Borgerskabets syn på kvinder i 1800-tallet | DHO

Problemformulering
Hvordan var borgerskabets syn på kvinder og kvindernes stilling i den sidste halvdel af 1800-tallet?

Problemstillinger
- Hvordan fremstilles kvinder hos Carl Plougs tale om kommunal valgret til kvinder?
- Hvorvidt var synet på kvinder hos Herman Bangs novelle “Den sidste Balkjole” (1887) typisk for perioden?
- Hvordan var kvindernes vilkår i slutningen af 1800-tallet?

Indledning
Jeg har valgt at arbejde med borgerskabets syn på kvinder, som havde stor fokus i den sidste halvdel af 1800-tallet.

Jeg vil starte med at redegøre for kvindernes vilkår i sidste halvdel af 1800-tallet og herunder vil jeg komme kort ind på det moderne gennembrud.

Jeg vil svare på min problemformulering i min redegørelse og undervejs i opgaven. Jeg svarer mine problemstillinger ved at lave en analyse i Herman Bangs novelle “Den sidste Balkjole” (1887).

Derefter vil jeg lave en kildekritisk analyse i Carl Plougs tale om kommunal valgret til kvinder. Jeg vil dernæst diskutere hvorvidt synet på kvinder var typisk for perioden ved at sætte Plougs tale og Meyers tale op mod hinanden.

Indholdsfortegnelse
Indledning 4
- Problemformulering 4
- Problemstillinger 4
Borgerskabets syn på kvinder 5
- Det moderne gennembrud 5
- Det bedre borgerskab og kvindernes vilkår 5
Synet på kvinder i Herman Bangs novelle 7
Hvorvidt var synet på kvinder typisk for perioden? 10
- Carl Plougs tale 10
- Johanne Meyers tale 11
- En ende på kampen 12
Konklusion 13
Litteraturliste 14

Uddrag
De velhavende borgerskabsdamer klæder sig smagfuldt efter sæson. Det var derfor moderigtigt at gå i lyst og let om sommeren, pelskraver og muffer om vinteren

let rejsetøj til ferien og det helt skrud til bal med tornurekjole og silke. Det var i slutningen af 1800-tallet

at Magasin du Nord blev et populært shoppested med modevare direkte fra Paris og der var de skønneste hatte med fjerpynt til damerne.

I 1800-tallet var borgerskabet byens overklasse og der hørte akademikere og velhavende forretningsfolk til.

I klunkelejligheden boede silkebåndskøbmand Christensen med sin kone og tre børn i 1890’erne. Familien var meget velhavende, da de havde et sommerhus nord for København og tjenestefolk.

Lejligheden er enorm stor med 16 værelser, der er fyldt med fine sager og udstillinger. Der er både viftepalmer, porcelæn, pynt, tæpper og møbler overalt.

Christensen var en moderne mand og han tog tidens nye muligheder og forandringer til sig, såsom elektricitet, telefon og toilet med træk og slip.

Mange arbejderfolk der arbejder i byens fabrikker, boede typisk på Nørrebro og Vesterbro. De var meget klemt i små lejligheder, hvor de mindste børn tit var nødt til at sove i kommodeskuffen og møbler.

For at undgå at være blandt den fattige del i København, så udelukkede de folk, som lå højere i samfundet, ved at trække gardiner for og dække deres vinder til, så de ikke kunne se ud til den fattige del.

Inde bag de store gardiner var der trygt og godt. Lejligheden var opdelt, så der var et herreværelse, hvor det udelukkende var herrerne i huset der kunne forholde sig i værelset og snakke om sine forretninger.

Tit sad herrerne efter en middag og snakkede over et glas eller en cigar. I hjemmet var det det fruen der tog sig af børnene, og havde oversigten af hjemmets pligter.

Det var også i denne periode, at moreren sørgede for, at børnene lærte at opføre sig korrekt. Selvbeherskelse var vigtigt for børnene at lære

og derudover måtte de heller ikke være grådige og støjende, men i stedet skulle de lære at gå pænt og rankt. Borgerskabet havde fokus på, at man tilhørte det dannede samfund, hvis man kunne beherske sig selv og sin krop.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu