Kvinders levevilkår I Perioden 1850-1915 | DHO | 10 i Karakter

Opgavebeskrivelse
Redegør generelt for underklassens kvinder i henholdsvis land og by i perioden under det moderne gennembrud frem til 1915

herunder kvinders stilling i arbejderklassen med udgangspunkt i kilden “En ufaglært kvindes erindringer” fra 1932 af Ukendt

En analyse af “Karens Jul” af Amalie Skram med henblik på hvordan en underklasse kvinders vilkår fremstilles litterært ” og perspektiver denne kilde til Maleriet “Forladt” fra 1888 af Frants Henningsen

Vurder hvorvidt omfanget i fremstillingen “Karen Jul” og kilderne giver et troværdigt billede af levevilkårene for underklassens kvinder under DMG

Indledning
I denne SO6-besvarelse vil jeg gøre rede for kvindernes stilling i samfundet i perioden 1850- 1915 samt i hvordan levevilkårene for kvinderne i underklassen i 1870-1900 med en primær inddragelse af Amalie Skrams ’’Karens Jul’’.

Levevilkår er ikke som sådan et problem i nutidens Danmark. Størstedelen har ingen bekymringer, om overlevelsen i morgen og atter ingen bekymring angående sult eller lign.

Offentligheden tager hånd om de svageste i samfundet, samt de resterende borgere. Men dengang i 1800-tallet var det et stort problem blandt enlige mødre.

Rettigheder er atter heller ikke noget vi ser, som et stort problem i dagens Danmark, nu findes der kvindelige overmagter, chefer m.m.

Dette er blot et bevis på hvor hårdt datidens kvinder har haft det. Af den grund ville jeg analysere ’’En ufaglært kvindes erindringer’’.

Dette hænger sammen med at i år 2021 ser levevilkårene helt anderledes ud end det gjorde dengang i 1800-tallet.

Kvinderne har været i mange kampe, for at nå den frihed vi benytter os af i dag. Ud over det ville jeg perspektivere til Frants Henningsens maleri ’’Forladt. Dog ej af venner i Nøden’’.

Indholdsfortegnelse
2 Indledning 1
3 Metode 1
4 Hvilke levevilkår levede underklassekvinder i perioden 1850-1915, herunder ægteskabs vilkår samt normer 1
- 4.1 De kvindelige arbejdere 1
- 4.2 Kvindernes løn 2
- 4.3 Fagforeningerne 2
- 4.4 Kvindernes stemmeret 2
5 Analyse af ’’en ufaglært kvindes erindringer’’ 3
6 Perspektivering af Frants Henningsens (1850-1908) ’’Forladt. Dog ej af venner i Nøden’’ 3
7 Analyse og fortolkning af Amalie Skram ’’Karens jul’’ 4
8 Vurder hvorvidt omfanget i fremstillingen “Karen Jul” og kilderne giver et troværdigt billede af levevilkårene for underklassens kvinder under DMG 6
9 Konklusion 7
10 Litteraturliste 8

Uddrag
4.1 De kvindelige arbejdere
Allerede i slutningen af 1800-tallet 1var opfattelsen, at målet med en kvinde var at blive gift og derefter skulle hun klare alt det huslige arbejde samt passe børn.

Befolkningstilvæksten og den udvikling der foregik i byerne, var med til at lave om på grundlaget for den opfattelse.

Størstedelen af kvinderne var i en grad tvunget til at arbejde og sørge for sig selv, samt bidrage til familien. Dette var ofte på grund af mandens druk, sygdom, arbejdsløshed eller blot en for lav løn.

Blandt de gifte kvinder var enkerne samt de enlige mødre tvunget til at tage de jobs de kunne få, dog kunne alle ikke få plads som tjenestepige.

Det resulterede i at mange måtte arbejde på fabrikkerne især inden for beklædnings- og levnemiddelindustrien.

Dette gavnede fabrikkerne da de var mest interesseret i at ansætte kvindelige arbejdskraft da kvinderne var billig arbejdskraft, af samme grund ansatte fabrikkerne også børn

Mange kvinder havde rengøringsarbejde om natten eller om morgen. Udover det tog de rundt, b.la. som vaskekoner eller arbejdede hjemme som syersker.

Derved kunne de kvinder med børn både være hjemme og arbejde, samtidig med at de tjente penge og vedligeholder de traditionelle pligter såsom børnepasning, tøjfremstilling, rengøringsopgaver og diverse.

4.2 Kvindernes løn
Problemet for kvinderne var at der var rigtige mange kvinder på arbejdsmarkedet hvilket resulterede i en elendig løn.

De enlige mødre var udsat for kummerlige vilkår nærmest under eksistensminimum. Under en undersøgelse af den kvindelige syerskers levevilkår i omkring 1890'erne2 kunne man konstatere at kvindernes kost

var væsentlige ringere end den man bød de kvindelige fanger i de offentlige fængsler, ikke desto mindre knoklede de næsten døgnet rundt.

På den anden side aflønnede fabriksarbejderne bedre end hjemme syerskerne. Ikke at det gjorde hverdagen lettere, da kvinderne med børn fik et stort problem med børnepasningen.

Det resulterede i at ældre børn i hjemmet måtte tage ansvar for de små, samt hjælp fra naboerne. Et ikke usædvanligt scenarie var at de små børn blev efterladt til dem selv dagen langt.

Eventuelt blev de låst inde i et rum eller spændt fast til en seng. Kort sagt var situationen for de enlige mødre forfærdelig.

Lønnen til kvinder samt børn lå markant under de mandlige arbejdere. Det handlede altså for kvinderne grundlæggende om at have jobs nok til at kunne overleve.

4.3 Fagforeningerne
Antallet af enlige mødre var væsentligt større i byerne end ude på landet, hermed mener jeg at hvis man kom ’’galt’’ afsted blev man drevet ind til byen.

En af de næsten umulige udsagn var at få kvinderne organiseret i en fagforening. Ikke alene var kvindernes situation vidt forskellige. Det kom an på om man var ugift, gift

havde børn eller ikke, om man arbejder hjemme eller i en fabrik samt om man arbejdede midlertidig eller var fastansat.

Mange af de hårdt pressede kvinder havde hverken overskud, tid eller penge til at deltage i fagforeningsarbejde(F).

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu