Indledning
Kvinderettigheder har været et omdiskuteret emne i flere hundrede år. Kvinder har i mange år kæmpet for at få de samme rettigheder som mænd, og dette blev sat på dagsorden midt i 1800-tallet.
Mangel på rettigheder har både været i hjemmet, seksuelt, lovmæssigt, men også på arbejdsmarkedet. Denne kamp har været meget omdiskuteret, og er derfor fundet interessant og relevant at undersøge.
Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Redegørelse: 1
Analyse af ”Brevet fra Flora Larsen” (1882): 3
Analyse af ”uddrag af romanen ”Albertine” (1886): 4
Maleriet ”I politilægens venteværelse”: 7
Vurder årsagerne til den udbredte prostitution blandt arbejderklassens kvinder: 7
Konklusion: 8
Perspektivering: 8
Litteraturliste: 9
Bilag: 10
- Bilag 1 10
- Bilag 2 10
Optimer dit sprog - Læs vores guide og scor topkarakter
Uddrag
De kvinder som fik andet arbejde, endte typisk på fabrik eller som vaskekone, rengøringskone, lærerinde, syerske eller som tjenestepige.
Lønnen var gennemsnitlig meget lavere end løn til mænd samt under ringe forhold med lange arbejdsdage .
Perioden bar tydeligt præg af, at mænd dominerede det danske samfund samt havde langt flere rettigheder end kvinderne.
Dette var ligeledes en periode, hvor kvinder stod op og kæmpede for deres rettighed til både arbejde, stemmeret og seksuelle lyster (kaldet sædelighedsfejden) . Sædelighedsfejden var Danmarkshistoriens første offentlige forhandling om seksualmoralen.
Sædelighedsfejden foregik fra 1883 til 1887 . Der blev ligeledes oprettet kvindebevægelser, som ønskede at skabe mere lighed mellem mænd og kvinder, fri kærlighed og "parring i flæng" .
De pegede dermed på det problematiske i, at der var andre normer for kvinder end for mænd. I marts 1887 besluttede det danske Kvindesamfund at tage emnet op på et lukket kvindemøde.
Dermed var perioden 1850-1915 en periode med store opråb om forandring i de danske arbejderkvinders forhold.
Analyse af ”Brevet fra Flora Larsen” (1882):
I dette brev skriver kildens afsenderen den 17-årige Flora Larsen til sine forældre.
Hun kom fra en arbejderfamilie, som i 1895 flyttede fra Rudkjøbing på Langeland til hovedstaden København som mange andre familier gjorde i tiden omkring industrialiseringen.
Flora Larsen havde mange lyster og ønskede at afprøve sig seksuelt, hvilket hun også beskriver i brevet “min vilde, dyriske Natur” 16 .
Dette medførte, at hun prostitueret sig selv, selvom det ikke var samfundsmæssigt accepteret.
Hun brød datidens normer, da det var meget skamfuldt, hvis kvinder havde disse “lyster”. I brevet undskylder hun til sine forældre for, ikke at være en “ordentlig Pige” 17, som ventede med at begå sig seksuelle erfaringer til efter ægteskab.
Herudover skriver hun også til sine forældre, at hun lider af gonorré, og derfor er blevet indlagt til behandling på Vestre Hospital18. Hun blev derfor indskrevet som offentligt fruentimmer i september 190019 .
Brevet fra Flora Larsen er skrevet i 1882 og er derfor en historisk kilde. Brevet er skrevet af Flora
Larsen, som selv har oplevet skammen på egen krop. Dette gør teksten til en førstehåndskilde, men også en primære kilde, hvilket gør teksten meget troværdig.
Tekstens synsvinkel er subjektivt og meget personlig, da den er skrevet ud fra hendes egne erfaringer i perioden. Kildens modtagere er Flora Larsens forældre.
Sproget i brevet er gammeldags, da ord som “Fader”, “fruentimmer” “Eder” og “bedrøvede” bliver brugt. Derudover er alle navneord skrevet med stort og å’et som vi bruger i dag, er udskiftet med dobbelt a20. Alt dette understøtter perioden, som teksten er skrevet i.
Skriv et svar