sig mens andre går fra hinanden, men måtte kvinder dengang godt bare lade sig skille eller måtte man forpligte sig til den samfundsbevarende institution og blive i et ulykkeligt ægteskab?
Indholdsfortegnelse
Indledning……………………………………………………………side 4
Problemformulering………………………………………...………side 4
Metode……………………………………………………… ……..side 4-5
Redegørelse………………………………………………………..side 5-7
Analyse af ”skilsmisse 3”……………………………………..….side 7-9
Analyse af ”skilsmisse 4”………………………………….……side 9-10
Komparativ analyse af de to digte……………………….side 11
Vurdering/konklussion……………………………………………side 11
Litteraturliste………………………………………………...…….side 12
Bilag………………………………………………………………..side 13
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Ægteskabets historie
Igennem tusinder af år har kvindelivet ændret sig. Ægteskabet har også ændret sig igennem tiden.
”faktisk var det først efter udgangen af 1700-tallet at ægteskabet gik fra at være en primær praktisk foranstaltning og en vigtig alliance mellem diverse familier.
Til at blive til kærlighed mellem mand og kone. Før i tiden blev netop det set som en bonus, og ikke et krav.
Det var b.la grunden til at skilsmisser var uhyrligt sjældne. Men da det romantiske ideal om det gode ægteskab kom i fokus, der steg skilsmisseraten i Europa og Nordamerika” .
Selvom at skilsmisser var sjældne og ulovlige i en lang periode, stoppede det stadig ikke ægtefæller i at forlade hinanden ”Dengang skilsmisse ikke var et begreb endnu eller rettere sagt lovligt endnu, fandt ægtefolk stadig en måde at opløse deres ægteskab på.
Den ene ægtefælle kunne fx bare rejse sin vej og blive væk” . ”I slutningen af 1800-tallet endte ca. 1-2% af alle ægteskaber i skilsmisse, over 100 år senere, blev tallet ændret til hele 44%. tallet dækker endda kun over lovformeligt gifte par, der siden blev skilt ad lovens vej.
Der bliver faktisk ikke sagt noget om dem der bare gik fra hinanden uden at gennemføre nogle former for papirarbejde”. Det vil altså sige, at skilsmisse kurven kan være meget højere end hvad den giver udtryk for.
Det var dog ikke alle der ligefrem havde hørt nyheden om at man kunne lade sig skille. Hvis man ser på raten, så viser den at ” København havde landets højeste skilsmisseprocent, mens skilsmisse længe forblev en sjældenhed i mange mindre landsbysamfund”
Kvinderne i et ægteskab
Kvinderne i et ægteskab har dog frem til 1960erne og 1970erne kun været bestemt til at skulle være derhjemme, passe børn, være i køkkenet og føre generationen videre via fødsler af børn.
Der skete en revolution i 1960erne-1970erne. 1900-tallet blev kendt som skilsmissens århundrede ” antallet af skilsmisser steg dramatisk i løbet af 1900-tallet.
Det gjaldt i Danmark og i de fleste vestlige lande. I 1800-tallet var skilsmisse hos de fleste forbundet med stor skamfølelse” .
”Der blev i 1920’erne lavet en ny lovgivning, som moderniserede skilsmisse og familielovgivningen og bevirkede bl.a. økonomisk ligestilling mellem kønnene og skilsmisse ved gensidig overenskomst.
Det blev normaliseret op igennem 1900-tallet at man kunne lade sig skille, i stedet for som før i tiden, bringe skam over sin familie hvis man blev skilt. ”
i fx anden halvdel af 1800-tallet og et stykke ind i 1900-tallet, blev det lige pludseligt meget mere almindeligt at brudekjolen var sort, og ikke hvid.
Grunden til det var at det var meget praktisk, for så kunne den bruges igen, fx som søndagskjole, sørgekjole og måske endda som brudekjole igen. ”
Skriv et svar