Opgavebeskrivelse
• Med udgangspunkt i oplysninger fra mindst to fremstillinger skal du gøre rede for de danske kvinders kamp for valgret i perioden fra o. 1870 til 1915.
• Foretag herefter en kildekritisk analyse af uddragene af henholdsvis Caroline Testmans indlæg i ”Dagbladet” i 1887 og Carl Plougs tale i Landstinget i 1888 med fokus på argumenter for og imod valgret til kvinder.
• Diskuter og vurder afslutningsvist den samtidige litteraturs betydning for kvinders vilkår og rettigheder i perioden. Perspektiver til mindst én tekst fra undervisningsforløbet i dansk i denne del af opgaven.
Indledning
Kvinderne i 1800-tallet har kæmpet kamp efter kamp for at få lige rettigheder som mændene. Kvinder i 1800-tallet blev ”ufrivilligt” hjemme for at passe hus og børn, mens mændene var ude og arbejde for at tjene penge til, at forsørge familien.
Undertrykkelsen ser man også hvis man kigger på det politiske, kvinderne måtte ikke deltage i Folketinget eller Landstinget.
Der blev endda lavet love omkring at kvinder ikke måtte være en del af hvad mændene måtte.
Dette var et kæmpe nederlag for mange kvinder, og derfor begyndte de, at kæmpe for at komme på lige fod med mændene.
Indholdsfortegnelse
Indledning………………………………………………………………………………..3
Opgaveformulering…………………………………………………………………3
Redegørelse……………………………………………………………………………4
Analyse…………………………………………………………………………………..6
Diskussion…………………………………………………………………………….8
Konklusion……………………………………………………………………………9
Litteraturliste………………………………………………………………………10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
I 1903 vedtog Folketinget et lovforslag om kommunal stemmeret til ugifte og gifte kvinder.
Men Landstinget afviste dette lovforslag da det indebar, at den privilegerede valgret skulle tilbagekaldes, det vil sige, at valgretten også skulle gælde for mænd og kvinder fra de laveste sociale klasser inklusive tyendet.
Det var først i 1908 at Landstinget gav sig og lod lovforslaget om stemmeret til alle danske mænd og kvinder over 25 år, blive vedtaget.
Kommunalvalget i 1909 var både godt for begge parter, dem der var for kvinders valgret og dem der var imod kvinders valgret.
For dem der var for kvinders valgret, er det godt fordi kvindernes valgdeltagelse var helt op på 50%.
For dem der var imod kvinders valgret, kan man også sige de havde en mindre sejr, da der kun blev valgt 127 kvinder mod 9.682 mænd ind i det kommunale råd.
Skriv et svar