Indholdsfortegnelse
Industrialiseringen
- Ida Jessen, Ufaglært Kvindelig Arbejder

Alkohol Og Hattedamer

Arbejderkampen Og Kvinderne
- Maren Vest (F. 1885), Ufaglært Landarbejder

Det Moderne Gennembrud Og Sædelighedsfejden
- Georg Brandes Om Kvindesagen
- Mathilde Fibiger: ”Clara Raphael”, 1850

Uddannelse

Kvinder På Universitetet

Kampen Om Stemmeretten

Argumenter for Og Imod Stemmeret
- Dansk Kvindesamfunds Formålsparagraf, 1871 ID C330
- Fra Vælgermøde, 1890 ID C335
- Interpellationer Brugt På Vælgermøder ID C337
- Kvindelig Fremskridtsforenings Tidsskift "Hvad Vi Vil", 1890 ID
- Carl Ploug Om Kvindelig Stemmeret, 1888

Stemmeretten Kom

Den Internationale Kvindekamp
- Elna Munch: "Kvindernes Valgretskamp", 1906 ID C296
- Blåstrømper, Suffragetter Og Rødstrømper ID
- Kvindernes Internationale Kampdag

Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter

Uddrag
Billede 2.0
"Landsforbundet for Kvinders Valgret" på besøg i Landstingssalen i 1913.

Kvinderne sidder ved de borde i Landstinget, som på grund af valgreglerne kun var til mænd. To år efter, at billedet blev taget, fik kvinderne også adgang at deltage i det politiske arbejde i hele Rigsdagen.

Perioden efter 1849 var stærkt præget af den nye grundlov, som bragte demokrati til Danmark. Eller i hvert fald til de ustraffede danske mandlige familieoverhoveder over 30 år.

Kvinderne måtte, sammen med tjenestefolkene, vente til Grundloven af 1915, inden almindelig stemmeret var opnået.

Årene fra 1850 til 1915 var også præget af alle de samfundsændringer og ændringer i levevilkår, som den første industrialiseringsbølge bragte med sig.

Derudover fik flere kvindelige forfattere udgivet deres bøger, og spørgsmål om kønsroller og seksualitet begyndte at blive diskuteret i det offentlige rum.

Industrialiseringen
Industrialiseringen bragede for alvor igennem i Danmark fra 1870´erne og frem. Den medførte en vandring fra land til by og ændrede dermed levevilkårene for tusindvis af familier.

Før industrialiseringen var familien som en enhed primært et arbejdsfællesskab, hvor alle medlemmer arbejdede og boede det samme sted. Familierne var stort set selvforsynende.

Med industrialiseringen opstod de nye arbejderfamilier. Hos dem skulle alle medlemmer så vidt muligt bidrage til husholdningen ved arbejde uden for hjemmet.

Familielivet i byerne var anderledes end familielivet på landet. I byerne medførte industrialiseringen grundlæggende, at familien blev splittet i hverdagen og ikke havde hjemmet som kerne for samvær og arbejde.

or arbejderkvinderne betød industrialiseringen, at nogle forlod hjemmet og tog lønnet arbejde. For kvinden fra borgerskabet betød den, at hendes mand forlod hjemmet og overlod hende til en dagligdag i hjemmet med ansvar for husholdning og børn.

At kvinder arbejdede, var selvfølgelig ikke nyt, men at kvinder tog industriarbejde uden for hjemmet, var det nye, som industrialiseringen bragte med sig.

---

Alkohol og hattedamer
Afholdsbevægelserne voksede i denne periode, og der opstod flere alkoholfri restauranter.

Som forsøg på alternativer til værtshusenes drukkultur blev der solgt kaffe fra vogne på gaderne. Det var ofte kvinder fra borgerskabet, der stod bag disse alkoholfri tilbud.

Sandsynligvis fordi det var dem, der havde overskuddet til det. Disse engagerede kvinder stod også bag andre forsøg på at hjælpe arbejderklassens mænd, kvinder og børn. Hjælpen kunne være udlevering af mad eller tøj.

Mange politisk engagerede arbejdere betragtede disse kvinders filantropiske arbejde med afsky, fordi de tilhørte borgerskabet.

De mente, at hjælpen kunne være med til at udsætte den revolution, som skulle få den undertrykte arbejderklasse til i fælles kamp at ændre på samfundets uligheder.

Denne kritik af kvinderne medførte, at de blev kaldt for ”Hattedamer”. Betegnelsen hang sammen med, at det kun var borgerskabets kvinder, der havde råd til og mulighed for at gå med store og flotte, men dog upraktiske hatte.

Arbejderkampen og kvinderne
Med industrialiseringen opstod en ny samfundsklasse i Danmark: Arbejderklassen.

Den organiserede sig for sammen at kæmpe for stadigt flere ændringer på arbejdsmarkedet. Arbejderne krævede bedre arbejdsforhold, kortere arbejdsdage og højere løn. Mange af kravene blev hen ad vejen opnået.

Kravene om forbedringer handlede umiddelbart ikke om køn, men alligevel kom arbejderkampen også til at handle om forskelle på mænd og kvinder. Skulle kvinder f.eks. have de samme rettigheder som mænd?

Skulle der tages særligt hensyn til gravide kvinder? Og skulle kvinder have ret til at holde fri eller arbejde mindre under barsel?

I flere perioder modarbejdede mandlige fagforeninger kvinders krav om forbedrede arbejdsforhold, fordi mændene så kvinderne som konkurrenter til deres jobs.

Dette var sandsynligvis baggrunden for, at der opstod en del fagforeninger, som kun var for kvinder. I perioden 1870-1900 blev der oprettet 27 forskellige kvindelige fagforeninger.

Nogle eksisterede dog kun i et par år. F.eks. blev "Foreningen for kvindelige Sølvpolerere" stiftet i 1887. I 1901 vedtog Folketinget en fabrikslov, der erstattede den første fra 1873, som primært handlede om beskyttelse af børnearbejdere.

I forbindelse med indførelsen af den nye lov opstod en debat om, hvorvidt der skulle være særregler for kvinder. Skulle kvinder f.eks. forbydes at arbejde om natten?

Nogle mente, at kvinder havde brug for en særlig beskyttelse, fordi de skulle bære på, føde og opdrage de kommende slægter. Andre mente, at kvinder og mænd skulle være underlagt de samme regler.

De mente, at en særlov for kvinder ville betyde en forringelse af de kommende slægters kår. Kvindernes økonomiske situation ville forringes, hvis de fik forbud mod f.eks. natarbejde. Dette ville så automatisk betyde ringere vilkår for kvindernes børn.