Problemformulering
Hvordan havde kvinders ønske om deltagelse i politik en betydning for forholdet mellem mænd og kvinder i midten af 1800-tallet til 1915?

Indledning
Danmarks Riges Grundlov blev den 25. maj 1849 vedtaget med et stort flertal i Den Grundlovsgivende Forsamling og blev den 5. juni samme år underskrevet af Frederik d. 71.

Ved indførelsen af grundloven fik omkring 15 % af befolkningen stemmeret, hvilket i den periode var yderst demokratisk.

Det var dog kun de ustraffede mandlige overhoveder over 30 år som kunne nyde godt af indførelsen.

Tilbage stod de syv f’er: fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede2. Der skulle endnu gå 66 år før de kunne deltage i den politiske dagsorden i Danmark.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3

Vejen til kvinders stemmeret 4

Carl Ploug i Langstinget om kommunal valgret til kvinder, 1888 5

Gyrithe Lemches tale ved Dansk Kvindesamfunds valgretsmøde i Rosenborg Have, 1908 6

Analyse af tredje akt fra ’Et Dukkehjem’, Henrik Ibsen, 1879 7

Diskussion og vurdering 9

Konklusion 10

Kildeliste og bilag 11

Uddrag
Der var mange, der ønskede et øget fokus på kvinders rettigheder. Heriblandt venstremanden Frederik Bajer og hans kone, Mathilde Bajer.

I 1871 stiftede ægteparret med tre andre kvinder, Dansk Kvindesamfund. Dette blev den danske afdeling af Association Internationale Femmes, der var stiftet to år tidligere3.

I Dansk Kvindesamfunds formålsparagraf står blandt andet: ”(...) Vi Vil hæve Kvinden i aandelig, sædelig og økonomisk henseende og således tillige at gøre hende til et selvstændigere og virksommere Medlem af Stat og Familie ved at aabne hende Adgang til Selverhverv4”.

Målet for dansk kvindesamfund var altså både åndeligt og økonomisk. Et politisk krav om stemmeret var endnu ikke tydeligt.

Der var dog også heriblandt nogle kvinder, som ikke var tilfredse med det manglende fokus på politiske rettigheder.

Derfor blev der i 1886 stiftet den nye forening ”Kvindelig Fremskridtforening”. Nogle år efter, i 1889, blev ”Kvindevalgretsforeningen” dannet sideløbende med, at der opstod faglige kvindeorganisationer5.

Det var ikke kun kvinder, som kæmpede for politiske rettigheder. Mange af de ledende kvinder i foreningerne var gift med indflydelsesrige mænd.

Som nævnt tidligere, var Frederik Bajer, folketingsmedlem for Venstre og medstifter af Dansk Kvindesamfund, også fortaler for kvindernes stemmeret.

Han foreslog i 1886, at kvinder skulle have muligheden for at stemme ved kommunalvalg. Landstinget afviste forslaget, selvom Folketinget havde taget positivt imod det. I 1908 skete det endelig!

Den voldsomme debat, som Frederik Bajers forslag i Landstinget havde skabt, gav pote6. I forbindelse med en omfattende reformperiode i dansk politik fik kvinderne stemmeret og blev valgbare til kommunale råd.

Otte år efter kvinderne blev valgbare til kommunale råd, skete endnu en ændring. 5. juni 1915 blev en stor dag for de kvinder, som siden 1849 havde haft et brændende ønske om at deltage på den politiske scene i Danmark. Efter 66 stride år blev grundloven endelig ændret og danske kvinder havde nu fuldstændig valgret.

---

I februar 1888 blev lovforslaget om kommunal valgret endnu en gang vedtaget i Folketinget og skulle nu igen behandles i Landstinget.

Denne kilde er Højre-politikeren Carl Plougs indlæg. Kilden er en førstehåndskilde, da Carl Ploug selv er til stede under mødet.

Kilden giver et billede af holdningen til kvinders deltagelse i politik i slutningen af 1800-tallet, og den er oplagt at bruge til forståelse af netop denne problemstilling. Ploug markerer tydeligt i talens start sit synspunkt.

Den er i klar kontrast til lovsforslaget, som han mener er for vidtgående, da alt for mange kvinder vil få stemmeret, hvilket han påstår ikke er i samfundets interesse.

Dette kommer han ikke med egentlige argumenter for. I stedet bygger han sin argumentation videre på at: ” Dette Lovforslag er et Led i en Kjæde, hvis Endemaal er Kvindens politiske Ligestilling med Manden7”.

Carl Ploug argumenterer for, at kvinder og mænd har de samme evner, Ploug siger dog, at ” Hovedforskjellen mellem Kvinden og Manden den, at hos hende er Følelseslivet og hos ham er Forstandslivet stærkest — det er Hovedforskjellen8”.

Ploug udtaler at kvinderne er stærke, og at de spiller en vigtig rolle. Han siger dog efter: ”Men jeg tror paa ingen Maade, at de ere særlig skikkede til Lovgivningsvirksomhed; thi rolig Overveielse og logisk Slutning turde vel være Hovedbetingelserne for med Held at kunne deltage i den9”. Politik kan kvinderne altså ikke spille en vigtig rolle i.