Indledning
I tidsrummet 1870-1915 oplevede samfundet en fase præget af industrialisering, der viste sig som en katalysator for betydningsfulde forandringer for kvinderne på både arbejdsmarkedet og i forhold til kønsligestilling.
I min opgave har jeg til hensigt at dykke ned i kampen for kvinders valgret i denne periode, en kamp der kulminerede med opnåelsen af valgretten i 1915.
Desuden vil jeg udforske kvinders stilling og rettigheder på arbejdsmarkedet i denne epoke og se nærmere på, hvordan kvinder begyndte at organisere sig i fagforeninger.
Til grundlag for min kildekritik vil jeg anvende en serie af artikler om kvinders arbejdsvilkår, forfattet af Annette Jensen, en engageret håndarbejdslærer og forkæmper for kvinders rettigheder, samt en artikel skrevet af Elna Munch, en aktiv fortaler for kvinders valgretskamp.
Ved at sammenligne ligestillingen mellem kønnene under industrialiseringen med den nuværende ligestilling vil jeg søge at kaste lys over udviklingen.
Indholdsfortegnelse
Indledning
Redegørende for Kvinders Arbejdsforhold Og Kamp for Valgret.
- Hvad Var Industrialiseringen?
- Kvinder På Arbejdsmarkedet Før 1870
- Kvinders Arbejdssituation 1870-1915
- Organisering
- Kvinders Kamp for Valgret
Kilder
- ”Kvinders Arbejdskaar”
- ”Kvindernes Valgretskamp”
Sammenligning
- Ligestilling Mellem Mænd Og Kvinder Under Industrialiseringen Sammenlignet Med I Dag
Konklusion
Litteraturliste
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
Organisering.
Organiseringen af kvinder tog sin begyndelse i 1870'erne, og det var primært mandlige arbejdere, der tog initiativet.
Dette skyldtes en frygt for, at kvinderne ville presse lønningerne ned og forstyrre strejker. I 1880'erne var det imidlertid kvinderne selv, der begyndte at tage initiativ til organisering.
Trods mange kvinders engagement i organisering var de stadig i mindretal i forhold til mændene. I år 1900 var kun 20 % af de kvindelige arbejdere organiserede, i modsætning til 76 % af mændene.
Mange kvinder var med i fagforeninger, der også inkluderede mænd. Der fandtes dog også ren kvindeorganisationer.
Disse oplevede ofte modstand fra mændenes side, som følte, at kvinderne indtog deres domæner. Denne dynamik ændrede sig dog med tiden.
I perioden 1873-1900 blev der dannet i alt 27 kvindelige fagforeninger. Disse kæmpede primært for at skaffe arbejdspladser til kvinder.
Nogle af disse organisationer kæmpede også for kvinders valgret, da de argumenterede for, at kvinder var lige så meget en del af samfundet som mænd og derfor burde have samme ret til at deltage i beslutningstagningen.
Arbejdsgiverne foretrak generelt mandlige arbejdere, og det eneste område, hvor kvinderne kunne konkurrere med mændene, var på lønnen.
Skriv et svar