Indledning
Ludvig Holbergs ”Jeppe på Bjerget” er en komedie skrevet i 1722 i oplysningstidens tidlige år. Denne tids ideer og tanker influerer i høj grad dramaet.

For at fortolke værket er en forståelse af disse derfor en nødvendighed. Begreber som frihed, oplysning og fornuft var fremherskende i oplysningstiden.

Idealet var, at samfundet burde styres ud fra fornuftsbaserede fremfor følelsesladede beslutninger. Omvendt var religion og overtro genstand for megen kritik.

Udtrykket ”sapere aude” er symptomatisk for perioden, det betyder, at mennesket skal lære og have mod til at bruge sin fornuft.

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
At have mod til at bruge sin fornuft er et gennemgribende tema i komedien. De udfordringer og problemer der opstår i værket bunder i manglende brug af fornuften.

Jeppe drikker for at undslippe hverdagens trængsler, hvilket skyldes manglende mod til at bruge sin fornuft. Det fornuftige ville være at sige fra overfor Nille og tage vare på sig selv, i stedet flygter han fra sine problemer på ufornuftig vis.

Endvidere er han ufornuftig, når han kommer til magt som baron, hvor han er grådig og hævnrig, han tager følelsesladede beslutninger. Budskabet er altså, at Jeppes ulykke skyldes manglende fornuft.