Indledning
I dagens Danmark, ser vi i bredt omfang en ligestilling mellem mænd og kvinder, både i erhvervslivet, familien og ægteskabet.

Kvinder er økonomisk uafhængige af mænd, og vi er selvstændige individer med mulighed for at skabe det liv vi selv ønsker.

Dette har dog ikke altid være tilfældet, hvor årelange kampe og diskussioner har præget samfundet, for vi i dag som kvinder står på lige fod med mænd på alle parameter.

Indholdsfortegnelse
Indledning: 2
Metodeovervejelse 2
Dansk metode 2
Historisk metode 2
Forholdene for borgerskabets kvinder i perioden 1850-1915 3
Det Moderne gennembrud og sædelighedsfejden 3
Kvindekampen for samme politiske rettigheder. 4
Litteræranalyse af Olivia Levison: ”Støv” 4
Tid og miljø 5
Tema 5
Retorisk analyse af Johanne Meyer (1838-1915): ”Hvad er kvindesagen?” 6
Vurdering af novelle og artikel som udtryk for det moderne gennembruds tanker 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10

Uddrag
Forholdene for borgerskabets kvinder i perioden 1850-1915
Indtil 1800 tallet var samfundet især den vestlige verden præget af det patriarkalske familiemønster, hvor kvinden var traditionelt underlagt mændene som kunne være faren, ægtefællen, svigerfaren osv.

I det patriarkalske samfund tog mændene sig af økonomi, politik samt rettighederne i hjemmet. Mænd havde adgang til høje embedsposter og positioner i familie og samfund.

Men efter 1800-tallet ændres disse kønsroller og samfundet præges af en begyndende ligestilling mellem kønnene, som var en begyndende proces frem mod lige rettigheder.

Dog var kvinder i Danmark rent juridisk umyndige, hvor det var underlagt faderen myndighed, herefter ægtefællens myndighed.

Grundet industrialiseringen og urbanisering, kom flere kvinder på fabrikkerne og fik samme erhverv som mændene, dog med andre arbejdsforhold, løn osv.1

I 1857 fik ugifte kvinder personlig myndighed, dvs. råderet over deres egen tjente penge. Dette var dog først tilfældet for gifte kvinder i 1880. dette betød dog ikke at kvinderne blev stillet lige med mændene i forhold til at kunne optage lån, arve osv.

I perioden 1870- 1900 blev der oprettet 27 forskellige fagforeninger for kvinder, som skulle ændre disse vilkår.2

Det Moderne gennembrud og sædelighedsfejden
I 1872 holdt eliteraten Georg brandes en tale ved Københavns universitet, hvor han mente at litteraturen skulle ” sætte problemer under debat”.

Brandes ønskede bland andet at diskutere kvindesagen, hvor han ønskede litteraturen skal tage emner som kønsroller, familien og ægteskabets betydning op. Dvs. han ville sætte kvindesagen på dagsordenen.

Dette var startskuddet til den litterære periode ”det moderne gennembrud”. 3 I årene 1883-1887, debatteres køn , seksualitet og moral, også kaldet sædelighedsfejden.

Debatten opstod grundet manglede ligestilling mellem mænd og kvinder især under seksualmoral, hvor det bla var accepteret i samfundet at mænd var seksuel aktive før og udenfor ægteskabet, hvor kvinder derimod først kunne være seksuel aktive under ægteskabet.

Under sædlighedsfejden var der dog uenighed om hvor vidt mænd skulle have samme afholdenhed som kvinderne hidtil eller kvinder skulle have samme seksuel moral som mændene hidtil. 4

Kvindekampen for samme politiske rettigheder.
Grundlovet blev indført i 1849, var det manden som kun havde stemmeret.

Dette var dog ikke fordi man ikke opfattede kvinden som et selvstændigt menneske men familien som en samlet enhed, hvor det kun krævede en repræsentant.

Kvinderne kamp om manglende politiske rettigheder begyndte dog i verden herunder Danmark, hvor kvinderne i Danmark efter mange års diskussion og kampe for de politiske rettigheder fik stemmeret til folketings- og landetingvalg i 1915. det var dog ikke alene kampen om de politiske rettigheder som gav resultatet men også at det danske samfund havde ændret sig markant i perioden, hvor industrialiseringen og urbaniseringen havde ændret familiestrukturen, hvor livsvilkårene havde ændret sig, samt flere og flere kvinder uddannede sig. 5